Assessor Bachmanns Gård
Opført: 1796-1797
Matrikelnummer: 6, Nørre Kvarter
Fredet: 1918
Arkitekt: ukendt
Beskrivelse
For-, side- og baghus blev i årene 1796-1797 opført med kælder og tre etager for assessor C. Fr. Bachmann og dennes enke Anna Dorothea Bachmann; se også Gammeltorv 16 der også blev opført for ægteparret Bachmann:
På det fem fag brede forhus, går fra kælder til gesims de fire joniske pilastre, der bærer den svære trekantsfronton, hvilket giver det nærmest palæagtige udseende.
En masse elementer fra den nyklassicistiske stil ses på facaden, som eksempelvis en “løbende hund” mellem første og anden sal, diverse bånd og den store trekantsfronton, hvorunder man ser de kraftige sparrehoveder. Arkitekten til denne palæagtige ejendom er desværre ukendt.
Foto fra april 2012
Øverst ses trekantsfrontonen med de kraftige sparrehoveder
Foto fra april 2012
Over anden sal er en “løbende hund” placeret mellem pilastrene
Foto fra april 2012
Foto fra april 2012
Dekorativt ser det ud over porten
Foto fra april 2012
Foto fra april 2012
Foto fra april 2012
Sidehuset, der er sammenbygget med forhuset og ligeledes står med kælder og tre etager, er bygget over 11 fag samt et tofags buet smigfag. Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af sidehuset (pr. 19.januar 2023).
Baghuset er på fem fag og var oprindelig på tre etager, men i 1839 forhøjet med en ekstra etage. Et fag blev tilbygget i 1895. Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af sidehuset (pr. 19.januar 2023).
Beboere
Lægen Jens Bang (1737-1808) havde her adresse i årene 1802-1803.
Med særlig interesse for anatomien og obstetrikken begyndte han på Fødselsstiftelsen i Amaliegade, at forelæse for jordemødre allerede i 1764 og holdt fra 1768 tillige anatomiforelæsninger på Kunstakademiet, for hvilken han i 1805 blev professor i anatomi.
Disse aktiviteter betød at han først fik sin medicinske eksamen i 1773, men allerede året blev han dr.med. på en afhandling om, hvorledes skuldrene under en fødsel ledes gennem bækkenet.
Jens Bang var blandt mange andre ting medlem af Videnskabernes Selskab både i Danmark og Norge, viceborgmester (sundhedsvæsenet) i København og direktør for Københavns fattigvæsen.
Jens Bang
Søofficeren L. F. Lassen (1756-1837) – Capitain i Sø Etaten – var som førnævnte Bang blandt beboerne i 1802-1803.
Hans metier som chef for blokskibet Prøvestenen under Slaget på Reden 2.april 1801 fremhæves i historien, fordi han blev til skibet var sønderskudt og kun to kanoner var brugelige. Lassen forlod herefter blokskibet med det meste af besætningen.
Han fortsatte karrieren indtil 1815, hvor hans stilling blev sparet væk. Dog havde man ikke glemt Lassens bedrifter og han fik efter sin afskedigelse titel af kontreadmiral med en pension svarende til sin løn og fik siden årligt et større økonomisk tillæg
L. F. Lassen
Den tidligere biskop og teologiprofessor N. E. Balle (1744-1816) boede her i sine sidste år – 1813-1816 – hos datteren og svigersønnen, Elise Dorothea Balle (1775-1853) og H. G. Olsen (1760-1829).
Efter sin teologiske embedseksamen var han 1766-1770 på flere rejser i Tyskland, hvorefter han blev sognepræst i 1771, men allerede året efter udnævnt til professor ved Københavns Universitet. 1774 blev skelsættende idet Balle blev dr.theol. og stoppede som professor, for i stedet at blive hofprædikant. Han blev biskop i 1783 efter sin svigerfar Ludvig Harboe (1709-1783), der havde virket som sådan siden 1757.
N. E. Balles navn knytter sig særligt til den i 1791 udgivne Lærebog i den evangelisk-christelige Religion, der mere folkeligt kaldtes Balles Lærebog og som fra 1791 til 1856 dannede grundlaget for konfirmationsforberedelse samt skolernes undervisning i kristendom. Anledningen til bogen var tidens antikirkelige tendenser, men et yderligere modtræk var hans fra 1793 succesfulde bibellæsninger, der hver søndag afholdtes i Vajsenhuset og siden i Garnisons-kirken.
Balles succes afspejlede sig yderligere i udgivelsen af disse bibellæsninger, hvortil der omtrent var 30.000 abonnenter. I 1800 udnævntes han til Christian Bastholms efterfølger som kongelig konfessionarius*. Målet med at forbedre skoleundervisningen optog ham meget og han sad i den store skolekommission fra 1789 til 1814, der sidstnævnte år førte til Skoleloven af 1814, som bl.a. betød undervisningspligt der siden har været gældende.
Tynget af både huslige som økonomiske sorger tog han sin afsked i 1808, men fortsatte dog som kongelig konfessionarius til sin død.
* konfessionarius er titlen for en kongefamilies særlige præst.
N. E. Balle
Juristen og politikeren Anders Sandøe Ørsted (1778-1860) boede her i årene 1837-1850 og var en af sin tids mest ansete jurister.
Han skrev juridiske afhandlinger på samlebånd og betegnedes af mange, som grundlægger af den moderne retsvidenskab. Som embedsmand var han vellidt og respekteret; han var dommer i Hof- og Stadsretten fra 1801 og gjorde siden tjeneste i Danske Kancelli* fra 1812 til 1848.
Politisk slog han også på tromme, idet han som tilhænger af enevælden og modstander af Ejderpolitikken** stemte imod grundloven i 1849. I april 1853 efterfulgte han C. A. Bluhme (1794-1866) som premierminister, men regeringen var ingen succes; nok mest p. g. a. regeringens fremfærd over for de Nationalliberale, som stod Frederik VII (1808-1863) nær. Ørsted trak sig helt fra politik da hans regering blev afskediget i december 1854.
I 1847 tildeltes han den for almindelige borgere så usædvanlige Elefantorden. Han var gift med Adam Oehlenschlägers smukke søster – Sophie Oehlenschläger (1782-1818) – og så længe hun levede afholdt de litterær salon i deres hjem for tidens skønånder, deriblandt digteren Jens Baggesen (1764-1826). Efter Sophie Ørsteds død giftede A. S. Ørsted sig allerede året efter med Mathilde Elisabeth Rogert (1782-1824), men hun døde efter kun fem års ægteskab og han giftede sig aldrig igen. A. S. Ørsted var bror til fysikeren H.C. Ørsted (1777-1851).
* Danske Kancelli var indtil 1848 den del af dansk centraladministration, der særligt behandlede forhold i Danmark og Norge (indtil 1814).
** Ejderpolitikken var en nationalliberal politik, der havde til formål at knytte Slesvig til kongeriget, hvilket skulle ske via en fællesforfatning. Grænsen skulle gå til Ejderen og denne politik førte Danmark ud i to krige, henholdsvis treårskrigen 1848-1850 og krigen 1864. Den sidste krig blev Ejderpolitikkens endeligt idet Danmark tabte den og den nye grænse lå da helt frem til 1920 ved Kongeåen.
A. S. Ørsted
Virksomheder
I 1800-tallet lå der et brændevinsbrænderi i baghuset.
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
233 danske borgerhuse. Allan Tønnesen. Gyldendal. 1979 (s.30-31).
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Gamle københavnske huse. Vilhelm Lorenzen. H. Hagerups Forlag. 1927.
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 68-69).
Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s.99)
Københavnske borgerhuse. Hans Henrik Engqvist. Jul. Gjellerups Forlag. 1948.
Latinerkvarteret. Peter Linde. Erik Myrdahls Bogtrykkeri. 1949 (s.71).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk