Christian IX´s Palæ – tidligere Schacks Palæ
Opført: 1750-1760
Matrikelnummer: 124, Sankt Annæ Øster Kvarter
Fredet: 1918
Arkitekt: Nicolai Eigtved
Beskrivelse
Christian IXs Palæ (Schacks Palæ) er residens for dronning Margrethe (f.1940) og prins Henrik (f.1934).
Palæet er via kolonnaden forbundet med Christian VIIs Palæ. Det blev oprindelig påbegyndt af baron Severin Løvenskjold (1719-1776), men på grund af en tyngende gæld blev palæet i 1754 overtaget af enkegrevinden Anna Sophie Schack (1689-1760). Byggeriet stod fuldført i 1755 og enkegrevinden videregav palæet til sin stedsønnesøn Hans Schack (1735-1796).
Foto fra februar 2011
Amalienborg består af fire rokokopalæer opført på den ottekantede slotsplads og er hver især opført over 11 fag med kælder samt to og en halv etage. Pavillonerne er hver på to etager og forbinder palæerne med de ligeledes toetagers portbygninger. Efter branden på det første Christiansborg flyttede kongefamilien hertil og har siden resideret her.
Pavillonen ved kolonnaden og Amaliegade
Pavillonerne blev forhøjet med en etage efter kongefamiliens indflytning på Amalienborg i 1794
Foto fra februar 2011
Palæet set fra enden af pavillonen til Frederiksgade;
pavillonen ved Amaliegade ses til højre
Foto fra februar 2011
Pavillonen ved Frederiksgade – Operaen anes i baggrunden
Pavillonerne blev forhøjet med en etage efter kongefamiliens indflytning på Amalienborg i 1794
Foto fra februar 2011
Pavillonen ved Frederiksgade samt den forbundne, lave toetagers portbygning til Toldbodgade
Foto fra februar 2011
Den lave portbygning samt pavillonen set fra Toldbodgade mod slotspladsen
Foto fra februar 2011
Portbygningen på hjørnet til Toldbodgade der ses til venstre
Foto fra februar 2011
Den lave portbygning til Toldbodgade
Foto fra februar 2011
Set fra Toldbodgade ses her den lave portbygning, havemuren samt bagsiden Christian IX´s palæ
Foto fra februar 2011
Igen palæet set fra Toldbodgade
Foto fra februar 2011
Vi er nu gået til Amaliegade,
hvor denne lave bygning står op til kolonnaden og dermed ved indgangen til Amalienborg
Foto fra februar 2011
Kolonnaden – der forbinder Christian VII´s Palæ og Christian IX´s Palæ – blev ligeledes en konsekvens af kongehusets ankomst i 1794.
Således kunne Christian VII (1749-1808) der boede i nuværende Christian VII´s Palæ (dengang Moltkes Palæ) få hurtig forbindelse med sønnen, kronprins Frederik (VI), der boede i nuværende Christian IX´s Palæ (dengang Schacks Palæ).
Kolonnaden blev i 1794 opført af C. F. Harsdorff (1735-1799) og er bygget i træ. Den to meter høje forbindelsesgang bæres af otte joniske søjler.
Kolonnaden set fra slotspladsen mod Amaliegade og Sankt Annæ Plads
Foto fra februar 2011
Kolonnaden ved Amalienborg blev opført af C. F. Harsdorff (1735-1799)
Postkort afsendt i 1904
Kolonnaden på Amalienborg Slot
Postkort nr.549 udgivet af Alex. Vincents – afsendt i 1936
Kolonnaden ved Amalienborg
Postkort afsendt i 1927
Beboere
Christian IX´s Palæ (Schacks Palæ) blev i 1755 overtaget af Hans Schack (1735-1796), der boede her i en årrække og egentlig ikke langt fra familien, da ovennævnte A. G. Moltke var hans svigerfar.
Palæet blev til kronprinsen (Frederik VI) købt efter branden på Christiansborg i 1794 og det blev også hans residens i hele hans regeringstid fra 1808 til 1839.
C. W. Eckersberg (1783-1853)
Frederik VI
1825 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Herefter var både Højesteret og Udenrigsministeriet residerende her, men palæet blev siden bolig for Christian IX (Europas svigerfar); stort set hele dennes tid som konge fra 1863 til 1906. Frem til sin periode som konge, havde han siden 1842 boet i Det Gule Palæ på adressen Amaliegade 18.
Otto Bache (1839-1927)
Christian 9. af Danmark
1896 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Hendes Majestæt dronning Margrethe (f.1940) boede her som prinsesse fra 1964 og har siden da været hendes bolig; fra 1967 tillige med ægtefællen prins Henrik (f.1934).
Virksomheder
Efter Frederik VIs død i 1839 havde i en årrække både Højesteret og Udenrigsministeriet (til 1864) kontorer i Christian IX´s Palæ (Schacks Palæ).
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Danmarks arkitektur – byens huse – byens plan. Sys Hartmann og Villads Villadsen. Gyldendal. 1985.
Danmarks Bygningskunst – fra oldtid til nutid. Red. Hakon Lund og Knud Millech. H. Hirschsprungs Forlag. 1963.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.
Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag. 2.udgave. 1968 (bind 1, s.29).
Købmand, sømand og supercargo – guide til den florissante handels København. Kåre Lauring. 1998.
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk