Amaliegade 4-4a-b

Billeder følger senest i september 2025

Opført: 1828-1829

Matrikelnummer: 115a, Sankt Annæ Øster Kvarter

Fredet: 1950

Arkitekt: ukendt

Beskrivelse

Matriklen består af for-, side- og baghus, der alle opførtes med kælder og tre etager for grosserer Christian Rønnenkamp (1785-1867):

Forhuset er bygget over fem fag og opførtes 1828-1829 med kælder og tre etager. Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af forhuset (pr. 30.januar 2023).

Sidehuset er bygget over 11 fag og opførtes 1828-1829 med kælder og tre etager. Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af sidehuset (pr. 30.januar 2023).

Baghuset står opført over fire fag og er fra før 1828. Huset fordeler sig på kælder samt tre etager. Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af baghuset (pr. 30.januar 2023).

Beboere

Greven Carl von Moltke (1798-1866) var kun et enkelt år – 1855 – beboer her i ejendommen.

Moltke, Carl

Carl von Moltke

Greve, kammerherre F. M. Knuth (1813-1856) havde ifølge vejviseren for København sit livs sidste adresse her i nr.4.

Knuth, F. M.

F. M. Knuth

I årene 1862-1863 havde politikeren C. A. Bluhme (1794-1866) sin bopæl her.

Han fik i juli 1864 regeringsansvaret efter den nationalliberale D. G. Monrad (1811-1887). Danmarks skæbne var beseglet med nederlaget i 1864 til Preussen og Østrig, og Bluhme kunne ikke gøre meget andet, end på Danmarks vegne at slutte fred i Wien den 30.oktober 1864. Denne fred resulterede i Danmarks afståelse af hertugdømmerne og acceptere grænsen ved Kongeåen.

Kommandørsønnen Bluhme blev cand.jur. i 1816 og via forskellige embedsmandsstillinger landet over, tiltrådte han i 1843 en ledende stilling i centraladministrationen. Skønt uden forudgående politisk aktivitet var hans indstilling klart konservativ, hvor han ved en lejlighed med bevingede ord slog fast, at den europæiske nødvendighed betød, at monarkiet skulle omfatte både kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg.

I 1848 udnævntes Bluhme til handelsminister i Martsministeriet, og senere på året valgtes han til Den Grundlovgivende Rigsforsamling*. Året efter blev han kabinetssekretær for Frederik VII (1808-1863) og i 1851 udnævntes han til udenrigsminister, hvor han som helstatsmand spillede en væsentlig rolle, i og med han også var en dygtig forhandler.

Således var det også Bluhmes fortjeneste, at Danmark bevarede sin neutralitet under Krim-krigen 1853-1856. I to perioder var Bluhme direktør for Øresunds Toldkammer og stod som sådan i 1856 som dansk forhandlingsleder i den internationale konference om ophævelse af Øresundstolden. For denne indsats dekoreredes han med Elefantordenen.

Efter krigen i 1864 blev han konseilspræsident** og påbegyndte da arbejdet med en ny forfatning. Men da også personlige følelser i forbindelse med tabet af sønnen Charles ved Dannevirke i krigen 1864 samt hustruens død i begyndelsen af 1865, blev disse sammenholdt med større politiske vanskeligheder årsagen til, at Bluhme trådte tilbage i november 1865.

* Den Grundlovgivende Rigsforsamling var en politisk forsamling, der i 1848-1849 udarbejdede Danmarks første grundlov.

** konseilspræsident – benævnelsen for regeringslederen i Danmark fra 1866 til 1918 og siden da benævnt som statsminister.

Bluhme, C. A.

C. A. Bluhme

Blot 17 år gammel begyndte kunstmaleren Viggo Johansen (1851-1935) i 1868 på Kunstakademiet men færdiggjorde ikke studiet og forlod det i 1875. Det er primært som skildrer af det nære og stemningsprægede liv og borgerskabets sammenkomster, at han havde sin metier, men han udførte en del motiver fra fiskerbyer, hvor Dragør og særlig Skagen kan nævnes, hvor han senere i mange somre lejede et hus.

Vennen og kunstmaleren Michael Ancher (1849-1927) inviterede ham derop i sommeren 1875, hvor Viggo Johansen mødte Anna Anchers kusine Martha Johansen (f.Møller; 1861-1929), som han blev gift med i 1880. De fik en større børneflok, som optræder på mange af hans malerier; bl.a. Glade jul fra 1891 og Børnene vaskes fra 1888.

I 1906 udnævntes han til professor ved Kunstakademiet og sad som sådan til 1920; fra 1911 til 1914 var han desuden akademiets direktør. I en årrække fra 1880erne havde han undervist ved De Frie Kunstskoler og på kvindernes kunstskole, der i 1888 blev oprettet under Kunstakademiet.

Viggo Johansen der var barnefødt i København (Trinitatis sogn) – boede her med sin familie fra 1895 til 1900.