Bremerholm

Bremerholm har sit navn fra en holm, hvorfra der gik en bro for enden af den nuværende gade til København via Dybet (ved Dybengade). Bremerholms navn skyldes formentlig at kong Hans (1455-1513), da han omkring 1510 her anlagde et orlogsværft og hidkaldte tømrere og skibsbyggere fra Bremen. Bremerholm virkede tillige som straffeanstalt, hvor kriminelle afsonede dommene med hårdt fyisk arbejde. Som et supplement til værftsdelen anlagdes en reberbane i 1573, der kun delvis ses bevaret bag Charlottenborg.

Under Grevens Fejde i årene 1535-1536 blev gennemfarten via Dybet spærret af sænkede skibe og i årene efter opfyldt og derved landfæstnet med København. Orlogsværftet flyttedes i slutningen af 1600-tallet til Christianshavn og Bremerholm blev da til Gammelholm, fordi en del af flådens magasiner og værksteder blev tilbage. Den nye værftsø på Christianshavn blev for nemheds skyld døbt Nyholm.

Gaden Bremerholm hed oprindelig Ulkegade og på grund af gadens dårlige rygte med prostitution og druk, opfordrede lokale beboere myndighederne til at ændre navnet. Det blev så til navnet Holmensgade i 1823. Men lige lidt hjalp det med rygtet og i 1867 indgav gadens grundejere et andragende til magistraten om, at ændre gadens navn til enten Skippergade eller Havnegade. Dette blev afvist men grundejerne forsøgte sig igen i 1889, hvor de ville have ændret navnet til Gammelholmsgade, men også dette forslag blev afvist.

Navnet Holmensgade bevaredes frem til 1932, hvor gaden via nedrivning og omlægning blev bredere og samtidig fik sit nuværende navn. Til trods for at gaden fik et andet klientel fortsatte imidlertid den ueksemplariske levevis.