Opført: 1755-1756 / 1808 / 1880 / 1962
Matrikelnummer: 406, Sankt Annæ Øster Kvarter
Fredet: 1918
Arkitekt: Nicolai Eigtved / Cubus Arkitektfirma
Beskrivelse
Amaliegade 13 består af fire forskellige huse:
Efter tegninger af Nicolai Eigtved (1701-1754) blev forhuset opført 1755-1756 med kælder og tre etager for studiosus Andreas Nicolai Lund. I dag består huset af i alt 15 ejerboliger, der efter renovering af arkitektfirmaet Cubus nu fremstår mondænt med sine lyse facader, sort glaseret tegltag samt hvidmalede vinduer.
Foto fra juli 2015
Foto fra juli 2015
Foto fra juli 2015
Foto fra juli 2015
Sidehuset blev opført 1808 med kælder samt tre etager og med rundt smigfag. Der foreligger for øjeblikket ingen yderligere oplysninger om sidehuset (pr. 30.januar 2023).
Amaliegade 13b er fra 1962. Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om dette hus (pr. 30.januar 2023).
Amaliegade 13d er fra 1880. Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om dette hus (pr. 30.januar 2023).
Beboere
Lægen og professoren J. D. Brandis (1762-1845) boede her ad to omgange, henholdsvis 1811 og 1845. Brandis var Livmedicus (livlæge) hos enkedronningen.
J. D. Brandis
Geheimestats- og finansminister J. S. Møsting (1759-1843) havde bopæl her i en ubrudt årrække fra 1819 til sin død. Han var da ifølge vejviserne Kammerherre og Præsident i det tyske Cancellie.
Møsting blev jurist i 1786 og blev året efter ansat i Rentekammeret, hvorfra han i 1789 blev sendt til Sønderjylland som amtmand over Haderslev amt. I 1804 vendte han tilbage til København for, at bestride posten som præsident for Tyske Kancelli. I 1813 blev han finansminister og chef for Rentekammeret; stillinger han beholdt indtil 1831 hvor han fik til opgave, at genrejse pengevæsenet efter statsbankerotten i 1813.
Møsting adskilte bl.a. Rigsbanken fra statskassen, der var et nødvendigt skridt for at sikre økonomisk stabilitet og banken hed derefter Nationalbanken fra 1818. Den initiativrige Møsting blev i 1814 medlem af det nyoprettede gehejmestatsråd og blev ridder af Elefanten i 1815 og havde da en betydelig magt i lyset af, at han også havde Frederik den 6.´s tillid. Danmark var særligt ramt af landbrugskrisen efter Napoleonskrigene og Møsting måtte da skride ind med skattenedsættelser, skattebetaling i form af korn, besparelser og hjemtagelse af statslån.
Under den politiske uro i 1830 – som følge af Julirevolutionen i Paris – blev Frederik den 6. tilrådet af Møsting til, at der ikke alene i det danskdominerede Holsten skulle være en stænderforsamling. Det blev faktisk tilfældet ved en kongelig anordning 1834, hvorefter stænderforsamlinger blev fordelt på byerne Itzehoe i Holsten, Slesvig, Viborg og Roskilde. De første møder blev afholdt i 1835 og de sidste fandt sted ved demokratiets indførelse i 1848.
Gennem årene bestred Møsting mange af samfundets øverste poster, f.eks. var han også chef for Det Kongelige Bibliotek og Den Kongelige Kobberstiksamling.
J. S. Møsting
Johan Leonhard Fix (1735-1807) – direktør for Asiatisk Kompagni – købte huset i 1789 og beboede ejendommen med hele sin familie.
At også såkaldt dannede og oplyste mennesker kan bruge næverne vidner en begivenhed fra 1797 om. Fix havde af grosserer C. W. Duntzfeldt (1762-1809) fået et par kraftige lussinger, som det korporlige svar på en særdeles hård kritik. Sagen endte i Højesteret, hvor parterne hver tildeltes bøder på henholdsvis 400 (Duntzfeldt) og 200 (Fix) rigsdaler. Beløbene var store regnet i tidens målestok, men dog pebernødder i forhold til de midler, som Fix og andre ydede til opførelsen af det andet Christiansborg.
Kompagnidirektøren lagde som tredjestørste bidragyder 2.000 rigsdaler til opførelsen af det andet Christiansborg, mens Fredrick de Coninck (1740-1811) gav 4.000 og sukkerraffinadøren Hinrich Ladiges (1731-1805) hostede hele 5.000 rigsdaler op af lommen.
Datteren, Wilhelmine Antoinette Fix (1788-1827) blev i 1806 gift med den senere general Harald Rothe (1781-1848), der overtog ejendommen efter Fix´død. Rothe var søn af historikeren Caspar Rothe (1724-1784).
J. L. Fix
Gravmonumentet for J. L. Fix ligger på
Assistens Kirkegård bag muren til Nørrebrogade
Foto fra september 2017
Relieffet med J. L. Fix i profil ses øverst på monumentet
Foto fra september 2017
Kunstmaleren Herman Vedel (1875-1948) boede på 1.sal fra 1934 og frem til sin død.
Herman Vedel
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Frederiksstaden. Grundlæggelsen af en københavnsk bydel 1749-1760. John Erichsen. 1972.
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 19).
Huse og mennesker. Strejftog i det gamle København. Georg Nygaard. Foreningen Fremtiden. 1941 (hæfte II).
Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag. 2.udgave. 1968 (bind 1, s. 28).
Købmand, sømand og supercargo – guide til den florissante handels København. Kåre Lauring. 1998 (s.34-35).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk