Billeder følger senest i september 2025
Opført: før 1712 / 1764 / 1766 / 1910 / 1929-1930 / 1957 / 1993
Matrikelnummer: 248, Købmager Kvarter
Fredet: 1918 / 1986
Arkitekter: se nedenfor
Beskrivelse
På grund af omfanget af alle matriklens ejendomme er hver enkelt beskrevet særskilt nedenfor:
Gammel Mønt 1: For Kvindelig Læseforening opførte arkitekterne Ulrik Plesner (1861-1933) og Aage Langeland-Mathiesen (1868-1933) den fireetagers hjørnebygning i 1910. Året efter præmieredes bygningen af Københavns Kommune.
Billedtekst: Stilen er jugend-præget med sineblødt svungne gavllinjer.
Postkort nr.24054 udgivet af Kvindelig Læseforenings Forlag – postkort fra 1932
Gammel Mønt 11: I 1957 stod denne store erhvervsejendom opført for A/S Det Berlingske Officin. Arkitekterne var Bent Helweg-Møller (1883-1956) og Børge Rammeskov (1911-2009). Ejendomen blev i 1958 præmieret af Københavns Kommune.
Antonigade 3: Opført før 1712 i bindingsværk med to etager og i årene 1712-1713 forhøjet med en tredje etage. Endnu en etage blev tilføjet mellem 1733-1799. Fredet i 1986.
Billedtekst: En senere grundmuring af forsiden har reddet bagsiden for sit charmerende bindingsværk.
Det fem fag brede Antonigade 7 blev før 1711 opført som et toetagers bindingsværkshus med grundmuret kælder. I 1730erne fik huset sin tredje etage og blev grundmuret totalt i 1788.
Billedtekst: Gavlkvisten; bemærk sparrehovederne på gesimsen og rundt om gavlkvisten.
Antonigade 9: Opført 1766 i fire etager af tømrermester Jens Suhr (????) og arkitekten Hans Næss (1723-1795), som bolig for sidstnævnte. Fredet i 1918.
Billedtekst:
Medaljoner.
Festoner.
Guirlander.
På førstesalen ses ornamenterede blændingsfelt.
Pilestræde 26 er fra 1764 og blev bygget til bagermester Peter Harloff Wieck. Her er kælder samt tre etager og der er syv fag til både Pilestræde og Antonigade – kun afbrudt af et skråt hjørnefag. Hjørnefaget er ikke oprindeligt og er en konsekvens af de brandforebyggende foranstaltninger, der opstod efter bybranden 1795. Reglerne påbød at nybyggede huse skulle have skrå hjørner således, at bl.a. brandvæsenet nemmere kunne komme omkring. Men dette hus har pudsigt nok fået et skråt hjørnefag trods det, at det ikke var ramt af omtalte bybrand.
Billedtekst: I alt otte kviste har fordelt sig i mansardtaget.
Pilestræde 28 er fra 1993 og opført af arkitekt Jørn Holst Colberg (????).
Pilestræde 32-34: Berlingske Tidende fik her opført sit trykkeri i årene 1929-1930, som først blev projekteret af civilingeniørerne Chr. Nøkkentved og Friis Jespersen og derefter tegnet af arkitekten Bent Helweg-Møller (1883-1956). Denne femetagers bygning blev opført i jernbeton og blev i 1931 præmieret af Københavns kommune.
Til højre herfor i Pilestræde ses huset fra 1741, der ligeledes indgår i husnummer 34.
Beboere
Antonigade 7
I Antonigade nr.7 boede den senere filminstruktør Carl Th. Dreyer (1889-1968) til leje hos Wiinblad i 1908. Dreyer er kendt som instruktøren bag film som Jeanne D´Arc, Gertrud og Ordet.
Carl Th. Dreyer
Antonigade 9
I Antonigade nr.9 boede lægen Urban Bruun Aaskov (1742-1806) i 1774. I vejviseren ses han som Admiralitæts-Medicus. I 1814 flyttede teologen Otto Horrebow (1769-1823) ind i Antonigade nr. 9, men boede som Aaskov kun her i et års tid.
Otto Horrebow
Til højre for Helweg-Møllers trykkeribygning til Pilestræde ses huset fra 1741, der ligeledes indgår i husnummer 34. Her boede politikeren og avisudgiveren Carl Berling (1812-1871) fra 1835 til 1855 og igen i 1861.
Carl Berling
Gammel Mønt 1
På adressen Gammel Mønt 1, 3.sal boede kvindesagsforkæmperen Sophie Alberti (1846-1947) i perioden 1910 til 1934.
Sophie Alberti
Kunstmaleren Bertha Wegmann (1846-1926) boede her i nr.1 fra 1919 og frem til sin død.
Bertha Wegmann
Et udvalg af Bertha Wegmanns værker ses herunder:
Bertha Wegmann (1846-1926)
Malerinden Jeanna Bauck
1881 – Nationalmuseum, Stockholm – public domain
Bertha Wegmann (1846-1926)
Portræt af den svenske malerinde Jeanna Bauck
1887 – Hirschsprungske Samling – public domain
Bertha Wegmann (1846-1926)
En ung pige, Marie Triepcke, siddende i en båd
1884 – public domain
Bertha Wegmann (1846-1926)
Moses Melchior
ca.1895 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Bertha Wegmann (1846-1926)
Anna Seekamp. Kunstnerens søster
1882 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Bertha Wegmann (1846-1926)
Ung mor med sit barn i en have
årstal ikke angivet – Nationalmuseum, Stockholm – public domain
Bertha Wegmann (1846-1926)
Resignation, ung Dame ved Morgenbordet
Maleri fra 1890
Privateje
Herunder et par malerier hvorpå Bertha Wegmann optræder:
Anna Sophie Petersen (1845-1910)
En aften hos veninden. Ved lampelys
1891 – Hirschsprungske Samling – public domain
Fra venstre er det Bertha Wegmann, Jeanna Bauck, Marie Krøyer og stående violinisten Frida Schytte
Jeanna Bauck (1840-1926)
Den danske kunstnerinde Bertha Wegmann maler et portræt
1870erne – Nationalmuseum, Stockholm – public domain
Pilestræde 26
Den senere rejsekonge Simon Spies (1921-1984) boede ifølge vejviseren her omkring 1942.
Virksomheder
Gammel Mønt 1: Det var på initiativ af Sophie Alberti (1846-1947) – søster til politikeren P. A. Alberti (1851-1932) – at Kvindelig Læseforening blev stiftet i 1872. Ligeledes på hendes initiativ fik foreningen denne bygning opført i 1910. Her blev det muligt for byens kvinder, at låne den sidste nye litteratur eller diskutere den her sammen med andre kvinder. Med den gryende folkebiblioteksbevægelse som konkurrent måtte foreningen lukke sine aktiviteter i 1932.
Berlingske-koncernen virkede her frem til 2007 og karreen står nu renoveret efter en grundig ombygning og renovering.
Trykkerihallen mod Gammel Mønt (tegnet af arkitekten Bent Helweg-Møller)
Reklamepostkort udgivet af Berlingske Tidende – ikke afsendt
Et udsnit af trykkerihallen
Reklamepostkort udgivet af Berlingske Tidende – ikke afsendt
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
233 danske borgerhuse. Allan Tønnesen. Gyldendal. 1979 (s. 21).
Danmarks arkitektur – byens huse – byens plan. Sys Hartmann og Villads Villadsen. Gyldendal. 1985.
Danmarks industrielle miljøer. Henrik Harnow. Syddansk Universitetsforlag. 2011 (s.390-393).
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Danske arkitekturstrømninger 1850-1950. Knud Millech og Kay Fisker. Udgivet af Østifternes Kreditforening. 1951.
Den præmierede by. Hans Helge Madsen & Otto Käszner. Arkitektens Forlag. 2003 (s. 159, 185 og 238).
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 24-25 og 180).
Hvem byggede hvad. Bind 1. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (s.35 og 225).
Industriens huse. Tanja Christensen. Golden Days. 2007.
Københavnerbindingsværk. Kjeld Kayser. Nationalmuseets Købstadsundersøgelser. 1985 (s.221-222).
Københavns farver. Bente Lange. Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag, 2.udgave. 2004.
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk