Opført: 1796
Matrikelnummer: 39, Vester Kvarter
Fredet:
Arkitekt: ukendt
Beskrivelse
Urtekræmmeren Henrik Holm fik i 1796 opført dette hjørnehus med fire fag til Gammel Torv og fem fag til Vestergade. Der er kælder og tre etager.
De fire fag til venstre vender mod Gammel Torv
og de fem til højre vender mod Vestergade
Foto fra august 2017
Foto fra august 2017
Foto fra august 2017
Facaden til Gammel Torv
Foto fra august 2017
Foto fra august 2017
Foto fra august 2017
De nederste etager af facaden til Gammel Torv
Foto fra august 2017
Facaderne langs Gammel Torv mod Strøget
Foto fra august 2017
Vestergade-facaden
Foto fra august 2017
Foto fra august 2017
Foto fra august 2017
Foto fra august 2017
En fin, hvid portal danner indgangspartiet til Vestergade 1
Foto fra august 2017
Øverst i portalen ses det gamle husnummer samt opførelsesåret
Foto fra august 2017
De nederste etager set i retning mod Gammel Torv
Foto fra august 2017
Foto fra august 2017
Beboere
Politikeren og juristen C. C. Hall (1812-1888) boede her omkring 1843-1844.
Han var bødkersøn og blev i 1829 student fra Borgerdydsskolen, og blot fire år senere var han cand.jur. fra universitetet. Fra 1834 til 1837 foretog han en studierejse, der gik over Tyskland, Frankrig og Italien. Efter hjemkomsten blev han auditør i hæren og avancerede så hurtigt, at han allerede i 1851 blev konstitueret som generalauditør og samme år blev titulær professor.
I 1848 indtrådte han som kongevalgt medlem af Stænderforsamlingerne, siden som medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling og fra 1849 til 1881 var han medlem af Folketinget. I samtlige 16 valg for denne periode, valgtes den veltalende og overbevisende Hall med stort flertal; i de første mange år som nationalliberal, men i sine sidste år som højremand. Han var konseilspræsident i perioden 1857-1859 og igen fra 1860 til 1863.
Hall huskes som en politiker med store lederevner og som en dygtig forhandler, men tiden var ikke gunstig for ham for trods hans forsøg på, at undgå et opgør med Preussen om Slesvig, lod han sig imidlertid presse af folkestemningen til, at skille Slesvig og Holsten med Novemberforfatningen fra 1863. Problemet var at denne forfatning indeholdt bestemmelser om, at Slesvig skulle indlemmes i Danmark, og netop derfor være en rød klud i hovedet på det tyske forbund.
Alle disse forhold førte til krigen 1864, som jo bekendt faldt ud til tyskernes fordel og betød, at Sønderjylland var tabt. Først ved Versailles-traktatens bestemmelse fra 1919 om en folkeafstemning i området, blev landsdelen i 1920 igen en del af Danmark.
Fra 1853 til 1859 var C. C. Hall landets kultusminister og igen fra 1870 til 1874, hvor han bl.a. gennemførte loven om opførelsen af et nyt kongeligt teater. I 1877 kom han for Rigsretten da man mente, at han uden Rigsdagens samtykke havde bevilget 450.000 kr. ekstra til opførelsen af teatret. Hall blev dog frifundet, men var en færdig mand i dansk politik og forlod Folketinget sygdomsramt i 1881.
Det var C. C. Hall, der sagde de bevingede ord Kommer tid, kommer råd.
I sin erindringsbog Minder fra mine forældres hus omtaler Arthur Abrahams (1836-1905) flere af sin samtids kendte personer og nævner også C. C. Hall og giver ham følgende karakteristik:
“Om Hall er det jo noksom bekjendt, at han var en meget behagelig og elskværdig Selskabsmand. Han var en statelig Personlighed og havde et smukt Organ, uagtet han havde den Vane mellem Ordene at udstøde en lille bilyd gjennem Næsen”.
C. C. Hall
J. V. Gertner (1818-1871)
C. C. Hall
1864 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg – public domain
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.69).
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk