Schumachers Gård
Opført: 1751-1752 / 1887
Matrikelnummer: 172, Sankt Annæ Øster Kvarter
Fredet: nej
Arkitekt: F. J. Zuber
Beskrivelse
Bredgade 30-30a består af forhus (1751-1752) og baghus (1887):
For toldinspektør Cornelius Schumacher opførtes 1751-1752 det smukke forhus, der over sine fem fag har kælder og tre etager. Arkitekten var hoftømrermester F. J. Zuber 81705-1771). Nederste etage er kvaderpudset og midtrisalitten over tre fag omgives på første og anden sal af yderfagenes balkoner. Huset blev i årene 1810-1811 ombygget for grosserer Andreas Leisner, der bl.a. lod porten flytte fra venstre til højre sidefag.
Foto fra august 2007
Foto fra august 2007
Via gennemkørslen i porten ses det i 1887 opførte baghus,
der står med kælder og tre etager
Foto fra august 2007
Foto fra august 2007
Foto fra august 2007
Baghuset er fra 1887 og fordeler sig på kælder og tre etager. Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om baghuset (pr. 18.januar 2024).
H. G. F. Holm (1804-1861)
Schumachers Gård
akvarel fra 1830 – tilhører Københavns Museum – public domain
Schumachers Gård ses som nummer to fra højre
H. G. F. Holm huskes også som Fattig-Holm, der forevigede mange topografiske gengivelser af sin tids København
Beboere
Kapelmesteren og komponisten J. A. P. Schultz (1747-1800) står i vejviserne opført som beboer for årene 1794-1795.
J. A. P. Schultz
Lægen, etatsråd J. D. Brandis (1762-1845) flyttede ind her i 1819 og ud i 1821.
J. D. Brandis
Søofficeren, kammerherre Steen Andersen Bille (1797-1883) boede her 1844-1846.
Steen Andersen Bille
Kun et enkelt år – 1848 – står greven og kammerherren F. M. Knuth (1813-1856) opført som beboer her i nr.30.
F. M. Knuth
Med sine alsidige kompositioner af orkesterværker, korværker, balletmusik, salmer og sange, stod komponisten Niels W. Gade (1817-1890) omkring midten af 1850erne, som et stort navn i dansk musik.
Allerede i en alder af kun 24 år opnåede han stor succes med ouverturen Efterklange af Ossian og under sit ophold i Leipzig, hvor han i årene 1843-1848 vandt internationalt ry, anerkendtes han af selveste Felix Mendelsohn (1809-1847) der senere dirigerede ved første-opførelsen af Gades musik til På Sjølunds fagre sletter.
Hjemvendt fra Tyskland i 1848 blev Gade musikforeningens dirigent og fremførte det nyeste inden for europæisk musik. Niels W. Gade var her der og alle vegne: han skabte helt eller delvis musikken til Bournonvilles balletter Napoli og Et Folkesagn, H.C. Andersens Agnete og Havmanden, ligesom han i 1851 også blev organist ved Garnisonskirken og fra 1858 ved Holmens Kirke.
Det var også den violinspillende Gade der den 26.april 1856 dirigerede Beethovens 9.symfoni (Skæbnesymfonien), som da for første gang opførtes i sin helhed.
Via sit kortvarige ægteskab med Emma Hartmann (1831-1855) blev han svigersøn til komponistkollegaen J. P. E. Hartmann (1805-1900) og sammen var de i 1867 medstiftere af Musikkonservatoriet, hvor Carl Nielsen (1865-1931) senere var blandt eleverne.
Niels W. Gade var kun bosiddende her i årene 1854-1855 og flyttede herfra til Holmblads Gård på adressen Sølvgade 38.
Niels W. Gade
Billedhuggeren og professor ved Kunstakademiet, J. A. Jerichau (1816-1883) – i vejviseren staves det Jerikau – hører også til gruppen af kendte “korttidsbeboere”, der tilsyneladende er kendetegnende for dette hus. Han var fra 1846 gift med nedennævnte kunstmaler Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881).
J. A. Jerichau
Den polskfødte kunstmaler Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881) boede her ad to omgange; henholdsvis 1853-1855 og igen 1858-1869. Hun var fra 1846 gift med ovennævnte billedhugger J. A. Jerichau (1816-1883).
E. Jerichau Baumann
Rudolph Striegler (1816-1876)
Elisabeth Jerichau Baumann (1816-1876)
Fotografi tilhørende Det Kongelige Bibliotek – public domain
Nedenfor præsenteres udvalgte værker af Elisabeth Jerichau Baumann:
Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881)
Moder Danmark
1851 – Ny Carlsberg Glyptotek – public domain
Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881)
H. C. Andersen læser historien om Engelen
1862 – H. C. Andersens Hus, Odens Bys Museer – public domain
Elisabeth Jerichau-Baumann (1819-1881)
Grevinde Danner
1856 – privateje – public domain
Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881)
Billedhuggeren Jens Adolf Jerichau, kunstnerens ægtefælle
1846 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881=
En såret dansk kriger
1865 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881)
Brødrene Grimm
ca. 1855 – Staatliche Museen zu Berlin – public domain
Fra 1864 til 1866 sås også politikeren C. A. Bluhme (1794-1866) som beboer her i nr. 30.
Han fik i juli 1864 regeringsansvaret efter den nationalliberale D. G. Monrad (1811-1887). Danmarks skæbne var beseglet med nederlaget i 1864 til Preussen og Østrig og Bluhme kunne ikke gøre meget andet end på Danmarks vegne, at slutte fred i Wien den 30.oktober 1864. Denne fred resulterede i Danmarks afståelse af hertugdømmerne og accepten af grænsen ved Kongeåen.
Kommandørsønnen Bluhme blev cand.jur. i 1816 og via forskellige embedsmandsstillinger landet over, tiltrådte han i 1843 en ledende stilling i centraladministrationen. Skønt uden forudgående politisk aktivitet var hans indstilling klart konservativ, hvor han ved en lejlighed med bevingede ord slog fast, at den europæiske nødvendighed betød, at monarkiet skulle omfatte både kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg.
I 1848 udnævntes Bluhme til handelsminister i Martsministeriet og senere på året valgtes han til Den Grundlovgivende Rigsforsamling*. Året efter blev han kabinetssekretær for Frederik VII (1808-1863) og i 1851 udnævntes han til udenrigsminister, hvor han som helstatsmand spillede en væsentlig rolle i og med, at han også var en dygtig forhandler. Således var det også Bluhmes fortjeneste, at Danmark bevarede sin neutralitet under Krim-krigen 1853-1856.
I to perioder var Bluhme direktør for Øresunds Toldkammer og stod som sådan i 1856 som dansk forhandlingsleder i den internationale konference om ophævelse af Øresundstolden. For denne indsats dekoreredes han med Elefantordenen. Efter krigen i 1864 blev han konseilspræsident** og påbegyndte da arbejdet med en ny forfatning.
Men da også personlige følelser i forbindelse med tabet af sønnen Charles ved Dannevirke i krigen 1864 samt hustruens død i begyndelsen af 1865, blev disse sammenholdt med større politiske vanskeligheder årsagen til, at Bluhme trådte tilbage i november 1865.
* Den Grundlovgivende Rigsforsamling var en politisk forsamling, der i 1848-1849 udarbejdede Danmarks første grundlov.
** konseilspræsident – benævnelsen for regeringslederen i Danmark fra 1866 til 1918 og siden da benævnt som statsminister.
C. A. Bluhme
Højesteretsadvokaten C. C. W. Liebe (1820-1900) havde her sin bopæl fra 1864 og frem til sin død.
Liebe blev jurist 1841 og var sagførerfuldmægtig i perioden 1843-1848 og efter sin udlandsrejse 1849-1850, blev han højesteretsadvokat i 1851. Under rigsretssagen 1855-1856 var han forsvarer for Tillisch, Sponneck, Bluhme og Scheel. I takt med at hans ry som den både elegante og klare taler blev han med tiden adelens og det højere borgerskabs advokat.
Liebe var medlem af Folketinget fra 1861 til 1866 og var kongevalgt medlem af Landstinget fra 1866 til 1895, hvoraf de 25 år var som tingets formand. I Dansk Biografisk Haandleksikon fik han skudsmålet som formand at “han beklædte denne Post i 25 Aar med en her i landet næppe før eller siden naaet formel Sikkerhed“. Liebe var far til nedenfor omtalte højesteretssagfører Otto Liebe, der i 1920 var statsminister i hele fem dage!
C. C. W. Liebe
Højesteretssagfører Otto Liebe (1860-1929) var både ejer af og beboer i ejendommen under sin kun fem dage lange karriere som statsministe fra 30.marts til 4.april 1920.
Efter uoverensstemmelser mellem Christian X (1870-1947) og den radikale mindretalsregerings leder, statsminister Zahle, afsatte kongen herefter regeringen og udnævnte sin egen. Det var selvsagt et grundlovsbrud og ved den efterfølgende udnævnelse af et forretningsministerium under Liebes ledelse, udløste det store protester over hele landet. Regeringen gik efterfølgende af og M. P. Friis (1857-1944) blev Liebes efterfølger, hvorefter højesteretssagføreren vendte tilbage til sit hverv.
Disse begivenheder har fået betegnelsen Påskekrisen og om den kan man få et fint overblik i bogen De Danske Ministerier (bind 2), hvor Tage Kaarsted redegør og giver et fint overblik af begivenhederne. Er man derimod til virkelig fordybelse af dette emne skal her anbefales bogen Påskekrisen 1920, som var Tage Kaarsteds doktordisputats.
I den lange periode fra 1880 til 1920 boede Otto Liebe her i ejendommen.
Otto Liebe
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Haandleksikon I-III. Red. Svend Dahl og P. Engelstoft. Gyldendalske Boghandel. 1920-1926.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
De Danske Ministerier 1901-1929. Tage Kaarsted. PFA (bind 2).
Frederiksstaden. Grundlæggelsen af en københavnsk bydel 1749-1760. John Erichsen. 1972.
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 31).
Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Påskekrisen 1920. Tage Kaarsted (vedrørende Otto Liebe).
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk