Badstuestræde 2 / Vimmelskaftet 47

Opført: 1800-1801 / 1881-1883

Matrikelnummer: 135, Snarens Kvarter

Fredet: nej

Arkitekt: Johan Martin Quist

Beskrivelse

Adressen består af hjørnehus (til begge gader) og forhus (til Badstuestræde):

Forhuset (t.v.) og hjørnehuset med hjørnefaget og et enkelt fag til Badstuestræde

Foto fra august 2013

Hjørnehuset er fra 1800-1801 og blev opført i fem etager for handelsmanden og fabrikanten Friedrich Tutein (1757-1853). Der er syv fag mod Vimmelskaftet, et rundt hjørne samt fem fag, heraf et stort mod Badstuestræde. Arkitekten var Johan Martin Quist (1755-1818).

Foto fra august 2013

Monumentalt ser det ud med de seks pilastre til Vimmelskaftet

Foto fra august 2013

Facaden er smykket med pilastre gennem tre etager

Foto fra august 2013

Facaden til Vimmelskaftet set fra Baresso i hjørneejendommen til Skoubogade

Foto fra august 2013

Forhuset mod Badstuestræde er noget yngre, idet det først opførtes i årene 1881-1883 for grosserer Reinholdt W. Jorck (1832-1909), der havde erhvervet den forrige ejendom i 1880.

Foto fra august 2013

H. G. F. Holm (1804-1861)

Vimmelskaftet

ca.1840 – public domain

Vimmelskaftet ses i retning mod Skoubogade, Nygade, Nytorv og Gammel Torv. Badstuestræde 2 ses midt i billedet

H. G. F. Holm huskes også som Fattig-Holm, der forevigede mange topografiske gengivelser af sin tids København

Paul Fischer (1860-1934)

Vimmelskaftet – københavnere på strøgtur

Maleri fra 1904 – public domain

Ejendommen ses tydeligt i maleriets højre side

Beboere

Fra husets opførelse i 1801 og frem til 1853 boede handelsmanden og fabrikanten Friedrich Tutein (1757-1853) i hjørnehuset.

Han var søn af grossereren og skibsrederen Peter Tutein (1726-1799) og videreførte dennes forretninger og var desuden preussisk generalkonsul indtil 1848, hvor Treårskrigen indledtes. Friedrich Tutein bestred i en årrække formandsposten i Grosserer-Societetet og blev udnævnt til etatsråd.

Friedrich Tutein

Virksomheder

Den legendariske Café Bernina lå i hjørnehusets mezzaninetage. Berninas storhedstid lå i slutningen af 1800-tallet til begyndelsen af 1900-tallet og talte besøgende kulturpersonligheder som August Strindberg, Ove Rode, Knut Hamsun, Sophus Schandorph, L. A. Ring og Holger Drachmann. Cafeen grundlagdes oprindeligt af vinhandler D. B. Schucani, der i 1885 solgte stedet til konditor Poul Tønjachsen, som stamgæsterne hurtigt fik omdøbt til Cognacsen.

I Badstudestræde 7 lå Dagbladet Københavns redaktion, hvis medarbejdere ofte frekventerede Bernina og i en sådan grad, at der om dette fragår et replikskifte: “Jeg har et møde med Ewald på København. – Så hils værten fra mig“.

I indgangen til Vimmelskaftet 47 ses dette mosaikgulv fra tiden, hvor Bernina residerede her i ejendommen

Foto fra august 2013

En i dag glemt politiker der kunne have drevet det vidt, hvis det ikke havde fordi han havde været så tørstig, var J. K. Lauridsen (1858-1905) der gik under navnet JeKå. Han blev “tålt” ved Berninas stamborde, da han både var humoristisk anlagt og tillige en begavet mand. Det var ham der engang havde udtalt, at “næst efter kønsdriften er jernbanedriften en af de menneskelige drifter, der sætter de fleste lidenskaber i bevægelse”.

J. K. Lauridsen

Ole Olsens første biograf lå i stueetagen, men det var med grundlæggelsen af Nordisk Films Kompagni, at han virkelig slog sit navn fast.

Annonce fra Illustreret Tidende nr.7, 14.november 1886

Annonce fra Illustreret Tidende nr.33, 18.maj 1890

Vil du vide mere

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her

Glade sommerdage – kredsen om Bangsbo i 1890erne. Hans Lyngby Jepsen. Gyldendal. 1987.

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 245).

Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk