Laksegade 5-11 / Asylgade 7 / Laksegade 4-10 / Vingårdstræde 3 / Bremerholm 33-39 / Holmens Kanal 2-18 / Vingårdstræde 1

Bankland – Danske Banks hovedsæde (Erichsens Palæ, Peschiers Palæ m.fl.)

Opført: se nedenfor

Matrikelnummer: 435, Øster Kvarter

Fredet: 1918 / 1966

Arkitekter: C. F. Harsdorff, Gottfried Schaper, Frederik Levy, Carl Brummer, G. F. Hetsch, Flemming Grut, Tyge Holm m.fl.

Beskrivelse

Dette kæmpekompleks af forskellige ejendomme tilhører Danske Bank. Banken blev stiftet i 1871 og hed oprindeligt Landmandsbanken og blandt andet via fusioner (Kjøbenhavns Handelsbank m.fl.), tilkøb og organisk vækst, vokset sig til sin nuværende størrelse.

Matriklen kaldes Bankland og de mange ejendomme har derfor i det følgende nødvendiggjort en særskilt beskrivelse af hver enkelt ejendom:

Holmens Kanal 2 (kaldet Erichsens Palæ) blev opført i årene 1797-1799 af hofbygmester C. F. Harsdorff (1735-1799) for agent og skibsreder Erich Erichsen (1752-1837). Dog var huset endnu ikke fuldendt da Harsdorff imidlertid døde, men blev færdiggjort i 1803-1806 af svigersønnen, murermester Gottfried Schaper (1775-1851).

Palæet vender med sin syv fag lange, klassicistiske facade mod Kongens Nytorv og har henholdsvis ni og fire fag mod Holmens Kanal og Laksegade. Tempelfrontonen foroven er ikke af Harsdorff, men af billedhuggeren G. D. Gianelli (1775-ca.1840) og var Københavns første ægte joniske søjlerække.

Kjøbenhavns Handelsbank erhvervede palæet i 1888, hvorpå både en restaurering og nyindretning blev iværksat under ledelse af Frederik Levy (1851-1924), der varede til 1892. Dette arbejde sluttede 18.april 1891, hvor Illustreret Tidende var på pletten med en artikel, der ses nedenfor.

Erichsens Palæ blev opført 1797-1799 for den stenrige Erich Erichsen (1752-1837)

Foto fra august 2012

Den åbne loggia og de seks joniske søjler, som danner hovedfacaden til Kongens Nytorv

Foto fra august 2012

Minerva (t.v.) og Merkur (t.h.) rækker hinanden hånden over et alter

Merkur er den romerske gud for handel, samfærdsel og gevinst

Minerva er den romerske gudinde for visdom og videnskab

Foto fra august 2012

Parti af palæets facade til Laksegade – Kongens Nytorv ses i baggrunden

Foto fra august 2012

De øvre etager af palæets fire første fag til Laksegade

Foto fra august 2012

De nedre etager af palæets fire første fag til Laksegade

Foto fra august 2012

Den syv fag lave bygning i Laksegade udgør en del af palæet

Foto fra august 2012

Hele palæets facade til Laksegade med den tilhørende syv fag lave bygning – Magasin anes til venstre i billedet

Foto fra august 2012

Palæets facade ned ad Holmens Kanal i retning mod Nationalbanken

Foto fra august 2012

Facaden til Holmens Kanal

Foto fra august 2012

Seks pilastre ses på facaden mod Holmens Kanal

Foto fra august 2012

Palæet set mod Kongens Nytorv

Foto fra august 2012

Facaden til Holmens Kanal set i retning mod Magasin, der anes til højre

Foto fra august 2012

Det monumentale Erichsens Palæ på adressen Holmens Kanal 2 var tidligere hovedsæde for Handelsbanken

Postkort nr.6123 udgivet på Stenders Forlag – afsendt i 1908

Palæet har også rummet en møbelforretning

Annonce fra Illustreret Tidende nr.1, 3.oktober 1886

Annonce fra Illustreret Tidende nr.39, 26.juni 1887

Den trefløjede kontorejendom Holmens Kanal 4 blev opført i tre etager for Kjøbenhavns Handelsbank A/S i årene 1908-1910. Ejendommens bagside har intet husnummer, men er beskrevet før Laksegade 7 (se længere nede på siden). Arkitekten var Frederik Levy (1851-1924), der i 1911 kunne glæde sig over, at ejendommen blev præmieret af Københavns Kommune. Som en kuriøs litterær tilføjelse kan nævnes, at digteren Henrik Hertz (1797 el. 1798-1870) i slutningen af 1830erne boede i det forrige hus på grunden.

Ejendommen blev af Frederik L. Levy opført i årene 1908-1910

Foto fra august 2012

Indgangspartiet; Kongens Nytorv anes i baggrunden

Foto fra august 2012

Bygningen har tilbagetrukne og lave endepartier, som det også fremgår af billedet

Foto fra august 2012

Holmens Kanal 6-8 er fra 1930 og blev opført i fire etager af arkitekten Carl Brummer (1864-1953).

Foto fra august 2012

Holmens Kanal 10 / Laksegade 7 blev opført i 1830 og kendes også som Grøns Pakhus, hvis bagside er Laksegade 7 (om denne se længere nede på siden). Forhuset til Holmens Kanal er bygget over fem fag og rejser sig med kælder samt fire etager. Facaden er med hamborgfugninger, der er let fremspringende mørtelstrenge mellem murstenene. Ejendommens arkitekt er desværre ukendt.

Foto fra august 2012

De øvre etager

Foto fra august 2012

Mellem første og anden sal er en sandstensbort

Foto fra august 2012

De nedre etager

Foto fra august 2012

Mellem stenene ses de særprægede hamborgfuger,

der er let fremspringende mørtelstrenge mellem murstenene

Foto fra august 2012

Holmens Kanal 12 kaldes Peschiers Palæ og skyldes arkitekten C. F. Harsdorff (1735-1799), der i 1795 opførte palæet for storkøbmanden, schweizeren Pierre Peschier (1739-1812). Harsdorff gav palæet to etager over de 13 fag. Midterfacaden fik seks pilastre over kælderen og blev øverst kronet med en frontispice.

Arkitekten G. F. Hetsch (1788-1864) forhøjede palæet med en ekstra etage i 1850 for pianofabrikanten C. C. Hornung (1802-1873) og valgte, at flytte både pilastrene og frontispicen således, at pilastrene nu går over stueetagen og op.

Billedhuggeren Vilhelm Bissen (1836-1913) udførte relieffet i frontispicen med symbolerne for søfart og landbrug. Den daværende Landmandsbanken (Danske Bank) købte ejendommen i 1872.

Facaden er i røde sten; de såkaldte mopper

Foto fra august 2012

Volutter ses over hver af søjlerne foran portindgangene

Foto fra august 2012

Relieffet i frontispicen blev udført af billedhuggeren Vilhelm Bissen (1836-1913)

Foto fra august 2012

Sidepartierne har to søjleportaler; her porten til venstre

Foto fra august 2012

Sidepartierne har to søjlepartier; her porten til højre

Foto fra august 2012

Palæet set i retning mod Holmens Kirke

Foto fra august 2012

Peschiers Palæ ligger på Holmens Kanal 12 blev fredet i 1918

Postkort nr.171 udgivet på Alex. Vincents forlag – afsendt i 1910

Peschiers Palæ var hovedsæde for Landmandsbanken (i dag Danske Bank)

Postkort udgivet af ukendt forlægger – afsendt 1908

Holmens Kanal 14 skyldes H. B. Storck (1839-1922) der fik huset opført for Landmandsbanken i 1897-1898. Som nr.12 er den opført i røde sten med fine renæssancemotiver. Ejendommen blev fredet i 1996.

Foto fra august 2012

Små søjler og pilastre ses foran vinduerne på første og anden sal

Foto fra august 2012

Over de rundbuede vinduer i stueetagen ses en medaljon

Foto fra august 2012

Det høje sokkelparti er udført i marmor

Foto fra august 2012

Huset set i retning mod Christiansborg

Foto fra august 2012

Holmens Kanal 16 blev i årene 1797-1799 opført som borgerhus af murermester Georg Adam Gross (ca.1748-1809). Det består af kælder samt tre etager og har otte fag. Den seks fag brede tagkvist samt balkonen stammer fra en ombygning i 1874. Bagsiden af huset ligger ud til Banktorvet og beskrives længere nede på siden.

Foto fra august 2012

Balkonen er fra 1874

Foto fra august 2012

På balkonen gemmer sig initialerne LNH og EMH

Foto fra august 2012

En vandnæse ses til højre ud for første sal

Foto fra august 2012

Balustrader ses foran midterfagene på anden sal

Foto fra august 2012

Hjørnehuset Holmens Kanal 18 / Bremerholm 39 blev for købmand Christen Larsen opført i 1796. Der er seks fag til Bremerholm efterfulgt af et skråt hjørnefag samt syv fag til Holmens Kanal. Pakhuset der ligger bag ejendommen og med facade til Banktorvet, hører til dette hjørnehus (se omtalen under Banktorvet længere nede på siden).

Huset her var i en lang årrække hjemsted for Skipperforeningen og omtales stadig som Skipperforeningens Hus trods det, at Danske Bank købte ejendommen tilbage i 1930. Fredet i 1918.

Ejendommen var blandt de første huse, der blev fredet i 1918

Foto fra august 2012

Som til Bremerholm er der også her en bort mellem første og anden sal; en såkaldt “løbende hund”

Foto fra august 2012

Porten til Holmens Kanal 18; bemærk de gamle vognstoppere

Foto fra august 2012

Fotografen står her ved hjørnet af Holmens Kanal og Bremerholm

Foto fra august 2012

Facaden til Bremerholm med Holmens kanal til højre i billedet

Foto fra august 2012

Borten mellem første og anden sal er en såkaldt “løbende hund”

Foto fra august 2012

Facaden til Bremerholm set fra Holmens Kanal

Foto fra august 2012

Det gråpudsede hjørnehus har fem fag til Bremerholm, et smigfag samt to fag vendt mod Banktorvet. Om både husets alder og arkitektens navn foreligger der for øjeblikket ingen oplysninger om. Huset er nummerløst, men her er tale om Bremerholm 37, der indtil 1932 udgjorde adressen Holmensgade 37; Holmensgade blev saneret samme år.

Skuespilleren Arthur Jensen (1897-1981) blev født her i ejendommen og blev døbt ovre i Holmens Kirke.

Foto fra august 2012

Facaden til Bremerholm

Foto fra august 2012

Smigfaget og de seks fag mod Banktorvet

Foto fra august 2012

De øverste etager mod Banktorvet

Foto fra august 2012

Huset set mod Bremerholm

Foto fra august 2012

Et lille torv dukker op på højre side af Bremerholm når man kommer fra Holmens Kanal. Det kaldes Banktorvet og udgør den sidste rest af det gamle Hummergade, som gik fra Admiralgade til Holmens Kanal, men faldt for og en sanering i 1950erne.

Gaden var omkring 1650 anlagt i kongens urtehave. Ingen af torvets huse har numre, men hver enkelt vil blive beskrevet ud fra de forhåndenværende kilder.

Banktorvet som udgør den sidste rest af Hummergade

Foto fra august 2012

Det fem fag brede pakhus er fra 1796 og opførtes for købmand Christian Larsen, der også fik opført ejendommen Holmens Kanal 18/Bremerholm 39 (Skipperforeningen). Pakhuset har fem etager og krones af en tagkvist med udligger.

Pakhuset er overordentlig velholdt

Foto fra august 2012

Tagkvisten med udliggeren

Foto fra august 2012

Det tre fag brede hus udgør bagsiden af Holmens Kanal 16 (se dette) og har ligget i det gamle Hummergade, hvor det havde husnummer 1. Der er fire etager og på taget ses tre kviste.

Den kunstfærdige vandkunst ses bagest på torvet

Foto fra august 2012

De øverste etager af det gråpudsede hus

Foto fra august 2012

Den kunstfærdige vandkunst ses bagest på torvet

Foto fra august 2012

Plade med tekst fra vandkunsten

Foto fra august 2012

Huset for enden af Banktorvet står i fire etager og er bygget over tre brede fag. Det har endnu ikke været muligt, hverken at aldersbestemme huset eller finde navnet på arkitekten.

Huset ses midt i billedet

Foto fra august 2012

Husets øverste etager

Foto fra august 2012

Inden glasbygningen t.h. skal beskrives ses her Banktorvet mod Bremerholm

Foto fra august 2012

Bremerholm 33 blev for Danske Bank opført i 1971 af arkitekterne Flemming Grut (1911-1987) og Tyge Holm (1912-1983). Dette store kontorhus har facader til Bremerholm, Laksegade og Banktorvet, som er det eneste tilbageværende af den gamle Hummergade. Til Bremerholm er begge hjørner knækkede, som mange af københavns ejendomme blev påbudt efter bybranden i 1795.

Facaden til Banktorvet ses til højre og til venstre facaden til Bremerholm, hvorfra billedet er taget

Foto fra august 2012

Facaden til Banktorvet

Foto fra august 2012

Facaden til Bremerholm på en regnvejrsdag; Laksegade anes til venstre

Foto fra august 2012

Facaden langs Laksegade

Foto fra august 2012

Kontorhuset set mod Bremerholm

Foto fra august 2012

Vingårdstræde 3 / Laksegade 4 blev opført i 1927-1928 og arkitekten var Carl Brummer (1864-1953). Der er ni fag til Vingårdstræde, herefter et rundt hjørne med tre fag samt hele 13 fag til Laksegade. En forbindelsesbro/svævende smutvej forbinder ejendommen over Laksegade med den nummerløse ejendom.

Ejendommen set fra enden af Vingårdstræde; Laksegade ses t.v. og Vingårdstræde t.h.

Foto fra august 2012

Facaden til Vingårdsstræde set mod Holmens Kanal

Foto fra august 2012

En ubrudt balustraderække ses vejen rundt øverst på ejendommen

Foto fra august 2012

Huset set i retning mod Bremerholm

Foto fra august 2012

Huset har tre runde fag på hjørnet

Foto fra august 2012

Facaden langs Laksegade set fra Vingårdstræde

Foto fra august 2012

Set mod Vingårdstræde

Foto fra august 2012

Facaden slår et lille knæk ved det sidste fag; bemærk forbindelsesbroen

Foto fra august 2012

Forbindelsesbroen til den nummerløse bygning på den anden side

af gaden blev opført i 1948

Foto fra august 2012

Ejendommen der beskrives nedenfor burde egentlig hedde Laksegade 3, men det har intet husnummer og for den sags skyld heller intet officielt nummer. Den blev af arkitekten Frederik Levy (1851-1924) opført 1908-1910 for Kjøbenhavns Handelsbank A/S og udgør baghuset til Holmens Kanal 4, der har samme arkitekt og opførelsesår.

Foto fra august 2012

Laksegade 5 er fra 1930 og opført af arkitekten Carl Brummer (1864-1953).

Foto fra august 2012

Laksegade 5 omgivet af de ligeledes hvidmalede naboejendomme

Foto fra august 2012

Laksegade 6 er en hjørneejendom, der blev opført i 1830 og i 1853 indrettet til den russisk-ortodokse menighed under ledelse af arkitekten Theodor Sørensen (1825-1867). Da Alexander Newski-kirken i Bredgade stod opført i 1883 fraflyttede menigheden nr.6.

Foto fra august 2012

Laksegade 7 blev opført i 1830 og udgør bagsiden af Holmens Kanal 10 (om denne se længere oppe på siden), der også kendes som Grøns Pakhus. Ejendommens arkitekt er desværre ukendt.

Foto fra august 2012

Asylgade 7 / Laksegade 8-10 blev af Bernhard Ingemann (1869-1923) opført for Landmandsbanken i årene 1914-1916. Broen mellem Laksegade 8-10 og Laksegade 11 er beskrevet længere nede på siden.

Asylgade 7 / Laksegade 8-10 samt broen over Laksegade til gadens nr.11

Foto fra august 2012

Facaden til Asylgade ses til venstre; til højre ses facaden til Laksegade

Foto fra august 2012

Ligesom i Laksegade rundes ejendommen af med et “tårn”

Foto fra august 2012

“Tårnet” set nedefra og op

Foto fra august 2012

Indgangsdøren til “tårnet”

Foto fra august 2012

Asylgade-facaden set mod Laksegade

Foto fra august 2012

Fra Asylgade fortsættes beskrivelsen af ejendommens facade i Laksegade

Foto fra august 2012

Til begge gader ses forskellige våbenskjold i ejendommens øvre etager

Fotos fra august 2012

Foto fra august 2012

En forbindelsesbro fører fra Laksegade 8-10 over til Laksegade 11

Foto fra august 2012

Forbindelsesbroen blev opført 1914-1916 af arkitekten Bernhard Ingemann

Her set i retning mod bl.a. den tværgående Bremerholm

Foto fra august 2012

Forbindelsesbroen set i retning mod Laksegades knæk mod Kongens Nytorv

Foto fra august 2012

Laksegade 11 kaldes Røde Bygning og stod opført i 1908 efter tegninger af professor H. B. Storck (1839-1922).

Røde Bygning forbindes med en forbindelsesbro til Laksegade 8-10

Foto fra august 2012

Ejendommen hører til de mere ejendommelige af slagsen i indre København

Foto fra august 2012

Kælderetagen er kvaderfuget

Foto fra august 2012

Beboere

Bremerholm 37

Skuespilleren Arthur Jensen (1897-1981) blev født i Holmensgade 37, der ligger på hjørnet af Bremerholm og Banktorvet (det gamle Hummergade) og som nu om dage ikke har noget husnummer.

Arthur Jensen huskes bl.a. som den snobbede Hr. Schwann i tv-serien Matador og som den overordentligt nysgerrige og dovne vicevært Meyer i tv-serien Huset på Christianshavn.

Oprindeligt var Arthur Jensen uddannet skrædder men søgte og blev optaget på Det Kongelige Teaters Elevskole, hvor han fik sin skuespilleruddannelse i årene 1920-1923. Karrieren bød på mange forskellige roller i bl.a. film, teater og revy og viser som Jeg vil ha´ mor med (Cirkusrevyen 1946) og Det må jeg ikke for mo’ar (Cirkus Ib 1953) bidrog stærkt til hans folkelige popularitet.

En rolle som han stadig huskes for var som Menneske-Morten i tv-serien Livsens Ondskab, der byggede på Gustav Wieds roman af samme navn.

Arthur Jensens forældre var værtshusholdere og familien flyttede herfra til Havnegade 33 i maj 1898.

Arthur Jensen

Holmens Kanal 2

Som både privatbolig og firmadomicil ledede agenten og rigmanden Erich Erichsen (1752-1837) sit rederi fra palæet på Holmens Kanal 2 – Erichsens Palæ – som han fik opført 1799. Trods statsbankerotten i 1813 samt den generelle afmatning i Danmark efter Napoleonskrigene lykkedes det alligevel for ham, at holde skindet på næsen.

Storheden fik dog en ende, da han optog sin bror som partner og fra 1816 dennes sønner. De levede et ødselt liv og det blev virksomhedens ruin og i 1831 måtte rederiet gå i betalingsstandsning. Erichsen måtte afhænde sin smukke ejendom og fuldstændigt ruineret flyttede han til Sankt Annæ Plads 11, hvor han døde i 1837.

Erich Erichsen

Rasmus Jørgensen (1792-????) – kaldet Specie-Jørgensen – var en af Københavns ejendomsmatadorer og ejede Erichsens palæ i en årrække, hvorefter han i 1846 solgte det til hofstolemager C. B. Hansen (1806-1868).

Rasmus Jørgensen

Hofstolemager C. B. Hansen (1806-1868) boede her fra 1846 og til sin død, hvor han her tillige drev sin sin virksomhed C. B. Hansens Etablissement, Kgl. Hof- Møbelfabrikant.

Hans enke Jacobine Krause (1819-1892) solgte ejendommen til Kjøbenhavns Handelsbank i 1888 for 425.000 kr., hvilket i nutidspenge (2014) svarer til ca. 30 millioner kroner.

C. B. Hansen

Holmens Kanal 12 (Peschiers Palæ)

At Pierre Peschiers virksomhed ikke altid var rentabel, måtte han for alvor sande da hans palæ i Holmens Kanal 12 måtte sælges til skibsreder Peter Nicolai Arboe (1768-1827) i 1811. Peschier døde i 1812.

Pierre Peschier

Den norskfødte skibsreder og tømmerhandler Peter Nicolai Arbo (1768-1827) boede her en årrække med sin ligeledes norskfødte kone Anne Cathrine Collett (1768-1846). Han havde købt Peschiers Palæ i 1811.

Jens Juel (1745-1802)

Peter Nicolai Arbo

Ultimo 1790erne – Drammens Museum, Norge – public domain

Jens Juel (1745-1802)

Anne Cathrine Arbo født Collett

Ultimo 1790erne – Drammens Museum, Norge – public domain

Lægen og naturfilosoffen J. D. Brandis (1762-1845) havde i 1830 adresse i Peschiers Palæ.

J. D. Brandis

Isak Glückstadt (1839-1910), der var Landmandsbankens første direktør havde her i banken tillige sin privatbolig fra 1875 og frem til sin død.

Han var oprindelig uddannet i G. A. Gedalias bankierforretning, men grundlagde selv 1865 en tilsvarende forretning i Oslo. Landmandsbanken (i dag Danske Bank) blev stiftet i oktober 1871 og som dets første direktør, udviklede Glückstadt banken til en storbank med filialer over hele landet.

Han gjorde sig desuden gældende som bestyrelsesformand for ØK fra dets stiftelse i 1897 ligesom han sad i Københavns Borgerrepræsentation i perioden 1886-1892. Isak Glückstadt blev etatsråd i 1880 fulgt af titlen som gehejmeetatsråd i 1904.

Isak Glückstadt

August Jerndorff (1846-1906) der døde og maleriet fuldførtes derfor af Frants Henningsen (1850-1908)

Et møde mellem finansmænd om danske foretagender i Østen

Maleri fra 1904-1906 – public domain

Maleriet viser bestyrelsen for ØK der er samlet hos direktøren for Landmandsbanken (i dag Danske Bank) Isak Glückstadt (1839-1910), der ses til venstre. Nummer to fra venstre er H.N. Andersen (1852-1937) som var grundlæggeren af ØK og som nummer tre er det admiralen, politikeren og forretningsmanden Andreas du Plessis de Richelieu (1852-1932). Nummer to fra højre er direktøren for Privatbanken (i dag Nordea) Axel Heide (1861-1915) og yderst til højre er det professoren, konseilspræsident Johan Henrik Deuntzer (1845-1918).

Holmens Kanal 16

Retshistorikeren og professoren J. L. A. Kolderup-Rosenvinge (1792-1850) var 1814-1818 beboer i Holmens Kanal 16.

Han hørte til de betydeligste af 1800-tallets retshistoriske forskere og var professor ved Københavns Universitet fra 1818 og frem til sin død.

Efter sin juridiske embedseksamen i 1813 ansattes han som notarius ved Københavns Universitet og fra 1815 adjunkt sammensteds.

Kolderup-Rosenvinge disputerede 1815 for den juridiske licentiatgrad og i 1817 for den juridiske doktorgrad og blev ekstraordinær professor i 1818, for så i 1830 at blive ordinær professor.

I manglen af deciderede lærebøger udgav han 1822-1824 Grundrids af den danske Lovhistorie. Til brug ved Forelæsninger I-II, der indeholdt en systematisk fremstilling af dansk retshistorie samt de enkelte retsinstitutters historie.

Det førte Kolderup-Rosenvinge til udgivelse af andre lærebøger som eksempelvis Politiretten (1825), Folkeretten (1829), Kirkeretten (1838-1840) og desuden en juridisk encyklopædi (1849).

Kolderup-Rosenvinge, J. L. A.

Kolderup-Rosenvinge

Ligeledes i nr.16 boede officeren og krigsministeren C. F. Hansen (1788-1873) fra 1848 og frem til sin død.

C. F. Hansen

Juristen og erhvervsmanden Axel Heide (1861-1915) boede i nr.16 fra 1899 til 1902.

Efter en lang årrække som fuldmægtig i henholdsvis Københavns Søndre Birk og Frederiksberg Birk, tiltrådte han 1.januar 1897 som 2. direktør i Privatbanken (nu en del af Nordea) og sad som sådan frem til sin død. Selv havde han i 1895 stiftet Kjøbenhavns Laane- og Diskontobank A/S (nu en del af Danske Bank), hvis direktør han var frem til sin ansættelse i Privatbanken.

Heide var var en ledende skikkelse i det københavnske erhvervsliv og bl.a. medlem af bestyrelsen i ØK, som han var medstifter af i 1897.

I 1899 repræsenterede han arbejdsgiversiden i forbindelse med Septemberforliget, der afsluttede Danmarks mest omfattende arbejdskamp. Forliget blev “grundloven” for det danske arbejdsmarked og er det stadig, bl.a. med principperne om at arbejdsgiverne har retten til at lede og fordele arbejdet samt at arbejdstagerne kan organisere sig.

Absalon-statuen på Højbro Plads blev rejst i 1902 på initiativ af Axel Heide.

Axel Heide

August Jerndorff (1846-1906) der døde og maleriet fuldførtes derfor af Frants Henningsen (1850-1908)

Et møde mellem finansmænd om danske foretagender i Østen

Maleri fra 1904-1906 – public domain

Konseilspræsident (statsminister) 1901-1905, professor J. H. Deuntzer (1845-1918) boede i perioden 1903-1914 på 3.sal i Holmens Kanal.

J. H. Deuntzer

Politikeren og rektoren Oluf Krag (1870-1942) boede her fra 1930 til 1942.

Fra 1918 til 1921 var han rektor for metropolitanskolen, der indtil 1940 havde til huse i Fiolstræde.

Som politiker var han medlem af Landstinget fra 1914 til 1924 og medlem af Folketinget fra 1924 og frem til sin død. Krag var indenrigsminister i Niels Neergaards regering fra 1921 til 1924 samt minister uden portefølje i Madsen-Mygdals regering fra 1926 til 1929.

Fra 1932 var han partiet Venstres leder og blev samme år kendt som dets forhandlingsleder i Kanslergade-forliget. Valgnederlaget ved valget i 1935 tvang ham til at gå af som partileder.

Krag, Oluf

Oluf Krag

Virksomheder

Holmens Kanal 2

Blev opført til agenten og skibsrederen Erich Erichsen (1752-1837) i 1799. Som både privatbolig og firmadomicil ledede Erichsen sit rederi fra palæet på Holmens Kanal 2 – Erichsens Palæ – som han fik opført 1799. Trods statsbankerotten i 1813 samt den generelle afmatning i Danmark efter Napoleonskrigene lykkedes det alligevel for ham, at holde skindet på næsen. Storheden fik dog en ende da han optog sin bror som partner og fra 1816 dennes sønner. De levede et ødselt liv og det blev virksomhedens ruin og i 1831 måtte rederiet gå i betalingsstandsning. Erichsen måtte afhænde sin smukke ejendom og fuldstændigt ruineret flyttede han herfra til Sankt Annæ Plads 11, hvor han døde i 1837.

I 1888 blev palæet overtaget af Kjøbenhavns Handelsbank. Erichsens Palæ var i en årrække indrettet som møbelmagasin efter hofstolemager C. B. Hansens overtagelse af ejendommen i 1846. I næsten hele C. B. Hansens ejerperiode lå N. C. Bierings danseskole på anden sal, men skolen måtte flytte da Isak Glückstadt som direktør for landmandsbanken, ville inddrage lokaliteterne til sin privatbolig.

Holmens Kanal 4

Sø- og Handelsretten (grundlagt i 1862) boede her i få år, indtil de i 1920 flyttede til Bredgade 59 og siden til de nuværende adresser i henholdsvis Bredgade 66 og 70.

Holmens Kanal 10

Landmandsbanken lejede i 1889 Holmens Kanal 10 af en grosserer Grøn, der i 1917 solgte huset til banken.

Holmens Kanal 12

Studenterforeningen ejede Peschiers Palæ og havde til huse her fra 1835-1841. Her var det at H. C. Andersen (1805-1875) første gang oplæste egne eventyr. Billedhuggeren Bertel Thorvaldsen (1770-1844) blev her æresmedlem af Studenterforeningen efter sin hjemkomst til Danmark i 1838.

C. C. Hornung (1802-1873) købte Holmens Kanal 12 til sin klaverproduktion i 1851 og holdt til her fra 1842 til 1872, hvor firmaet solgte palæet til Landmandsbanken. Hornung trak sig tilbage i 1851 og firmaet blev overtaget af hans mangeårige højre hånd H. P. Møller (1802-1859). Til Møllers stor skuffelse solgte Hornung ejendommen i 1855 til Industriforeningen og klaverfirmaet måtte flytte til Dehns Palæ i Bredgade, hvor det residerede i flere årtier.

Landmandsbanken overtog palæet og flyttede herind i 1875 efter, at have virket på adressen Ved Stranden 12 i en treårs periode. I 1880 installerede boghandleren A. C. Riemenschneider elektrisk lys i banklokalerne. At det var så fjernt et fag der skulle udføre det skyldtes, at der endnu ikke fandtes faglærte elektrikere. Riemenschneider, der boede i Holbergsgade, blev i øvrigt senere afsløret som falskmøntner.

I kælderetagen lå i 1870erne og 1880erne en vinhandel kaldet Haubros Vinstue, der især søgtes af litterater, kunstmalere og skuespillere. På anden sal boede danseren og danselæreren Georg Brodersen (1819-1908) til leje med kone og fem børn, hvor han tillige drev her sin danseskole. Skolen lå her til 1882 idet Landmandsbankens direktør Isak Glückstadt (1839-1910) alene ville benytte faciliteterne, som privatbolig for sig og sin familie. Forfatteren Carl C. Christensen gik som barn til dans på Brodersens skole og har i en af sine bøger beskrevet forholdene. Et billede af dansesalen kan i øvrigt ses i bogen Holmens Kanal – fra vandvej til pengestrøm, side 59.

Laksegade 6

Her havde den russisk-ortodokse menighed til huse indtil Alexander Newski-kirken 1883 stod opført i Bredgade.

Vil du vide mere

Bøger, tidsskrifter m.v.

Danmarks arkitektur – byens huse – byens plan. Sys Hartmann og Villads Villadsen. Gyldendal. 1985.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her

Den præmierede by. Hans Helge Madsen & Otto Käszner. Arkitektens Forlag. 2003 (s. 162 – Holmens Kanal 4).

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Gamle københavnske gader. Harald Stubmann. Berlingske Forlag. 1968 (s.85-95).

Gamle københavnske huse. Vilhelm Lorenzen. H. Hagerups Forlag. 1927 (s.57, 94, 96 og 98).

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 36 og 85-86).

Holmens Kanal – fra vandvej til pengestrøm. Gunnar Dyrberg og Kai Centervall. Udgivet af Danske Bank. 1996.

Huse og mennesker. Strejftog i det gamle København. Georg Nygaard. Foreningen Fremtiden. 1941 (hæfte II, s. 86).

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s.124-125).

København før og nu – og aldrig. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 3).

Købmand, sømand og supercargo – guide til den florissante handels København. Kåre Lauring. 1998 (s.14-17).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her

Links

Fredede bygninger i København

Golden Days – guide til dansk guldalder

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – find ejendommens matrikelhistorie (søg under kvarter og matrikelnummer)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk