Fredericiagade 10-10a

 

Billeder følger senest i september 2025


Opført: 1852

Matrikelnummer: 180b, Sankt Annæ Øster Kvarter

Fredet: nej

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Forhuset opførtes 1852 med kælder og fem etager for malermester C. W. Schouw, der også fik opført gadens nr.14. Dette hus er bygget over seks fag og består i dag af andelslejligheder.

 

 

Beboere

På første sal flyttede balletdanserinden og skuespillerinden Betty Hennings (f. Schnell; 1850-1939) ind i 1874 og boede her til 1876.

Som syvårig blev hun optaget på Det Kongelige Teaters Balletskole og fik i 1866 sin debut i Bournonvilles “Valdemar“. Som skuespiller debuterede hun i Molieres “Fruentimmer-skolen” i 1870, men det var som Nora i Henrik Ibsens skuespil “Et Dukkehjem“, at hun ved verdenspremieren i 1879 slog sit navn fast. Denne rolle spillede hun ca.100 gange, men repertoiret rakte også til roller i stykker af bl.a. Holberg og Oehlenschläger.

Da hun sluttede sin karriere i 1908, havde hun spillet ca. 200 roller.

Hennings, Betty

   Betty Hennings

   


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.53).

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk