Billeder følger senest i september 2025
Opført: 1754-1756
Matrikelnummer: 405, Sankt Annæ Øster Kvarter
Fredet: 1918
Arkitekt: Nicolai Eigtved
Beskrivelse
Amaliegade 15 udgøres af henholdsvis forhus, sidehus og baghus:
Forhuset til Amaliegade 15 blev sammen med nr. 17 opført i 1754-1756, som to symmetriske rokokobygninger med kælder og tre etager over fem fag. Arkitekten til facaderne var tidens allestedsnærværende, hofbygmester Nicolai Eigtved (1701-1754). Stenhuggermestrene Bæsecke (nr.15) og Pfeiffer (nr.17) fik opført disse to eksklusive og identiske ejendomme. Begge blev opmuret af arkitekten, hofbygningsinspektør G. D. Anthon (1714-1781), mens bygherrerne selv forestod stenhuggerarbejdet.
I 1892 var det slut med symmetrien, idet arkitekten Gotfred Tvede (1863-1947) – desværre – forhøjede den øverste halve etage her på nr.15.
Billedtekst: Modsat Eigtveds sædvane om at fremhæve midterpartiet, har han her ladet sidefagene stikke frem.
Sidehuset blev opført samtidig med forhuset og opført med kælder samt tre etager og fik tilbygget to ekstra fag i 1905. Der foreligger for øjeblikket ingen yderligere oplysninger om sidehuset (pr. 30.januar 2023).
Baghuset (15b) blev i perioden 1892-1905 opført i tre etager med tre kviste på taget. Der foreligger for øjeblikket ingen yderligere oplysninger af baghuset (pr. 30.januar 2023).
Alle matriklens bygninger blev fredet i 1918.
Beboere
G. W. Bæsecke (1710-1756) boede her i en kort årrække. Stenhuggermestrene G. W. Bæsecke og J. P. Pfeiffer (1718-1771) var ganske vist ikke i familie med hinanden, men var knyttet tæt både fagligt og nabomæssigt set. Fagligt var de beskæftiget med arbejder ved opførelse af Amalienborg samt det første Christiansborg.
Statsmanden J. G. Moltke (1746-1818) havde sin bopæl her i perioden 1770-1784.
J. G. Moltke
Premierministeren og lensgreven A. W. Moltke (1785-1864) boede her fra 1808 til 1830.
A.W. Moltke blev jurist i 1805 og bestred i mange år forskellige poster i centraladministrationen samtidig med, at han ejede og drev Bregentved Gods ved Ringsted.
I 1831 blev han landets finans- og gehejmestatsminister og fra 1845 præsident i Rentekammeret. I 1848 blev han Martsministeriets samt de følgende regeringers leder frem til 1852 da man stod for, at indføre helstatspolitikken.
Moltke blev den noble og højt ansete statsmand, der med sine moderate synspunkter formidlede en nogenlunde rolig overgang fra enevælde til folkestyre.
A. W. Moltke
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
233 danske borgerhuse. Allan Tønnesen. Gyldendal. 1979 (s. 16-17).
Arkitekturguide København. Olaf Lind og Annemarie Lund. Arkitektens Forlag, 2.udgave. 2001.
Danmarks arkitektur – byens huse – byens plan. Sys Hartmann og Villads Villadsen. Gyldendal. 1985.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den danske arkitektur. Hovedredaktør: Anne Louise Sommer. Gyldendal. 2009 (s. 180-181).
Frederiksstaden. Grundlæggelsen af en københavnsk bydel 1749-1760. John Erichsen. 1972.
Gamle københavnske huse. Vilhelm Lorenzen. H. Hagerups Forlag. 1927 (s.64 og 66).
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 19).
Historiske meddelelser om København. Udg. af Københavns Kommunalbestyrelse. 1977 (s.59-83).
Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag. 2.udgave. 1968 (bind 1, s. 29).
Københavnske borgerhuse. Hans Henrik Engqvist. Jul. Gjellerups Forlag. 1948.
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk