Gyldenfeldts Gård
Opført: 1795-1797
Matrikelnummer: 73, Snarens Kvarter
Fredet: 1945 / 1950
Arkitekt: ukendt / Anders Hegelund & Lars Hegelund
Beskrivelse
Med undtagelse af Brolæggerstræde 11 blev hele komplekset på matriklen opført i årene 1795-1798 for generaladjudant Gyldenfeldt. Bygningerne blev i 1985 restaureret under ledelse af arkitektbrødrene Anders Hegelund (f.1938) og Lars Hegelund (f.1947).
Hjørnebygningen med port til Brolæggerstræde 9 er med kælder og tre etager. Der er fem fag til Brolæggerstræde, et skråt hjørnefag og ni fag til Knabrostræde.
Hjørneejendommen set fra Knabrostræde mod Brolæggerstræde
Foto fra august 2006
Her er ejendommen set fra Brolæggerstræde og ned ad Knabrostræde
Foto fra august 2006
Hjørneejendommen har fem fag til Brolæggerstræde
Foto fra marts 2007
Porten til Brolæggerstræde 9
Foto fra marts 2007
Foto fra marts 2007
Bryggeren Andreas Tronier fik i årene 1796-1797 opført Brolæggerstræde 11 med forhus og sidehus:
Forhuset er på seks fag og rummer kælder samt tre etager.
Foto fra juni 2009
De øverste etager på Brolæggerstræde 11 – bemærk de tre mæanderborte
Foto fra juni 2009
Porten
Foto fra juni 2009
Indmuret messingtavle til venstre for porten til nr. 11
Foto fra juni 2009
Foto fra juni 2009
Det tilstødende sidehus er også med kælder samt tre etager og opført over seks fag samt et smigfag. Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af sidehuset (pr. 30.januar 2023).
Annonce fra Illustreret Tidende.nr.681, 13.oktober 1872
Forhuset Knabrostræde 16 er et firefags hus med kælder og fire etager.
Knabrostræde 16 med sin flotte pudsede facade
Foto fra marts 2007
Foto fra marts 2007
Knabrostræde 16 har en enkel og brunmalet port
Foto fra marts 2007
Foto fra marts 2007
I gården bag nr.16 ligger et pakhus, hvis gavl sammen med nr.16 udgør den fire (?) fag brede facade. Pakhuset har kælder og fire etager. Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af pakhuset (pr. 30.januar 2023).
Beboere
Søofficeren Poul de Løvenørn (1751-1826) var blandt ejendommens beboere fra 1798 til 1807.
Poul de Løvenørn
Den teologiske forfatter og præst A. G. Rudelbach (1792-1862) havde i 1817 sin bopæl her på adressen. Han blev teolog i 1820 og allerede dr. phil i 1822 på en afhandling om græsk og kristen etik.
En studierejse i 1823-1824 til bl.a. Tyskland og Frankrig styrkede hans kundskab til kristendommens forskellige retninger, der hjemme igen førte til en uforsonlig og polemisk kamp for sit ortodokse lutherske syn mod bl.a. rationalismen gjorde, at man udelukkede ham bl.a. på Københavns Universitet.
Et samarbejde med bl.a. Grundtvig og J. C. Lindberg (1797-1857) førte til udgivelsen af tidsskriftet Theologisk Manedsskrift. Rudelbach søgte herefter til Tyskland, hvor han virkede som præst og forfatter fra 1829 til 1845.
Tilbage i Danmark var han ikke glemt for sin stridbare stil og stik mod hans ønsker om ansættelse som biskop eller universitetslærer, måtte han tage til takke med enkelte forelæsninger på universitetet i 1847-1848.
Først med en præstestilling i Slagelse, hvor han virkede fra 1848 og frem til sin død lykkedes det Rudelbach at få et embede.
A. G. Rudelbach
C. A. Jensen (1792-1870)
Teologen Andreas Gottlob Rudelbach
1858 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
I Brolæggerstræde 9 boede officeren og senere minister J. S. Fibiger (1793-1861) fra 1846 til 1848.
J. S. Fibiger
Brolæggerstræde 9 var den sidste københavneradresse for general F. A. von Schleppegrell (1792-1850), der faldt i slaget ved Isted den 25.juli 1850.
Han fik sin militære uddannelse i Norge, hvor han var både født og opvokset, men efter landets forening med Sverige som følge af freden i Wien, nægtede han at aflægge troskabsed over for den svenske konge. Han blev derfor først suspenderet og siden afskediget, hvorefter han gik i dansk tjeneste efter en kort tid i den preussiske hær.
Indtil sit avancement som oberstløjtnant i 1842 med tjeneste i København, var Schleppegrell fra 1816 i en lang årrække tilknyttet 3.jyske regiment (lå i København til 1819 og flyttede til Ålborg) og dets jægerkompagni, hvis chef han blev i 1828.
Umiddelbart før krigen i 1848 udnævntes han til oberst og fik kommandoen over det såkaldt venstre flankekorps. Han udmærkede sig i 1848 ved slagene i Bov, Slesvig og Sundeved og udnævntes samme år til generalmajor. Året efter deltog han i kampene ved både Kolding og i Fredericia, hvor han ligeledes udmærkede sig.
Med kommandoen over 2. armedivision som åbnede angrebet i slaget ved Isted den 25.juli 1850, var angrebet på et tidspunkt under et sådant pres, at Schleppegrell med sig selv spidsen lod en eskadron angribe den slesvig-holstenske oprørshær i selve Isted. Under angrebet ramtes han af en kugle i panden og hårdt såret bragtes han til feltlazarettet i Flensborg, hvor han døde den følgende morgen.
Gennem sin lange karriere nød han stor respekt, der ikke mindst var skabt af hans lederegenskaber og engagementet for sine underordnede.
F. A. Schleppegrell
Otto Bache (1839-1927)
General Frederik Adolf Schleppegrell ved Isted 25.juli 1850
1896 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Professor i Lovkyndighed, retsfilosoffen F.C. Bornemann (1810-1861), var blandt ejendommens beboere i årene 1859-1861.
Han var cand.jur. fra 1833 og blev ansat som volontør i kancelliet (centraladministrationen), hvorefter han med den senere biskop, Hans Martensen (1808-1884), drog ud på føromtalte studierejse.
I 1839 blev Bornemann lektor ved det juridiske fakultet, hvor han påbegyndte sine filosofiske behandlinger af retsvidenskaben, der først og fremmest omhandlede strafferetten og arveretten og hvoraf størstedelen først blev udgivet efter hans død.
Fra 1840 var han ekstraordinær professor og fra 1844 ordinær professor og ad flere omgange universitetets rektor. I 1857 udnævntes han til etatsråd.
F. C. Bornemann var søn af den ligeledes retslærde M. H. Bornemann (1776-1840) og dermed bror til teologiprofessoren J. A. Bornemann (1813-1890).
F. C. Bornemann
Virksomheder
Journalisten Emil Wiinblad (1854-1935) havde her kontor i redaktionen, der i baggården fik trykt sit blad hos Cohens Bogtrykkeri (læs mere i bogen Glade sommerdage).
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Dansk Biografisk Lexikon tillige omfattende Norge for Tidsrummet 1537-1814. C. F. Bricka. Gyldendal. 1887-1905.
Glade sommerdage – kredsen om Bangsbo i 1890erne. Hans Lyngby Jepsen. Gyldendal. 1987.
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.38).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk