Den Suhrske Gård
Opført: 1796-1797
Matrikelnummer: 38, Vester Kvarter
Fredet: 1918
Arkitekt: ukendt
Beskrivelse
For-, side- og baghuset blev i 1796-1797 opført med kælder og fire etager for grosserer Oluf Suhr (????):
Forhuset fordeler sig i højden med kælder samt fire etager og fem fag i bredden. På det fremspringende midterparti ses fire pilastre fra første til tredje sal.
Forhuset set i retning mod Vestergade
Foto fra oktober 2007
Elegant ser det ud med det fremspringende midterparti og de fire pilastre
Foto fra oktober 2007
Det flotte indgangsparti til Gammel Torv 22 – bemærk at de gamle vognstoppere er bevaret
Foto fra oktober 2007
Kælder- og stueetagens facade er holdt i en gråpudset kvaderfugning
Foto fra oktober 2007
Foto fra oktober 2007
Om sidehuset foreligger der endnu ingen oplysninger eller billeder (pr. 31.januar 2023).
I røde sten står baghuset, hvorom der for øjeblikket hverken foreligger oplysninger eller billeder (pr. 31.januar 2023).
Hele gården blev i 1990 facaderestaureret under ledelse af Jørgen Raaschou-Nielsen (f.1936) og arbejdet blev i 1991 præmieret af Københavns Kommune.
Frederiksberggade 8 er en ejendom i to etager, der blev opført i 1910. Stueetagen er beklædt med granit og førstesalen pudset i en mat, brun nuance. Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af ejendommen (pr. 31.januar 2023).
Beboere
Handels- og industrimanden Theodor Suhr (1792-1858) var ad to omgange beboer i huset; først i 1815 og igen i den lange periode 1818-1858. Han var bror til husets bygherre (ovennævnte Ole Bernt Suhr) og ledede handelshuset J. P. Suhr & Søn, hvis ledelse han i 1856 overdrog til nevøen Ole Suhr.
Theodor Suhr
Nevøen Ole B. Suhr (1813-1875), der ligeledes var handels- og industrimand, styrede herfra sin store virksomhed J. P. Suhr & Søn, men deltog også i borgerskabets sociale liv. Bl.a. var ægteparret Johanne Luise og Johan Ludvig Heiberg ofte på besøg her i huset på Gammel Torv. Suhr boede her fra 1839 til 1847 og igen fra 1860 til 1875.
Ole B. Suhr
Virksomheder
Firmaet J. P. Suhr & Søn var i 1749 blevet grundlagt af Johan Peter Suhr (1712-1785) som hørkræmmervirksomhed, der var baseret på overtagelsen af svigerfarens virksomhed på Gammel Torv. Året efter fik han borgerskab og over en 30 år lang periode voksede hans formue fra 7.200 rigsdaler til 240.000 rigsdaler; især på handel med jern, korn og salt.
Firmaet fik senere tilføjet handel med bl.a. kul, koks og tjære, men efter frasalget af kul- og koksaktiviteterne i henholdsvis 1896 og 1897 likvideredes firmaet positivt i november 1899 efter 150 års virke.
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
233 danske borgerhuse. Allan Tønnesen. Gyldendal. 1979 (s. 31-32).
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den præmierede by. Hans Helge Madsen og Otto Käszner. Arkitektens Forlag. 2003 (s. 284).
Gamle københavnske huse. Vilhelm Lorenzen. H. Hagerups Forlag. 1927.
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 69).
Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, 99-100).
Københavns farver. Bente Lange. Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag, 2.udgave. 2004.
Københavnske borgerhuse. Hans Henrik Engqvist. Jul. Gjellerups Forlag. 1948.
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk