Esplanaden 32-32e-g

 

Billeder følger senest i september 2025

 


Opført: 1793

Matrikelnummer: 288, Sankt Annæ Øster Kvarter

Fredet: nej

Arkitekt: Andreas Hallander, Caspar Leuning Borch og Gotfred Tvede


Beskrivelse

Matriklen består af forhus og sidebygning:

 

 

Forhuset blev opført 1793 af Andreas Hallander (1755-1828). Huset er bygget over ni fag og står i tre etager. Til brug for Hjemmet for Vanføre ombyggedes ejendommen i årene 1909-1910 af arkitekterne Caspar Leuning Borch (1853-1910) og Gotfred Tvede (1863-1947). Hele ejendommen udgøres i dag af ejerboliger. Billedtekst: Bemærk yderfagene har et svagt fremspring – såkaldte risalitter.

 

 

I haven står en buste af præsten Hans Knudsen, der stiftede Samfundet og Hjemmet for Vanføre (udført af billedhuggeren S. H. Bentzen).

 

 

På en sidebygning er opført en relief til minde om forstanderinden Johanne Petersen, der overtog ledelsen efter Hans Knudsens død.

 

Om ejendommene på adresserne nr.34g-38a-f foreligger der for øjeblikket ingen oplysninger (pr. 30.januar 2023).

 

 

Beboere

Lægen og naturfilosoffen J. D. Brandis (1762-1845) boede i nr.32 i årene 1813-1814. I vejviserne ses han som Etatsraad og Livmedicus.

      J. D. Brandis

 

Fra 1826 til 1830 og igen fra 1832-1833 havde officeren N. C. Lunding (1795-1871) sin bopæl i nr.32. Det var for kommandoen i Fredericia 1848, at han blev et navn i dansk militærhistorie. Et oldebarn af ham var arkitekten Ib Lunding.

     N. C. Lunding

 

I nr. 32 boede også Frederikke Dannemand (1790-1862; døbt Bente Mortensdatter Rafsted) fra 1848 til 1863.

Hun var danmarkshistoriens sidste maitresse (kongelig elskerinde). I 1829 gav Frederik VI (1768-1839) hende rang af oberstinde og hun fik derfor sit pudsige navn. Kongen tog hende som elskerinde omkring 1808 og fik hende i 1810 installeret i nabohuset Esplanaden 34 (dengang Toldbodvej). Sammen fik de fire børn foruden, at kongen havde seks børn med sin dronning, Marie Sofie Frederikke (1767-1852).

Frederikke Dannemand var generelt ringeagtet i datidens København og sladderen løb når kongen havde været på besøg; som regel hver søndag aften til the.

    F. Dannemand

 

 

Virksomheder                    

Samfundet og Hjemmet for Vanføre havde til huse her fra ???? til 1888, hvor de flyttede til Stormgade 8. Samfundet ændrede i 1980 navn til Sahva-fonden.

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.45).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk