Bredgade 32-32a-c

 

Bredgade 32-32a-c - lille - tv                    Bredgade 32-32a-c - lille - th


Opført: 1752

Matrikelnummer: 173, Sankt Annæ Øster Kvarter

Fredet: nej

Arkitekt: Nicolai Eigtved / Ole Guldbrandsen


Beskrivelse

For renteskriveren Claus Olrog (1700-1776) opførte denne ejendom efter tegninger af Nicolai Eigtved (1701-1754) i 1752. Dengang stod den i tre etager, men i årene 1894-1895 forhøjedes huset til de nuværende fire etager. Stueetagen er beklædt med sorte fliser, mens den øvrige facade er hvidpudset.

 

Bredgade 32-32a-c - 1

Foto fra august 2007

 

Bredgade 32-32a-c - 2

Ejendommen blev ombygget i perioden 1989-1991 under ledelse af arkitekten Ole Guldbrandsen (f.1928).

Foto fra august 2007

 

Bredgade 32-32a-c - 3

Stueetagen er beklædt med sorte fliser, mens den øvrige facade er hvidpudset

Foto fra august 2007

 

Bredgade 32-32a-c - 4

Foto fra august 2007

 

H. G. F. Holm (1804-1861)

Schumachers Gård

akvarel fra 1830 – tilhører Københavns Museum – public domain

Bredgade 32 ses som nummer tre fra højre, Schumachers Gård som nummer to fra højre og Moltkes Palæ ses til venstre

H. G. F. Holm huskes også som Fattig-Holm, der forevigede mange topografiske gengivelser af sin tids København

 

 

Beboere

Claus Olrog (1700-1776) var bygherre til ejendommen. Han var far til Anna Olrog (1747-1828), der i 1769 giftede sig med Jacob Rahbek (1728-1795), og hun blev dermed stedmoder til forfatteren Knud Lyhne Rahbek (1760-1830) i hjemmet på Fredericiagade 2. Via disse relationer tilbragte K. L. Rahbek som barn megen fritid her hos hendes far, for den gamle Olrog havde nemlig mange historier at berette og blandt de mere kuriøse var, at han bl.a. havde kendt Tordenskjold og Ludvig Holberg og desuden kunne berette om pesten i 1711 og bybranden 1728.

K. L. Rahbek

 

Kammerjunker og Lieutenant i Søetaten Steen Andersen Bille (1797-1883) var her boende i årene 1830-1832 og flyttede derefter skråt over gaden til Bredgade 45.

Bille, Steen Andersen

Steen Andersen Bille

 

Kunstmaler og senere professor F. C. Lund (1826-1901) boede her omkring 1854.

I 1845 blev han optaget på Kunstakademiet og under elevtiden bl.a. udførte dekorationsarbejder på Thorvaldsens Museum. Det blev dog historiske motiver og genremotiver, som blev hans metier. I 1896 udnævntes han til professor ved Kunstakademiet.

        F. C. Lund

 

Et udvalg af F. C. Lunds værker præsenteres herunder:

F. C. Lund (1826-1901)

Stormen på København 1659

1880

 

F. C. Lund (1826-1901)

Episode af stormen paa København

1887 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

På den hvide hest ses kong Frederik III (1609-1670) og bag ham dronning Sophie Amalie (1628-1685).

Til højre for kongeparret ses  Hans Schack (1609-1676), der var øverstbefalende under stormen på København

 

Farvelagt tegning af Adolph Kittendorf (1820-1902) efter maleri af F. C. Lund (1826-1901)

Griffenfeld føres som Fange til Kastellet

1858 – Det Kongelige Bibliotek

 

F. C. Lund (1826-1901)

Frederiksborg Slot

1887 – public domain

 

F. C. Lund (1826-1901)

Rosensalen inden branden 1859

1859 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

Rosensalen lå på Frederiksborg Slot

 

F. C. Lund (1826-1901)

Moritz G. Melchior

1865 – public domain

 

F. C. Lund (1826-1901)

En pige fra Skovshoved

1861 – tegning fra billedværket Danske Nationaldragter – public domain

Fra 1854 rejste F. C. Lund rundt i kongeriget for, at tegne og male de lokale og deres klædedragter.

Adolph Kittendorff farvelitograferede de 30 værker som plancher, der mundede ud i mappen Danske Nationaldragter

 

 

Bankdirektøren Isak Glückstadt (1839-1910) boede her på 1.sal fra 1873 til 1875, hvorefter han flyttede til Holmens Kanal 12, hvor han boede frem til sin død.

Han var oprindelig uddannet i G. A. Gedalias bankierforretning, men grundlagde selv 1865 en tilsvarende forretning i Oslo. Landmandsbanken (i dag Danske Bank) blev stiftet i oktober 1871 og som dets første direktør, udviklede Glückstadt banken til en storbank med filialer over hele landet.

Han gjorde sig desuden gældende som bestyrelsesformand for ØK fra dets stiftelse i 1897 ligesom han sad i Københavns Borgerrepræsentation i perioden 1886-1892.

Isak Glückstadt blev etatsråd i 1880 fulgt af titlen som gehejmeetatsråd i 1904.

  Isak Glückstadt

 

August Jerndorff (1846-1906) der døde og maleriet fuldførtes derfor af Frants Henningsen (1850-1908)

Et møde mellem finansmænd om danske foretagender i Østen

Maleri fra 1904-1906 – public domain

Maleriet viser bestyrelsen for ØK der er samlet hos direktøren for Landmandsbanken (i dag Danske Bank) Isak Glückstadt (1839-1910), der ses til venstre. Nummer to fra venstre er H.N. Andersen (1852-1937) som var grundlæggeren af ØK og som nummer tre er det admiralen, politikeren og forretningsmanden Andreas du Plessis de Richelieu (1852-1932). Nummer to fra højre er direktøren for Privatbanken (i dag Nordea) Axel Heide (1861-1915) og yderst til højre er det professoren, konseilspræsident Johan Henrik Deuntzer (1845-1918).

 

 

Kunstmaleren Oscar Matthiesen (1861-1957) boede her i årene 1885-1888.

  Oscar Matthiesen

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Frederiksstaden. Grundlæggelsen af en københavnsk bydel 1749-1760. John Erichsen. 1972.

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 31).

Huse og mennesker. Strejftog i det gamle København II. Georg Nygaard. Foreningen Fremtiden. 1941.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Jeudan

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk