Meldahls Smedie, Hovedmagasinet (Nordre Magasin) m.fl.
Billeder følger senest i september 2025
Opført: 1767-1772 / 1860-1862 / 1863 / 1919 / 1932 / 1941
Matrikelnummer: 598, Christianshavns Kvarter
Fredet: 1918
Arkitekt: Philip de Lange / J. B. Schottmann / Ferdinand Meldahl / Vilhelm Lauritzen Arkitekter
Beskrivelse
Matriklen rummer flere forskellige ejendomme, der alle er beskrevet nedenfor:
Danneskiold Samsøes Allé 51-53
Meldahls Smedie fra 1862 blev opført efter tegninger af arkitekten og byplanlæggeren Ferdinand Meldahl (1827-1908). Tegnestuen Vilhelm Lauritzen Arkitekter forestod i 1995-1996 en omfattende restaurering og ombygning, der af Københavns Kommune blev præmieret i 1996.
Fabrikmestervej 3
Værkstedsbygning fra 1941.
Mellem nr.3 og 5 ses en ejendom hvis opførelsesår endnu ikke er verificeret.
Fabrikmestervej 5
Værkstedsbygning fra 1941.
Fabrikmestervej 7
Hovedmagasinet (eller Nordre Magasin) er fra 1767-1772. Allerede i 1753 blev planerne lagt for to lange takkeladshuse (Nordre og Søndre Magasin), der skulle rumme takkelagen fra 20 linjeskibe. Tegningerne var udarbejdet af arkitekten Philip de Lange (1704-1766), men byggeplanerne blev skrinlagt. I 1766 besluttedes det at gennemføre byggeriet – samme år som Lange døde – men man benyttede hans tegninger, der dog med små ændringer af J. B. Schottmann (1734-1786), som fik bygningen opført for Søetaten i årene 1767 til 1772. Bygningen er hele 140 meter lang og var oprindelig i to etager, men blev i 1860 forhøjet til de nuværende tre etager.
Bygningen kendes også som Nordre Magasin da der på Galionsvej 40-78 ligger et Søndre Magasin (eller Takkelloftbygningen). Magasinerne var forbundet via en portal og en løbegang, der begge blev nedrevet i 1860.
Midt på matriklen ligger Marketenderiet der blev opført i 1932.
Philip de Langes Allé 10
Nordre Kontorbygning blev opført i 1863 og udvidet i 1919.
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den præmierede by. Hans Helge Madsen og Otto Käszner. Arkitektens Forlag. 2003 (s.294).
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk