Opført: 1730-1736
Matrikelnummer: 166, Købmager Kvarter
Fredet: 1980
Arkitekt: ukendt
Beskrivelse
I årene 1730-1736 opførtes denne ejendom i bindingsværk og med kælder samt tre etager for skrædder Johan Christopher Löcher. I perioden 1835-1853 blev huset forhøjet til de nuværende fire etager.
Gammel Mønt 35 var oprindelig bygget over seks fag bindingsværk, men facaden blev grundmuret i 1800-tallets anden halvdel og fagantallet ændredes samtidigt til de nuværende fem.
Foto fra august 2007
Foto fra august 2007
Foto fra august 2007
Foto fra august 2007
En ejerliste fra ejendommens tidligste år og frem til 1982 kan ses i bogen Et københavnsk bybillede, hvor også en detaljeret bygningshistorie er at finde.
På s.55 redegøres bl.a. for fundet af fundamenter fra Sankt Clara Kloster, der lå her fra 1505, men fra 1541 blev benyttet som værksted for prægning af mønter, fra 1575 til 1593 kirke for en tysk menighed, for så igen at blive møntergård frem til 1623. Gården kaldtes Gammel Mønt og dette navn overførtes så til gaden, der mellem 1631 og 1650 opstod som et resultat af klostergrundens udparcellering.
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Et københavnsk bybillede. Red. Jørgen Hegner Christensen m.fl. Delta Forlag A/S. 1983 (s.55-56 og 73-74).
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 62-63).
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk