Christiansborg, Folketinget, Christiansborg Slotskirke, Thorvaldsens Museum, Teatermuseet m.fl.
OBS! SIDEN ER STADIG UNDER UDARBEJDELSE!!
Opført: 1733-1745 / 1803-1828 / 1811-1826 / 1906-1918 / 1992-1996
Matrikelnummer: 89, Strand Kvarter
Fredet: 1918 / 1945
Arkitekt: Thorvald Jørgensen, C. F. Hansen, Elias Häusser, Nicolai Eigtved m.fl.
Beskrivelse
Da omfanget af denne matrikel er så stor foregår beskrivelserne i nedennævnte rækkefølge:
1. Absalons Borg
2. Københavns Slot
3. Første Christiansborg
4. Andet Christiansborg
5. Tredje Christiansborg
6. Kirkeløngangsbygningen
7. Christiansborg Slotskirke
8. Prins Jørgens Gård
9. Thorvaldsens Museum
10. Ridebaneanlægget (inklusive Marmorbroen og pavillonerne samt ridebanen)
11. Indre Slotsgård
12. Rigsdagsgården og dens forbindelsesbygninger
13. Institutioner, museer og seværdigheder (bl.a. Folketinget og De Kongelige Repræsentationslokaler)
1. Absalons Borg
Absalons Borg blev opført 1167 og havde til formål, at beskytte købmændenes havn, Portus Mercatorum, som byen dengang hed på latin.
En stor, hvid mur omsluttede borgen og havde en diameter på 56 meter. Muren var af kampesten, mens den udvendige og indvendige facade bestod af kridtstenskvadre fra Stevns, der blev sejlet til Slotsholmen. Indtil 2018 hvor man udskiftede hele stensætningen på Christiansborg Slotsplads markerede mønstret i stensætningen bl.a. hvor ringmurene havde stået på Absalons Borg.
Borgkomplekset udgjorde et lille samfund med bl.a. boliger, kapel, bageri, bryggeri og køkken.
Hanseaterne erobrede byen i 1368, der delvis blev nedbrændt, mens Absalons Borg blev nedrevet i 1369 og dette efter alle ihærdighedens regler: Fra hansestæderne blev 47 stenhuggere transporteret til København, hvor de sten for sten nedbrød borgen.
Det var først da det nuværende Christiansborg skulle opføres, at man i 1907 fandt ruinerne og resterne af Absalons Borg.
2. Københavns Slot
Opbygningen af det vi kender som Københavns Slot blev formentlig påbegyndt i 1370erne og var en borg med omkringliggende voldgrave. Man ved at er biskoppen Peder Jensen Lodehat (før 1350-1416) i 1398 overværede et slag fra borgen, men borgens datering er altså stadig uklar.
Erik af Pommern (1382-1459) overtog slottet i 1417 og slottet kendes fra den tid som Københavns Slot, hvor det blev kongernes bolig (når de var i København) frem til enevælden, hvor det blev den egentlige kongebolig frem til nedrivningen af slottet i 1731-1732. Desuden blev der med tiden indrettet plads for statsadministrationen, repræsentationslokaler og ikke mindst en kirke, Københavns Slotskirke.
Albert Haelwegh (1620-1673)
Erik af Pommern
Grafik fra 1646 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Slottet gennemgik et utal af ombygninger og blev et sammensurium af forskellige stilarter indtil det blev nedrevet i 1731. Frederik IV (1671-1730) lod slottet ombygge, delvist nedrive og igen opbygge fra 1722 til 1729 og det blev nu femkantet, hvor man lod alle etagers vinduesåbninger være lige store og med regelmæssige mellemrum.
Men ingeniørkunsten var på et sådant stadie der betød, at nogle af murene fik sætningsskader og skred. Dette var medvirkende til at Christian VI (1699-1746) besluttede sig for, at slottet blev nedrevet og erstattet af det tredje Christiansborg. En stinkende og alt andet end indbydende voldgrav uden afløb var tilsyneladende også en faktor for nedrivningen af slottet.
Den vel nok kendteste bygning på Københavns Slot var Blåtårn, som blev opført i ???? som et forsvarstårn, men blev siden benyttet som et fangetårn (se nedenfor). Ved Christian IV´s mellemkomst blev Blåtårn omring 1596 forhøjet fra 25 til 28 meter og desuden blev et spir påsat ca.1600. I forbindelse med opførelsen af det første Christiansborg skulle opføres blev også Blåtårn nedrevet 1731-1732.
Blandt mange historiske fester i danmarkshistorien hører Det store bilager i 1634 til de mest omtalte. At lægge bi betyder “at lægge sig ved siden af hinanden” – altså bryllup – og anledningen var fejringen af brylluppet mellem kong Christian IV´s søn prins Christian (1603-1647) og Magdalena Sibylla af Sachsen (1617-1668). Det blev en kostbar fest og den varede i en uge for, at demonstrere Danmark som stormagt over for de udenlandske gæster. Bl.a. blev der til festen fedet 34 grise op i Provianthuset, som stadig står efter 400 år.
Prins Christian kendes i historien som den udvalgte prins, da hans storebror imidlertid døde og Christian derefter stod som tronfølger fra 1610. Ægteskabet med Sibylla blev barnløst og da han døde året før sin far, Christian IV, giftede hun sig i 1652 med Frederik Vilhelm 2. af Sachsen-Altenburg (1603-1669), med hvem hun fik tre børn.
Karel van Mander (ca.1609-1670)
Prins Christian (1603-1647)
Omtales i historien som “den udvalgte prins”, hvad han blev hyldet som i 1610
Leonora Christina (1621-1698) – datter af Christian IV (1577-1648) og gift med rigsgreve Corfitz Ulfeldt (1606-1664) – sad paradoksalt nok som fange i Blåtårn fra 1663 til 1685 (21 år, 9 måneder og 12 dage), hvor Christian V (1646-1699) lod hende løslade. I tårnet skrev hun selvbiografien Jammersminde om sit fangenskab, der vidner om hendes karakterstyrke og begavelse. Hun døde i Maribo Kloster.
Kristian Zahrtmann (1843-1917)
Leonora Christina i fængslet
1870 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Af andre kendte fanger kan nævnes lensmanden Torben Oxe (????-1517), som blev halshugget efter anklagen om, at have forgivet Dyveke, der var elskerinde med Christian II (1481-1559). Oxe var i første omgang blevet frifundet af Rigsrådet, men kongen lod sætte en birketingsret, der bestod af 12 bønder fra landsbyen Solbjerg og de idømte ham med ordene “Vi dømmer ham ikke, men hans gerninger dømmer ham“.
Eilif Peterssen (1852-1928)
Christian 2. underskriver dødsdommen over Torben Oxe
Maleri fra 1875-76 – public domain
Det vel nok mest kendte offer for heksejagt i dansk historie – som også sad en tid som fange i Blåtårn – var Maren Splid (ca.1600-1641), der var gift med skræddermester og værtshusholder Laurids Splid.
En konkurrerende skrædder i Ribe ved navn Didrik var blevet syg og havde kastet en klump op, som tidens læger ikke kunne konstatere hvad var og derfor mente var et udslag af heksekunst. Mistanken rettedes mod Maren Splid, der mange år tidligere havde skændtes med ham og i 1637 kom sagen for retten i Ribe, hvor hun blev frikendt.
Imidlertid blev sagen anket og endte i højeste retsinstans i København under foresæde af Christian IV (1577-1648), hvor hun efter tortur blev dømt som heks og den 9.november 1641 blev brændt på bålet ved galgebakkerne i Ribe.
I forbindelse med Reformationen i 1536 blev biskoppen Joachim Rønnow (1500-1542) fængslet og sad både i Helsingør, Dragsholm Slot og på Gotland (Sverige) og til sidst i Blåtårn, hvor han sad frem til sin død.
I bunden af Blåtårn lå Troldhullet, som var et underjordisk fængsel, hvor fangerne blev hejst ned og her sad den islandske bøsseskytte Jon Olafsson (1596-1679) som fange i 1620.
Af andre fanger kan nævnes Didrick Slagheck (død 1522) og Otto Sperling (1602-1681). Sidstnævnte sad fængslet i Blåtårn fra 1664 og frem til sin død.
Fra Indre Slotsgård er der adgang til ruinerne, hvor man kan opleve resterne af Blåtårn, kulturlag og meget andet.
3. Første Christiansborg
Frederik IV (1671-1730) fik ombygget Københavns Slot fra 1722 til 1729 lod slottet ombygge, men den store vægtforøgelse betød store sætningsskader i murværket og fik til følge, at slottet skred. Sønnen Christian VI (1699-1746) fik det nedrevet i 1731 for at bygge et Christiansborg og under hele opførelsen boede han selv på Frederiksberg Slot.
Det firefløjede barokslot blev indviet i 1740 mens det ydre stod færdigt i 1745. Der var rigelig plads til kongefamilien ligesom man anslår, at godt 1.000 mennesker boede på Christiansborg, som var opkaldt efter bygherren Christian VI. Slottet blev opført af generalbygmester Elias David Häusser (1687-1745) med Nicolai Eigtved (1701-1754) og Laurids de Thurah (1706-1759) som assisterende arkitekter.
Murstensfacaderne blev beklædt mes sandsten fra Sachsen og efter ordre fra Christian VI blev disse malet grå.
Af det første Christiansborg er følgende bevaret: Ridebaneanlægget, Marmorbroen, Kirkeløngangsbygningen, forbindelsesbygningen mellem Christiansborg og Tøjhusgade samt Zahlkammerbygningen. Under hensyn til den samlede forståelse af hele komplekset og de enkelte bevarede bygningers placering er disse beskrevet længere nede i artiklen.
Johan Herman Thiele (før 1735-efter 1748)
Das Königl. Residentz-Schloss Christiansburg in Copenhagen
Håndkoloreret kobberstik fra 1740 – Det Kongelige Bibliotek – public domain
Det er set fra Ridebanen at man her ser de ni fag i to etager over Kongeporten i midten, som udgjorde Riddersalen
Laurids de Thurah (1706-1759)
Det Første Christiansborg
Fra bogen Danske Vitruvius udgivet 1746 (bind 1, planche 22) – public domain
Johan Jacob Bruun (1715-1789)
Christiansborg Slot på Slotsholmen, København, set fra Frederiksholms Kanal ved Marmorbroen
Håndtegning fra 1760 – Det Kongelige Bibliotek – public domain
Bemærk gitterporten mellem pavillonerne; det var dengang hovedindgangen til Christiansborg
Gitterporten blev opsat i 1740erne og på grund af rustdannelse, blev de fjernet godt 100 år senere
G. L. Lahde (1765-1833)
Prospect af Christiansborg Slots brand d. 26. februar 1794
Kobberstik af – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Slottet nedbrændte natten mellem 26. og 27.februar 1794 og kong Christian VII (1749-1808) og hans familie midlertidigt måtte flytte ind på Amalienborg.
Kun Ridebaneanlægget (se nedenfor) og Kirkeløngangsbygningen (se nedenfor) samt de to forbindelsesbygninger i Rigsdagsgården “overlevede” branden. Flere af malerierne blev reddet ud ved, at man skar lærredet ud af rammerne, ligesom de to store lysekroner i det nuværende Samtaleværelset i Folketinget blev båret ned fra en af de øvre etager; disse lysekroner vejer 320 kilo stykket!
4. Andet Christiansborg
Det andet Christiansborg blev opført i perioden 1803-1828 efter tegninger af C. F. Hansen (1756-1845).
Slottet brændte i 1884 og først i 1906 iværksattes en opførelse af det nuværende tredje Christiansborg.
Af kongelige har kun Frederik VII (1808-1863) boet på slottet og hovedsageligt i vinterhalvåret, da han under ægteskabet med grevinde Danner (1815-1874) også opholdt sig på Jægerspris Slot.
H. G. F. Holm (1804-1861)
Kobberstik fra 1827 set fra Højbro Plads med bl.a. det andet Christiansborg – public domain
Fra venstre ses det andet Christiansborg (brændte i 1884), Kirkeløngangsbygningen fra det første Christiansborg (står stadig), Slotskirken der var samtidig med det andet Christiansborg (står stadig) og anes til højre for kirken ses vognremisen, der i 1840erne blev ombygget til Thorvaldsens Museum
H. G. F. Holm huskes også som Fattig-Holm, der forevigede mange topografiske gengivelser af sin tids København.
Constantin Hansen (1804-1880)
Gadedrenge spiller med terninger ved Christiansborg Slot
Maleri fra 1834
Heinrich Hansen (1821-1890)
Sommerdag på Højbro Plads med udsigt mod Christiansborg, Børsen og Vor Frelser Kirke
1868 – public domain
Paul Fischer (1860-1934)
Højbro Plads med ruinen af det andet Christiansborg
Maleri fra 1890 – public domain
Ruinerne af det andet Christiansborg set fra Nikolaj kirketårn
Fotografi fra 1908 i tidsskriftet Før & Nu fra 1916 – public domain
Portalen fra det andet Christiansborg der nu står foran Højesteret
Postkort af ukendt udgiver – ca.1907
5. Tredje Christiansborg (nuværende)
Christiansborg består af bygningsdele fra det første Christiansborg, det andet Christiansborg og det tredje Christiansborg.
Det tredje Christiansborg Slot blev opført i årene 1906-1928. Arkitekten var Thorvald Jørgensen (1867-1946), der i øvrigt selv havde overværet branden på det andet Christiansborg i 1884. Det trefløjede slot er hjemsted for henholdsvis Folketinget (lovgivende magt), Statsministeriet (udøvende magt) og Højesteret (dømmende magt), hvilket også gør slottet til et capitolium, der betyder at alle tre statsmagter er samlet under samme tag. Så vidt vides er Danmark det eneste sted i verden, der kan prale af et sådant.
Endvidere har De Kongelige Repræsentationslokaler, Højesteret, Statsministeriet og Statsrevisoratet til huse på Christiansborg. I kælderen under slotstårnet er der adgang til ruinerne af henholdsvis Absalons Borg og Københavns Slot og fra henholdsvis slotspladsen og Indre Slotsgård er der gratis adgang til slotstårnet.
Foto fra juni 2019
Foto fra juni 2019
Foto fra juni 2019
Foto fra juni 2019
Foto fra juni 2019
Foto fra juni 2019
Foto fra juni 2019
Portrætmaskerne
Under mange af vinduerne ses portrætmasker i granit som blev udført af billedhuggeren Anders Bundgaard (1864-1937), der også kendes som ophavsmanden til bl.a. Gefionspringvandet samt en stor del af udsmykningen på Københavns Rådhus.
Maskerne er herunder præsenteret begyndende med J. P. Mynster i det korte fag på Christiansborg ved Kirkeløngangsbygningen og fortsætter på facaden til Christiansborg Slotsplads:
Biskop J. P. Mynster (1775-1854) Præst og reformator Hans Tausen (1494-1561)
Rigshofmester Peder Oxe (1520-1575) Historiker Anders Sørensen Vedel (1542-1616)
Astronom Tycho Brahe (1546-1601) Admiral Niels Juel (1629-1697)
Feltherre Daniel Rantzau (1529-1569) Digter Adam Oehlenschläger (1779-1850)
Arkitekt C. F. Harsdorff (1735-1799) General O. C. Bülow (1791-1858)
Kunstmaler C. W. Eckersberg (1783-1853)
Over hver af de to vinduer som flankerer Kongeporten ses to masker, der ikke er portrætter:
De resterende portrætmasker over vinduerne til Christiansborg Slotsplads præsenteres her:
Billedhugger Bertel Thorvaldsen (1770-1844) Komponist J. P. E. Hartmann (1805-1900)
Komediedigter Ludvig Holberg (1684-1754) Teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813-1855)
Landbrugsforsker N. J. Fjord (1825-1891) Søofficer Peder Wessel (Tordenskjold) (1690-1720)
Filolog og politiker J. N. Madvig (1804-1886) Biskop Absalon (ca.1128-1201)
Lensgreve C. D. F. Reventlow (1748-1827) Biskop og salmedigter Thomas Kingo (1634-1703)
De følgende masker begynder med J. C. Drewsen i det korte fag ved Zahlkammerbygningen og fortsætter på samme side i Rigsdagsgården:
Fabrikant og politiker J. C. Drewsen (1777-1853) Erhvervsmand og politiker L. N. Hvidt (1777-1856)
Jurist og politiker C. C. Hall (1812-1888) Jurist og politiker Balthazar Christensen (1802-1882)
Jurist og politiker Orla Lehmann (1810-1870) Botaniker og politiker J. F. Schouw (1789-1852)
Officer og politiker A. F. Tscherning (1795-1874) Matematiker og politiker C. C. G. Andræ (1812-1893)
De resterende masker i Rigsdagsgården ses til venstre for hovedtrappen:
Jurist og politiker A. F. Krieger (1817-1893) Sprogmand og politiker V. J. Bjerring (1805-1879)
Jurist og politiker T. Algreen-Ussing (1797-1872) Nationaløkonom og politiker C. N. David (1793-1874)
Teolog og politiker H. N. Clausen (1793-1877) Jurist og politiker P. D. Bruun (1796-1864)
Jurist og politiker P. G. Bang (1797-1861) Biskop og politiker D. G. Monrad (1811-1887)
Ukendt – kræver nærmere undersøgelse
Over vinduesfaget efter forbindelsesbygningen ses portrætmasken med Johannes Ewald:
Digter og dramatiker Johannes Ewald (1743-1781)
Rækken af portrætmasker fortsætter rundt om hjørnet fra højre mod venstre i facaden mod Ridebaneanlægget:
Præst og forfatter Steen Steensen Blicher (1782-1848) Finans- og industrimand C. F. Tietgen (1829-1901)
Præst og salmedigter N. F. S. Grundtvig (1783-1872) Fysiker H. C. Ørsted (1777-1851)
Læge Niels Finsen (1860-1904) Komponist Niels W. Gade (1817-1890)
Maskerne fortsætter rundt om hjørnet:
Officer og hedeopdyrker Enrico Dalgas (1828-1894) Eventyrdigter H. C. Andersen (1805-1875)
Digter Frederik Paludan-Müller (1809-1876)
På den parallelt modsatte facade (Statsministeriet og De Kongelige Repræsentationslokaler) fortsætter portrætmaskerne begyndende fra højre mod venstre:
Greve og udenrigsminister A. P. Bernstorff (1735-1797) Rigskansler Peder Reedtz (1614-1674)
Jurist og politiker Johannes Ephraim Larsen (1799-1856)
Rækken af portrætmasker fortsætter fra højre mod venstre i facaden mod Ridebaneanlægget:
Jurist og embedsmand Christian Colbjørnsen (1749-1814) Jurist Peter Kofod Ancher (1710-1788)
Rigskansler Peder Schumacher (Griffenfeld) (1635-1699) Retslærd og politiker A. S. Ørsted (1778-1860)
Jurist og politiker J. Nellemann (1831-1906) Jurist og minister Henrik Stampe (1713-1789)
Rundt om hjørnet ses den sidste af portrætmaskerne:
Officer og politiker A. W. Scheel (1799-1879)
Christiansborg set fra ridebanen med Indre Slotsgård
Foto fra juni 2019
Postkort fra 1933
Tårnet
Det 106 meter høje tårn var i en årrække været under renovering, da man i årevis frem til 2009 fornyede kobberbeklædningen og tillige renoverede betonkonstruktionen.
Fra 2013 til juni 2014 blev tårnet ombygget og gjort tilgængelig for offentligheden således, at man via indgangen (gratis adgang) under tårnet og ved kørsel med to elevatorer kan komme op i 44 meters højde og nyde udsigten over København og i klart vejr kan se Sverige. Ombygningen blev forestået af Dorte Andersen og Henrik Levison, der begge var arkitekter i Folketingets Administration.
De i alt otte figurer som ses omkring spiret blev formet af billedhuggeren Axel Locher (1879-1941), der var søn af marine- og skagensmaleren Carl Locher (1851-1915). Figurerne er hver især tre meter høje og er Mand i fiskerdragt, Sædemand, Kvinde med smørkærne, Kvinde med blomsterkurv, Mand med økse, Mand med skovl, Kvinde med spinderok samt Kvinde med pige.
Ydermere var Axel Locher kunstneren bag de ti vaser, som smykker omkring slottet.
Over hovedindgangen til Folketinget i Rigsdagsgården ses fire lidende figurer, der i folkemunde hurtigt blev til henholdsvis ørepine, hovedpine, mavepine og tandpine. Alle blev udført af billedhuggeren Anders Bundgaard (1864-1937).
Hovedtrappen i Rigsdagsgården
Postkort nr.209 udgivet af Alex Vincents Forlag – ca.1930
Den nederste del af slottet er beklædt med rå, tilhuggede granitsten fra Bornholm; altså en såkaldt kyklopmur.
6. Kirkeløngangsbygningen
Kirkeløngangsbygningen – der forbinder selve Christiansborg med slotskirken – stammer fra det første Christiansborg som opførtes under ledelse af Elias David Häusser (1687-1745) i perioden 1733-1741.
Kirkeløngangsbygningen set fra Christiansborg Slotsplads
Foto fra juni 2019
Foto fra juni 2019
I portgangen til Prins Jørgens Gård ses kopier af relieffer udført af Bertel Thorvaldsen (1770-1844)
Foto fra juni 2019
Fra Prins Jørgens Gård tager Kirkeløngangsbygningen sig sådan ud på en solrig morgen
Foto fra juni 2019
Kirkeløngangsbygningen set fra Prins Jørgens Gård foran slotskirken
Foto fra juni 2019
Kirkeløngangsporten set fra Prins Jørgens Gård mod slotspladsen og Ved Stranden
Foto fra juni 2019
7. Christiansborg Slotskirke
Efter slotsbranden på det første Christiansborg i 1794 henlå slotskirken som ruin helt frem til 1813, hvor C. F. Hansen (1759-1845) kunne påbegynde opførelsen af en ny kirke. Genopførelsen skulle ske med mest mulig brug af det oprindelige murværk og fundament. Resultatet blev den rektangulære Christiansborg Slotskirke, der i anledning af 1000-året for kristendommens indførelse i Danmark blev indviet 14.maj 1826, som en del af C. F. Hansens Christiansborg, der opførtes 1803-1828.
Via den pompøse indgang med de klassiske stensøjler kommer man ind i denne seværdige og stemningsfulde kirke. Kirken undgik slotsbranden i 1884, men antændtes af en nødraket via kuplen under pinsekarnevallet den 8.juni 1992. Både kuplen og taget brændte ligesom diverse interiører brændte eller i bedste fald blev beskadiget.
Kirken blev herefter genopbygget og restaureret af Erik Møllers Tegnestue i årene 1992-1996, men hvad angik restaureringen og genskabelsen af de indvendige marmoroverflader måtte man ty til udlandet. Netop dette områdes ekspert var den tyske konservator Manfred Siller, der i 15 måneder stod for ledelsen af arbejdet og som tillige kunne oplære danske stukkatører i den specifikke teknik, der her var krævet. Dette imponerende arbejde er så absolut seværdigt og blev da også præmieret af Københavns Kommune i 1997.
Hele restaureringen og ombygningen af kirken er beskrevet i den fortrinlige bog Christiansborg Slotskirke, der blev udgivet af Erik Møllers Tegnestue i 2003. I forbindelse med dronning Margrethes 25-års regeringsjubilæum blev kirken genindviet 14.januar 1997. Som et led i Folketingets åbning den første tirsdag i oktober afholder tinget klokken 10.00 en gudstjeneste med deltagelse af dets medlemmer samt regeringen, hvortil også offentligheden har begrænset adgang.
Slotskirken set i retning mod Vindebrogade og kanalen
Foto fra juni 2019
Slotskirken med Christiansborg og Kirkeløngangsbygningen (t.v.) og Thorvaldsens Museum (t.h.)
Foto fra juni 2019
Foto fra juni 2019
Facaden til Vindebrogade
Foto fra juni 2019
Facaden til Vindebrogade set i retning mod Højbro
Foto fra juni 2019
En lille passage/smutvej er mellem slotskirken og Thorvaldsens Museum
Foto fra juni 2019
Slotskirkens facade mod passagen mellem Vindebrogade og Prins Jørgens Gård
Foto fra juni 2019
Foto fra juni 2019
Foto fra juni 2019
Foto fra juni 2019
Den lille passage set fra Prins Jørgens Gård mod Vindebrogade
Foto fra juni 2019
Et kig ned ad facaden mod Kirkeløngangsbygningen
Foto fra juni 2019
Igen kirkens facade til Prins Jørgens Gård;
bemærk kuplen som arkitekten C. F. Hansen (1756-1845) lod sig inspirere
med Pantheon i forbindelse med sit ophold i Rom 1782-1784
Foto fra juni 2019
Fritz Stæhr-Olsen (1858-1922)
Christiansborg Slotskirke
Akvarel fra 1918 – privateje – public domain
Slotskirkens hovedindgang med de fire stensøjler; til venstre ses Kirkeløngangsbygningen
Postkort nr.191 udgivet af N.N. – afsendt i 1921
Kirkelige handlinger
Christiansborg Slotskirke er kongehusets kirke og her i kirken har mange kirkelige handlinger selvsagt fundet sted med deltagelse af kongehuset. Af disse kan nedenstående nævnes:
Barnedåb
Prins Christian (1870-1947) blev døbt den 31.oktober 1870 som Christian Carl Frederik Albert Alexander Vilhelm. Han regerede som kong Christian X fra 1912 til 1947.
Der skulle gå 136 år før den næste kongelig barnedåb fandt sted her i kirken. Lørdag den 21.januar 2006 døbtes ældste søn af kronprins Frederik (f.1968) og Prinsesse Mary (f.1972), Christian Valdemar Henri John (f.2005) af Københavns biskop Erik Normann Svendsen (f.1941). Dåbsbarnet bar samme dåbskjole som Christian X (1870-1947) bar ved sin dåb i 1870 (se ovenfor) og senere bar bl.a. kong Frederik IX (1899-1972), dronning Margrethe (f.1940), kronprins Frederik (f.1968) og prins Joachim (f.1969) samme kjole ved deres respektive dåbshandlinger.
Af kronprinsparrets øvrige børn blev prinsesse Isabella Henrietta Ingrid Margrethe (f.2007) døbt 2007 i Fredensborg Slotskirke, mens tvillingerne prins Vincent Frederik Minik Alexander (f.2011) og prinsesse Josephine Sophia Ivalo Mathilda (f.2011) blev døbt 2011 i Holmens Kirke.
Siden kong Frederik IV (1671-1730) blev døbt på Københavns Slot i 1671 har man i den kongelige dåbshandlinger benyttet en døbefont i sølv og delvis forgyldt – som til daglig står på Rosenborg – der blev udført i Hamburg af Christian Mundt (????-????), mens selve fodstykket udførtes af Gödert Botstede (????-????).
Endvidere benyttes et dåbsfad og en såkaldt gieskande af guld, der blev udført cirka 1650 i Hamburg af mester Hinrich Lambrecht (????-????).
Konfirmationer
Prins Christian (1818-1906) blev konfirmeret her i 1835. Som kong Christian IX regerede han fra 1863 til 1906.
Prins Frederik (1843-1912), der var søn af ovennævnte Christian IX, konfirmeredes her i 1860. I 1906 besteg han tronen som kong Frederik VIII, men sad kun til 1912 da han døde under et ophold i Hamburg.
Samtidig med sin bror, ovennævnte prins Frederik, blev prinsesse Alexandra (1844-1925) konfirmeret i 1860. Hun var den ældste pige i søskendeflokken og blev i 1863 gift med prins Albert Edward af Wales (1841-1910) og var derefter prinsesse af Wales frem til 1901. Hendes mand blev dette år kronet som kong Edward VII og hun blev selv dronning af England.
I 1887 blev prins Christian (1870-1947) der var søn af ovennævnte Frederik VIII konfirmeret her i slotskirken. Han regerede som kong Christian X i perioden fra 1912 til 1947.
Samtidig med sin bror – ovennævnte prins Christian – blev prins Carl (1872-1957) konfirmeret her i 1887. Efter Norge i 1901 havde opløst unionen med Sverige, fik prins Carl tilbudt den norske trone. Han betingede sig imidlertid, at der ikke var andre kandidater og at den norske befolkning skulle godkende valget via en folkeafstemning. Da både Stortinget, befolkningen og Christian IX begge gav sit samtykke blev han i Trondheim domkirke kronet som kong Haakon VII af Norge den 22.juni 1906.
Bryllupper
Den senere kong Frederik VII (1808-1863) blev her som prins viet den 1.november 1828 til prinsesse Wilhelmine (1808-1891), der var datter af kong Frederik VI (1768-1839). De blev skilt i 1837 og han giftede sig yderligere to gange senere.
I 1878 blev prinsesse Thyra (1853-1933), datter af Christian IX (1818-1906), viet til hertugen af Cumberland (1845-1923).
Prins Carl af Sverige (1861-1951) og prinsesse Ingeborg (1878-1958), der var datter af Frederik VIII (1843-1912), blev i 1897 viet i slotskirken.
Castrum doloris
På castrum doloris her her ligget kong Christian IX (1818-1906) i 1906 og dronning Ingrid (1910-2000) i 2000.
Andre begivenheder
En gudstjeneste afholdtes i forbindelse med kong Christian IX´s og dronning Louises guldbryllup i 1892.
Hvert år den første tirsdag i oktober afholder Folketinget her en gudstjeneste i anledning af Folketingets åbning. I årene under restaureringen af kirken efter branden 1992 benyttedes i stedet Holmens Kirke.
Som dreng deltog den senere dansktopsanger John Mogensen (1928-1977) i mange af kirkens søndagsgudstjenester, idet han i en årrække udgjorde en del af Københavns Drengekor. Denne “tjans” var frivillig, men gav hver af kordrengene to kroner og påklædningen var matrostøj samt vandkæmmet hår (kilde: bogen John Mogensen – Livet er kort, s.20-21).
8. Prins Jørgens Gård
Prins Jørgens Gård har sit navn efter prins Jørgen (1653-1708), der var søn af Frederik III (1609-1670) og dronning Sophie Amalie (1628-1685) og dermed bror til kong Christian V (1646-1699).
I 1683 giftede Prins Jørgen sig i London med Lady Anne (1665-1714), der var niece til den engelske konge Charles II (1630-1685). Jørgen, der i England kaldtes Prince George, modtog 1689 titlen som Hertugen af Cumberland og fra 1702 blev han prinsgemal da Anne blev dronning af England. Han døde 1708 på Kensington Palace i London og blev samme år begravet i Westminster Abbey.
John Riley (1646-1691)
Prince George (Prins Jørgen)
ca.1687 – National Portrait Gallery, London – public domain
Prins Jørgens Gård omkranses af Kirkeløngangsbygningen, Christiansborg/Højesteret, Christiansborg Slotskirke og Thorvaldsens Museum.
Prins Jørgens Gård
Foto fra juni 2019
Christiansborg (t.v.), Højesteret (midten), Thorvaldsens Museum (t. h.) og Christianborg Slotskirke (t.h.)
Prins Jørgens Gård
Foto fra juni 2019
Her set mod Kirkeløngangsporten
Foto fra juni 2019
I selve Prins Jørgens Gård står følgende fire statuer foran Christiansborg-fløjen:
Bertel Thorvaldsen (1768-1844)
Stridsmanden Herkules med sin kølle er fra den græske mytologi
1843
Foto fra juni 2019
Udført af H. V. Bissen (1798-1868) efter tegninger af Bertel Thorvaldsen (1768-1844)
Minerva med uglen ved sin side er kunsten og videnskabens gudinde i romersk mytologi
Foto fra juni 2019
Udført af H. V. Bissen (1798-1868) efter tegninger af Bertel Thorvaldsen (1768-1844)
Nemesis med skæbnens hjul var retfærdighedens og hævnens gudinde i græsk mytologi
Foto fra juni 2019
Udført af H. V. Bissen (1798-1868) efter tegninger af Bertel Thorvaldsen (1768-1844)
Æskulap (hans romerske navn!) med sin stav (Æskulapstav);
han var lægekunstens gud i græsk mytologi, hvor han kaldes Asklepios.
Foto fra juni 2019
Forbundet med det øvrige Christiansborg ligger Højesteret midt i Prins Jørgens Gård. Højesterets store hovedportal stammer fra slotsgården på C. F. Hansens Christiansborg ligesom den nederste etage af selve Christiansborg mod Prins Jørgens Gård.
Foto fra juni 2019
Foto fra juni 2019
Trappen og portalen
Foto fra juni 2019
Foto fra juni 2019
Foto fra juni 2019
Foto fra juni 2019
Højesterets fem fag, lange facade set fra Bertel Thorvaldsens Plads mod Prins Jørgens Gård
Foto fra juni 2019
Højesteret – Portalen stammer fra det andet Christiansborg,
hvor det stod som portal mod Indre Slotsgård
Postkort af ukendt udgiver
Portalen fra det andet Christiansborg der nu står foran Højesteret
Postkort af ukendt udgiver – ca.1907
9. Thorvaldsens Museum
Det farvestrålende Thorvaldsens Museum blev rejst i årene 1839-1848 af den dengang uprøvede M. G. Bindesbøll (1800-1856), der under en studierejse til Rom havde talt med den europæisk kendte danske billedhugger Bertel Thorvaldsen (1770-1844) om et museum i København til dennes værker. Et både billigt og enkelt projekt førte til, at det blev Bindesbøll, som blev museets arkitekt.
Senere blev det tillige et mausoleum for Thorvaldsen da han eget ønske blev gravsat i en forsænket gravhvælving i midten af museets gård. Dette skete først fire år efter hans død, fordi museet da endnu ikke stod færdigt. Hans urne havde indtil da ligget i Vor Frue Kirke.
Hvor mange af billedhuggeren Berthel Thorvaldsens (1770-1844) værker opstillet og foruden sin både ydre og indre særpræg er det nævneværdigt, at bygningen er en ombygning af en gammel kongelig vognremise (stueetagen rummede de kongelige kareter), som kong Frederik VI (1768-1839) i 1838 skænkede til dette museale formål. Bygningen kaldtes dengang for Den Kongelige Vognsgaard- og Theatermalersalsbygning.
Bindesbøll bibeholdte dog både ydermurene og gårdmurene og derved skabtes et 65 meter langt og 36 meter bredt museum indeholdende de kunstværker, som Bertel Thorvaldsen skænkede sin fødeby København.
En optakt til museets indvielse fandt sted 6.september 1848, hvor Thorvaldsens kiste blev lagt ned i museets gård efter i fire år, at have stået i Vor Frue Kirke, idet museet ikke stod færdigt inden hans død. Den 17.september blev museet åbnet for særligt indbudte gæster og den 18.september åbnedes der for menigmand.
De fem skrå portaler mod Bertel Thorvaldsens Plads er særligt inspireret af den ægyptiske arkitektur og over disse ses sejrsgudinden Victoria på taget med sit firspand; udført i bronze af billedhuggeren H. W. Bissen (1798-1868) til dels efter Thorvaldsens skitser. Foruden at være sejrsgudinde var Victoria også gudernes sendebud, hvad det forspændte firspand vidner om.
Som et lille kuriosum kan det nævnes at blandt murersvendene under opførelsen, var den senere byplanlægger og arkitekt Ferdinand Meldahl (1827-1909). Desuden var den senere arkitekturmaler Heinrich Hansen (1821-1890) blot året efter sin begyndelse på Kunstakademiet fra 1843 og frem til 1845 blandt kunstnerne bag den indvendige dekorering.
På tre af museets facader ses forløbet af Thorvaldsens hjemkomst den 17.september 1838, som efter farver og pompejansk mønster udførtes i farvet cement af kunstmaleren Jørgen Sonne (1801-1890) i årene 1846-1850. Under ledelse af arkitekten Kaare Klint (1888-1954) blev museet restaureret i perioden 1921-1942 og slemt forkommen af tiden blev frisen tillige frisket op i årene 1952-1959 under ledelse af kunstmaleren Axel Salto (1889-1961).
Samlingen i museet indeholder Thorvaldsens egne værker, modeller, udkast, afstøbninger i gips, samt malerier og håndtegninger af kunstnere fra Thorvaldsens samtid. Flere af marmorværkerne er dog udført efter hans død.
Dette firefløjede museumskompleks blev fredet i 1945.
Thorvaldsens Museum set fra Christiansborg
Foto fra juni 2006
Frisen omkring museet viser Thorvaldsens hjemkomst;
udført af kunstmaleren Jørgen Sonne (1801-1890)
Foto fra september 2005
Flere prominente personer ses på frisen: bl.a. H. C. Andersen (viftende med hatten),
Adam Oehlenschläger (med hvidt klæde) og N. F. S. Grundtvig (siddende med hatten)
Foto fra september 2005
Gammel regel – men stadig eksisterende!
Foto fra september 2005
I marts 1844 stod Thorvaldsen på den anden side af kanalen og beundrede sit museum med ordene: “Se, Museet smiler. Det er som en Blomst“. Kort efter sad han den 24.marts 1844 i et middagsselskab, hvor han betroede H. C. Andersen og Adam Oehlenschläger at han godt kunne dø nu for “nu har Bindesbøll min grav færdig“. Som sagt så gjort: Thorvaldsen gik efter middagen i Det Kongelige Teater, hvor han sank død om i parkettet.
Som et lille kuriosum kan det nævnes at H. C. Andersen benyttede bygningen i eventyret Nabofamilierne.
Axel Johansen (1872-1938)
Thorvaldsens Museum
Olieskitse fra 1912
Public domain
Axel Johansen (1872-1938)
Parti fra Thorvaldsens Museums atriumgård
Maleri fra 1909
Public domain
Georg Seligmann (1866-1924)
Søndag i Thorvaldsens Museum
Maleri fra ca. 1888
Den Hirschsprungske Samling
Public domain
Bertel Thorvaldsens plantetildækkede gravsted i museets aflange gård
Postkort nr.2077 udgivet af Sk. B. & Kf. – afsendt i 1906
På taget mod Bertel Thorvaldsens Plads ses denne figurgruppe forestillende Victoria og hendes firspand
Foto fra maj 2008
Området foran Thorvaldsens Museum har eksisteret i mange år og blev en decideret plads efter en omlægning i 2002 af landskabsarkitekten Torben Schønherr (f.1943). Fra da af har den heddet Bertel Thorvaldsens Plads og har endda fået et bassin. For dette flotte resultat præmierede Københavns Kommune i 2003.
Et lille og lavt bassin forskønner pladsen mellem museet og ridehuset.
Som det ses er en fjernstyret båd som skabt til dette bassin!
Foto fra maj 2008
10. Ridebaneanlægget
Da Christian VI (1699-1746) blev konge i 1730 besluttede han, at lade det forbyggede og utidssvarende Københavns Slot rive ned. I 1733 tog arkitekten Elias David Häusser (1687-1745) fat på opførelsen af et storslået barokslot, det første Christiansborg. I 1738 var arbejdet med hovedslottet så vidt fremskredet, at man kunne tage fat på Ridebaneanlægget, der indgik i det samlede projekt. Ridebaneanlægget er sammen med kirkeløngangsbygningen samt tværbygningerne med gennemkørslerne til Rigsdagsgården, i dag de eneste bevarede dele fra det første Christiansborg Slot.
Anlægget består af to symmetriske fløje, der hver udgøres af en lav staldbygning, fulgt af en høj og bred bygning. Herefter følger en smal, krum staldbygning og endelig lukker en smal længe selve fløjene mod Frederiksholms Kanal. Hele Ridebaneanlægget blev restaureret i perioden 1985-1996 og forestået af arkitekten, kgl. bygningsinspektør Gehrdt Bornebusch (1925-2011).
Herunder behandles ridebaneanlægget i rækkefølge:
Nordre Ridebanefløj (ridehuset m.fl.)
Marmorbroen og pavillonerne
Søndre Ridebanefløj (Teatermuseet, De Kongelige Stalde m.fl.)
Ridebanen og rytterstatuen.
Nordre Ridebanefløj
Opførelsen af Nordre Ridebanefløj gik i gang 1738 og den stod færdig i 1742.
Den lave, oprindelige staldbygning ved siden af Det Kongelige Festkøkken (hvis indgang ses til højre)
Foto fra juni 2019
Foto fra juni 2019
Den lave staldbygning set fra venstre mod højre
Foto fra juni 2019
En lille smutvej gennem porten fører ud til Bertel Thorvaldsens Plads
Foto fra juni 2019
Et kig ned af den lave staldbygnings buegang
Foto fra juni 2019
Den lave staldbygning efterfulgt af Nordre Ridehus
Foto fra juni 2019
Nordre Ridebanefløj set fra 2.sal på Christiansborg
Foto fra april 2009
Foto fra juni 2019
Foto fra juni 2019
Foto fra juni 2019
Foto fra juni 2019
Ridehuset i Nordre Ridebanefløj
Postkort af ukendt udgiver – afsendt i 1909
Ridehuset i Nordre Ridebanefløj
Postkort nr.628 udgivet af Alex.Vincents Kunstforlag – afsendt i 1908
Foto fra juni 2019
Foto fra juni 2019
Foto fra juni 2019
Foto fra juni 2019
Marmorbroen og pavillonerne
I det oprindelige projekt var ridebanefløjene forbundet med en portbygning mod Frederiksholms Kanal og en oplukkelig bro, der skulle lede over kanalen. Slotsbygningskommissionen var ikke helt tilfreds med forslaget og bad de to unge arkitekter i Kongens Bygningsvæsen, Nicolai Eigtved (1701-1754) og hofbygmester Lauritz de Thurah (1706-1759) udarbejde et alternativt forslag.
Det alternative forslag omfattede en fast bro over Frederiksholms Kanal som hovedindgang til slottet samt de to portalpavilloner, der flankerede en åben gennemkørsel og samtidig var afslutningen på ridebanefløjene, hvor både bro og pavilloner var holdt i den nye rokokostil.
Niels Eigtved (1701-1754) – der var hovedmanden bag projektet – fik overdraget ansvaret for projektet og resultatet blev en elegant bro, der blev sandstensbeklædt med medaljonudsmykninger af den franskfødte billedhugger Louis-Augustin Le Clerc (ca.1688-1771). Fortovene blev belagt med norsk marmor – måske kommer navnet Marmorbroen heraf – og kørebanen blev smukt brostensbelagt.
Portalpavillonerne og Marmorbroen med Christiansborg Ridebane i baggrunden
Foto fra juni 2019
Her set fra Christiansborg Ridebane i retning mod Ny Vestergade med bl.a. Nationalmuseet
Foto fra juni 2019
Den nordre ridebanefløjs lave pavillonbygning samt portalpavillonen til venstre
Foto fra juni 2019
Her set gennem passagen med Nationalmuseet i baggrunden
Foto fra juni 2019
Foto fra juni 2019
Foto fra juni 2019
Foto fra juni 2019
Foto fra juni 2019
Både Marmorbroen, pavillonerne og kajmuren blev fredet i 1918
Postkort nr.34 udgivet af Frits Benzen – ca.1910
Pavillonerne ved indgangen til Ridebaneanlægget
Postkort nr.960 udgivet af J. Chr. Olsens Kunstforlag – ca.1925
Marmorbroen og pavillonerne set fra Christiansborg
Foto fra april 2009
Målt i pragt stod pavillonerne ikke tilbage for broen for de blev beklædt med sandsten fra Sachsen. Billedhuggeren J. C. Petzold (1708-1762) forestod en rig udsmykning af de konkave tage med regentparrets spejlmonogrammer. De fire figurer på hvert monogram symboliserer regentparrets gode egenskaber. De indvendige dekorationer blev udført af hofstenhuggermester Jacob Fortling (1711-1761).
Broen og pavillonerne blev påbegyndt i 1739 og stod færdige i 1744; de udgjorde hovedindgangen til det første Christiansborg. Forbundet mellem pavillonerne var fra 1740erne opsat et smedejernsgitter, der på grund af rustdannelse blev nedrevet godt 100 år senere.
Marmorbroen og pavillonerne med ruinen af det andet Christiansborg i baggrunden
Postkort nr.40 udgivet af Frits Benzen – ca.1910
Erik Henningsen (1855-1930)
Paradisspillet
Maleri fra 1925 – public domain
De legende børn og manden står på Marmorbroen foran indgangen til ridebanen
Marmorbroen med pavillonerne blev restaureret 1978-1996 med Erik Hansen (f.1927) som arkitekt, mens hele Ridebaneanlægget blev restaureret i 1985-1996 med kgl. bygningsinspektør Gehrdt Bornebusch (1925-2011) som arkitekt.
C. A. Lorentzen (1746-1828)
Parti af Frederiksholms Kanal
1794 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Forrest ses Stormbroen, derefter Marmorbroen og bagest Tøjhusbroen
Søndre Ridebanefløj
Byggearbejderne på Søndre Ridebanefløj blev begyndt i juni 1740, men stoppede i efteråret på grund af forsyningsvanskeligheder. Først i januar 1744 kunne arbejdet genoptages, da under ledelse af den unge arkitekt Nicolai Eigtved (1701-1754). Eigtveds større artistiske formåen medførte en smukkere udformning end i nordfløjen og i 1746 kunne hele 87 rideheste og 165 køreheste tage plads i de nye staldbygninger.
Ridebanen med Nordre Ridehus og pavillonerne
Postkort af ukendt udgiver – afsendt i 1911
Springvandet på Ridebanen blev fjernet i 2013 til fordel for de nuværende hestefolde
Foto fra april 2009
Erik Henningsen (1855-1930)
Christiansborg ridebane
Ukendt år – public domain
Søndre Ridebanefløj og Runde Stald ses i baggrunden
Johan Rohde (1856-1935)
Parti fra Christiansborg
Maleri fra 1930 – public domain
Buegangene var i tidligere tider et yndet sted at spadsere igennem bl.a. for H. C. Andersen (1805-1875), der i sin unge dage benyttede dem på sin vej til Hofteatret. Teologen og filosoffen Søren Kierkegaard (1813-1855) gik ofte ad buegangene, når han skulle besøge sin forlovede Regine Olsen (1822-1904), der boede i rækkehusene De Seks Søstre, som lå hvor Slotsholmsgade 4-8 nu ligger (tidligere filial af Privatbanken).
Buegangene
Postkort af ukendt udgiver – afsendt i 1910
Postkort nr.2568 udgivet af Sk. B. & Kf. – afsendt i 1906
I det tidligere Rustkammeret indrettede arkitekten Nicoali-Henri Jardin (1720-1799) i 1766-1767 et hofteater i etagen over den store staldbygning. I 1842 restaureredes og ombyggedes Hofteatret af hofbygmester Jørgen Hansen Koch (1787-1860). På initiativ af teaterhistorikeren Robert Neiiendam (1880 -1966) blev det i 1922 indrettet som museum. Læs mere på www.teatermuseet.dk
Rytterstatuen med Christian IX (1818-1906) mellem Ridebanen og Indre Slotsgård blev udført af billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945), der var gift med komponisten Carl Nielsen (1865-1931). Forlægget til selve hesten fandt hun i Hannover og selve soklen blev tegnet af arkitekten Andreas Clemmensen (1852-1928). Rytterstatuen blev afsløret i 1927.
Rytterstatuen af Christian IX; udført af Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945)
Postkort nr.56 udgivet af Rudolf Olsen – afsendt i 1932
Parti fra ridebanen på Christiansborg med Christian IX´s rytterstatue
Postkort nr.2014 udgivet af Stenders Forlag – afsendt i 1930
11. Indre Slotsgård
Set fra 2.sal forrest med Indre Slotsgård samt udsigt til Ridebaneanlægget, Nationalmusset og Tivoli
Foto fra juni 2019
Indgang til Folketinget
Foto fra juni 2019
Foto fra juni 2019
Indgang til De Kongelige Repræsentationslokaler
Foto fra juni 2019
Indre Slotsgård med Kongeporten set fra 3.sal
Foto fra juni 2019
Så er vi nede på jorden igen!
Indre Slotsgård set fra Kongeporten i retning mod Ridebaneanlægget
Foto fra 2019
Indgang til Folketinget (t.h.) samt Kongeporten i bunden af tårnet
Foto fra 2019
Foto fra 2019
Foto fra 2019
12. Rigsdagsgården og dens forbindelsesbygninger
Gården hed tidligere Kavalergården og ændrede til sit nuværende navn i ???? (1921?).
Rigsdagsgården set fra forbindelsesbygningen modsat Zahlkammerbygningen, der ses for enden
Foto fra 2019
Tidligere kunne personbiler og turistbusser køre gennem Rigsdagsgården, men med etableringen af pullertsystemer er det begrænset til nødvendig kørsel. Dog kan man stadig køre på cykel gennem Rigsdagsgården.
Fra tiden hvor almindelig trafik var tilladt, var det her i Rigsdagsgården, at Poul Bundgaard (1922-1998) i rollen som Kai Buhmann i filmen Midt om natten (1984; instrueret af Erik Balling) blev bortført af bl.a. Kim Larsen (1945-2018) i rollen som Benny.
I første afsnit af tv-serien Een gang strømer (1987; Instrueret af Anders Refn) og efter ca.12 minutter foregik også en biljagt her gennem Rigsdagsgården.
De to forbindelsesbygninger i hver ende af Rigsdagsgården stammer begge fra det første Christiansborg.
Forbindelsesbygningen ved Ridebaneanlægget og Tøjhusgade har så vidt vides intet navn. Den forbinder Kunstkammerbygningen med Christiansborg og indgår som en del af Folketingets lokaleområde. Mod Rigsdagsgården har den fem rundbuede åbninger, hvor den venstre fører til Tøjhusgade og den højre fører til Ridebaneanlægget.
Forbindelsesbygningen mellem Rigsarkivet og Christiansborg
Foto fra 2019
Foto fra 2019
Foto fra 2019
Buen et fra Tøjhusgade; bemærk de små passager for gående
Foto fra 2019
Foto fra 2019
Foto fra 2019
Foto fra 2019
Den røde bygning der ses overfor Christiansborg har både bibliotek og kunstkammer, men er nu om dage en del af Rigsarkivet. Folketinget overtog bygningen i 2023. Bygningen hører til en anden matrikel, som du kan finde her
Beboere
I Ridebanefløjene har hofmarskal Michael Ehrenreich (f.1954) en tjenestebolig ligesom Folketingets anden-, tredje- og fjerdenæstformænd i Folketingets Præsidium, hver har en lejlighed stillet til rådighed.
13. Institutioner, museer og seværdigheder
Folketinget er Danmarks lovgivende magt og har 179 folkevalgte medlemmer. Foruden de folkevalgte er der ca. 450 ansatte i Folketingets administration, ca. 100 pressefolk samt ca.500 partiansatte.
Indgangen til Folketingssalen fra Vandrehallen
Sentensen over døren stammer fra Valdemars Sejrs Jyske Lov fra 1241
Foto fra april 2009
Folketingssalen set fra den reserverede loge
Foto fra april 2009
Salen set fra Formandsbordet der blev udført af en af Danmarks første
kvindelige snedkermestre, Anny Berntsen-Bure (1894-1982)
Foto fra april 2009
Folketingsmøderne er offentlige (jvf. grundlovens §49), men det er ikke tilladt at tage del i forhandlingerne! Det har dog gennem tiden ikke afholdt nogle borgere, for at ytre sig på forskellig vis.
De offentlige tilhørerpladser er fordelt på to etager
Foto fra april 2009
Vandrehallen på 1.sal er 83 meter lang; her de godt 30 meter op til Folketingssalen
Foto fra april 2009
Parti af 2.sal;
den legendariske overvagtmester Patrick Odvig (f.1962) anes til venstre
Foto fra april 2009
Ruinerne
Ruinerne af bl.a. Absalons Borg og Blåtårn (Københavns Slot) kan ses via indgangen i Indre Slotsgård.
Hofteatret
Hofteatret har siden 1922 virket som teatermuseum, men der har været opførelser her siden januar 1767. En danmarks-historisk begivenhed fandt sted her den 16.januar 1772. En maskerade havde fundet sted bl.a. med deltagelse af Christian VII´s livlæge J. F. Struensee (1737-1772) og teatrets direktør, greven Enevold Brandt (1738-1772). De blev anholdt natten derpå og derefter fængslet i Kastellet for både majestætsfornærmelse og magtmisbrug Både Struensee og Brandt blev samme års 28.april halshugget på Østre Fælled for derefter, at blive sat på hjul og stejle på Vestre Fælled (omtrent hvor spillestedet Vega ligger på Enghavevej).
H. C. Andersen (1805-1875) ikke bare skrev, men levede også af at oplæse egne værker, hvilket Hofteatret indtil flere gange lagde rum til. Andersen havde som dreng (sæsonen 1820-1821) været balletbarn på Det Kongelige Teaters balletskole, som dengang lå her. I Lykke-Peer har digteren tilsyneladende hentet inspiration fra sin tid på balletskolen. I sæsonen 1821-1822 var H. C. Andersen statist og sang i koret på Hofteatret.
Studenterkomedien Genboerne havde 1844 premiere i Hofteatret. Ophavsmanden var J. C. Hostrup (1818-1892). I protest mod Det Kongelige Teaters direktion anført af Johan Ludvig Heiberg (1791-1860) fik teatret en kort, blomstrende periode, idet mange af tidens største skuespillere søgte hertil. Kong Frederik VII (1808-1863) og hans tredje hustru, grevinde Danner (1815-1874), kom her i en årrække som gæster til forestillingerne.
Stedet har også virket som balletskole, hvor føromtalte H. C. Andersen i en kort periode var blandt eleverne.
De Kongelige Stalde og Kareter
Statsministeriet
Statsministeriet har indgang via Prins Jørgens Gård. Ministeriet har sin oprindelse i overgangen fra enevælde til demokrati, da kong Frederik VII (1808-1863) i 1848 udnævnte A. W. Moltke (1785-1864) som konseilspræsident. Til denne post knyttedes så konseilspræsidiet der i 1914 skiftede navn til Statsministeriet. Lars Løkke Rasmussen (f.1964) har været statsminister siden 5.april 2009. Læs mere på www.stm.dk
Højesteret
Er beliggende i Prins Jørgens Gård 13, hvortil de 1.november 1919 flyttede ind fra Bernstorffs Palæ i Bredgade. Datoen var meget praktisk for det var selve ikrafttrædelsestidspunktet for den omfattende retsreform.
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Arkitektur DK 1993 (nr.3). Arkitektens Forlag. 1993.
Arkitekten Gehrdt Bornebusch. Michael Sten Johnsen. Arkitektens Forlag. 2004 (s. 170-171 – Ridebaneanlægget)
Christiansborg Slot I-II. Red. Kristian Hvidt. 1975.
Christiansborg Slotskirke – en beskrivelse af Slotskirken og dens genopførelse efter branden i 1992. Thaning & Appel. 2003.
Danmarks Bygningskultur. Harald Langberg. Fonden til udgivelse af arkitekturværker. 1978 (bind 2).
Danmarks Bygningskunst – fra oldtid til nutid. Red. Hakon Lund og Knud Millech. H. Hirschsprungs Forlag. 1963.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den præmierede by. Hans Helge Madsen & Otto Käszner. Arkitektens Forlag. 2003 (s. 297 – Slotskirken).
Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.
Hvem byggede hvad. Bind 1. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (s.64-66 og 264-265).
København før og nu – og aldrig. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 1).
Politikens bog om København. Claus Hagen Petersen. Politikens Forlag. 2004.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Kilder om Thorvaldsens Museum:
Danske arkitekturstrømninger 1850-1950. Knud Millech og Kay Fisker. Udgivet af Østifternes Kreditforening. 1951 (s.26-30).
Links
Plan og Arkitektur – (tast Arkitektur og dernæst Bygningspræmiering)
Slotte- og Kulturejendomme – ejer af mange danske slotte og haver
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk