Amagertorv blev i begyndelsen af 1400-tallet nævnt som Fisketorvet, men fra 1448 har det haft sit nuværende navn efter de indvandrede hollænderes grøntområde og naturligvis med tidens foranderlige stavemåder (Amaggertorig og og Amagetorgh).
Dengang var det som nu en vigtig færdselsåre og ikke mindst centrum for handel i den indre by. Den forbandt landsbyen omkring Gammel Torv med vandet ved Nikolaj Plads.
Amagertorv en tidlig morgenstund i august 2013
Hele to gange har Christian IV (1577-1648) deltaget i ridderturneringer her på Amagertorv; første gang var i forbindelse med hans kroning som konge i 1596 og anden gang var i 1634 i forbindelse med brylluppet mellem hans søn, prins Christian (1603-1647), samt prinsesse Magdalene Sibylle (1617-1668).
Prins Christian er i historien kendt som den udvalgte prins, fordi hans ældre bror prins Frederik, døde kort efter sin fødsel i 1599. Faderen – Christian IV – ønskede derfor, at prins Christian blev sikret tronen.
Artiklen fortsætter efter adresserne
Find mere om gadens huse ved at klikke på disse links
Amagertorv 1 / Højbro Plads 2b-c
Amagertorv 11 / Læderstræde 12
Amagertorv 13 / Læderstræde 14
Amagertorv 16 / Niels Hemmingsensgade 2
Amagertorv 18-20 / Niels Hemmingsensgade 1
Amagertorv 19 / Læderstræde 20
Amagertorv 21-27-27a / Læderstræde 22-30
Amagertorv 24 / Klosterstræde 2
Amagertorv 29-29a-c / Læderstræde 32a-b-34
Amagertorv 33 / Hyskenstræde 1
Amagertorv 6
Foto fra maj 2006
Af torvets ejendomme skal selvfølgelig fremhæves nr.6, som er et af voldbyens få renæssancebygninger; opført for borgmester Mathias Hansen i 1616. At denne ejendom står her i dag, skyldes ikke mindst at Amagertorv slap nådigt fra bybranden i 1728, for som C. F. Reiser skrev i sin morsomme bog fra 1784: “hvor det så kaldede heele gammle Kiøbenhavn gig op og blev på det jammerligste og erbarmligste af de mangfoldigste græsseligste og fæleste luer reent fortæret og caput, så det såe her i staden ud, som det allerfæleste helvede“. Læs hele bogen på www.eremit.dk
Amagertorvs flisebelægning fik i 1993 et tiltrængt ansigtsløft;
udført af kunstneren Bjørn Nørgaard (f.1947)
Foto fra maj 2006
Gaden blev som en del af Strøget en gågade i 1962 og betød et farvel til bilisterne, men også et goddag til en fornyende gade i det københavnske gadebillede. Her skal man ikke alene kigge op på de dejlige facader, men egentlig også unde sig at kigge ned. Der ligger nemlig Bjørn Nørgaards mønsterrige flisebelægning i granit, der på initiativ af modehandleren Jørgen Nørgaard (Nørgaard på Strøget), blev lagt i 1993 som erstatning for det gamle.
Fliserne er sammensat som femkanter, og består af farverne rosa, sort, gul og grå. Næsten selvfølgeligt blev torvet præmieret af Københavns Kommune i 1994. Denne belægning har virkelig løftet området og understøtter både det mondæne og folkelige liv, der leves her på torvet.
Annonce i Illustreret Tidende nr.688, 1.december 1872
Annonce i Illustreret Tidende nr.996 – 27.oktober 1878
Annonce fra Illustreret Tidende\Ill.Tid. nr.704, 23.marts 1873
Storkespringvandet – udført af Edvard Petersen og Vilhelm Bissen efter initiativ af Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse – blev under stor moro placeret her i 1894 og vandet sprang første gang den 28.juli samme år.
Københavns første underjordiske toiletter fra 1901 – kaldet Den Underjordiske – ligger her stadig og her er ikke tale om indretning eller hygiejne, som mange andre offentligt tilgængelige toiletter. Den officielle “indvielse” fandt sted den 16.januar 1902.
Den Underjordiske med herretoiletterne til venstre og dametoiletterne til højre
Foto fra august 2013
I 1921 oprettede man her på Amagertorv de første egentlige fodgængerovergange.
Malerier, kort og postkort:
Otto Bache (1839-1927)
Soldaternes hjemkomst til København, 1849
1894 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Paul Fischer (1860-1934)
Udenfor Helligåndskirken på Strøget
Maleri fra 1912 – public domain
Paul Fischer (1860-1934)
En vinterdag med livlig trafik på Amagertorv
årstal ikke angivet – privateje – public domain
Paul Fischer (1860-1934)
En buket røde tulipaner købes ved Storkespringvandet
Årstal ikke angivet – public domain
Paul Fischer (1860-1934)
Amagertorv med Storkespringvandet set mod Østergade
1916 – public domain
Paul Fischer (1860-1934)
En vinterdag på hjørnet af Østergade og Amagertorv med Storkespringvandet
Årstal ikke angivet – public domain
Storkespringvandet
Postkort nr.102 udgivet af Frits Benzen – ca.1910
Amagertorv set mod Østergade
Postkort nr.53 udgivet af Rudolf Olsen – afsendt i 1929
Amagertorv – Storkespringvandet
Postkort nr. 1259 udgivet af Sk. B. & Kf. – afsendt i 1905
Amagertorv set mod Østergade (midten) og Store Kirkestræde (t.h.)
Postkort fra 1916 – ikke afsendt
Amagertorv med Storkespringvandet set mod Christiansborg
I baggrunden ruinen af det andet Christiansborg som brændte i 1884
Ukendt udgiver af postkort nr. 5980 fra ca.1907 – ikke afsendt
Amagertorv i sne
Postkort afsendt i 1904 – ukendt udgiver
Amagertorv
Postkort nr.2072 udgivet af Stenders Forlag – afsendt i 1906
Amagertorv med Storkespringvandet
Til venstre i retning mod Vimmelskaftet og Købmagergade anes til højre
Postkort nr. 123 udgivet af C. R. – postkort afsendt i 1906
Amagertorv med Købmagergade i baggrunden
Postkort nr.8427 udgivet af Rudolf Olsen Kunstforlag – ikke afsendt
Amagertorv med Storkespringvandet
Set i retning mod Købmagergade (midten) og Østergade (t.h.)
Postkort nr.2929 udgivet af G. M. – afsendt i 1909
Amagertorv med Storkespringvandet
Postkort udgivet af K.N. – afsendt i 1910
Amagertorv
Postkort af ukendt udgiver – afsendt i 1917
Amagertorv
Set i retning mod Store Kirkestræde (midten) og Højbro Plads (t.h.)
Postkort af ukendt udgiver – ca.1915
Amagertorv
Postkort nr.716 udgivet af Stenders Forlag – afsendt i 1904
Amagertorv
Set mod Østergade (midten) og Store Kirkestræde (t.h.)
Postkort nr. 284 udgivet af B. M. & Co. no. 284 – ikke afsendt
Amagertorv
Set mod Østergade (midten) og Store Kirkestræde (t.h.)
Postkort nr.133 udgivet af J. Chr. Olsen – ca.1915
Amagertorv 8 med Bing & Grøndahls Porcellain
Postkort af ukendt udgiver – afsendt i 1905
Højbro Plads med Nikolaj Tårn
Det er jo egentlig Amagertorv for Højbro Plads anes kun til højre
Postkort nr.116 udgivet af Paul Heckscher – ikke afsendt
Amagertorv
Postkort af ukendt udgiver – afsendt i 1928
Amagertorv
Postkort nr.401 udgivet af Rudolf Olsen – afsendt i 1935
Et sneklædt Amagertorv set fra Vimmelskaftet
Postkort udgivet af Ove Lütken – ca.1915
Amagertorv
Postkort nr.1161 udgivet af Sk. B. & Kf. – afsendt i 1907
Amagertorv i aftenbelysning
Postkort nr.33140 udgivet af Stenders Forlag – afsendt i 1916
Parti fra Amagertorv
Postkort nr.394 udgivet af Rudolf Olsen – ikke afsendt
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Amagertorv i fortid og nutid. Steffen Linvald. Sparekassen Jylland. 1979.
Den præmierede by. Hans Helge Madsen & Otto Käszner. Arkitektens Forlag. 2003 (s. 228-229 og 291 – gadebelægning).
Gader og navne i Absalons by 1-2. Poul Holst. 1957.
Gamle københavnske gader. Harald Stubmann. Berlingske Forlag. 1968 (s.13-28).
København før og nu – og aldrig. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 4).
Københavns gadenavne. Evan Bogan. Bogans Forlag. 2003.
Københavnske gadenavne i fortid og nutid. Steffen Linvald. Dansk Kautionsforsikring A/S. 1967.
Københavnske gadenavne og deres historie. Bent Zinglersen. Politikens Forlag. 1972.
Storbyens stednavne. Fra serien “Gyldendals Små Røde Ordbøger“. Gyldendal. 1999.
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk