Opført: 1754
Matrikelnummer: 274, Købmager Kvarter
Fredet: nej
Arkitekt: ukendt
Beskrivelse
Grønnegade 43 består af forhus og sidehus:
Dette pudsede forhus opførtes 1754 i fem etager for possementsmageren Johan Sylau. Oprindeligt var huseti tre etager, men de sidste to blev tilbygget i 1771. Pudsningen af huset stammer fra 1890.
Grønnegade 43 blev opført i 1754
Foto fra maj 2006
Foto fra maj 2006
Foto fra maj 2006
Foto fra maj 2006
Det fire etager høje sidehus er fra slutningen af 1700-tallet, men der er ikke undersøgt yderligere om dette (pr. 30.januar 2023).
Beboere
Som det fremgår af vejviserne var Acteur (skuespiller) Marcus Ulsøe Hortulan (1723-1783), at tælle blandt beboerne i årene 1774-1778.
I godt 30 år virkede han ved Det Kongelige Teater og særlig som hovedrolleindehaver i Holbergs Jeppe på bjerget skabte han sig et stort ry, men i sin karrieres efterår dadledes han for sin manglende forberedelse, der som følge gav fremførelsen en negativ effekt.
M. U. Hortulan
Forfatteren T. C. Bruun (1750-1834) var her bosiddende fra 1786 til 1797.
Fra sin ungdom havde han deltaget i det pulserende klubliv, der var udbredt i 1700-tallets København og særlig i det litterære miljø slog han sine folder, hvor han inspireredes til sin forfatterbane. Han debuterede i 1779 med Den uheldige Lighed eller Kærligheds og Mistankes Magt fulgt op af den i tiden opsigtsvækkende og erotiske Mine Fritimer fra 1783. Sidstnævnte blev konfiskeret og Bruun selv fik af statsminister Ove Høegh-Guldberg (1731-1808) skudsmålet “som et ondt, fordærvet og forargeligt menneske“.
På så at sige alle sociale og økonomiske områder benyttede statsministeren ofte formynderi og statsindgreb til at regulere samfundet, hvad T. C. Bruuns sag vidner om; Høegh-Guldberg bad nemlig politimesteren påse, at Bruun mødte til undervisning i kristendom hos biskop N. E. Balle (1744-1816) i Nørregade. Bruun udgav flere digtsamlinger og hans værker samledes i Samlede poetiske Skrifter (1812-1831) samt Samlede prosaiske Skrifter (1813). Fra 1802 var han professor i engelsk.
T. C. Bruun
Mekanikus Christian Sørensen (1818-1861) havde for året 1855 adresse her i gadens nr.43.
Han var oprindelig gået i lære som guldsmed, men skiftede til en læreplads som sætter. Dette skulle vise sig at være vejen for Sørensen, der fra barnsben havde syslet med mekanik og som kulminerede med opfindelsen af verdens første sættemaskine (forløberen for skrivemaskinen). Den står i dag på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør.
Forløberen for taxameteret var også blandt Sørensens opfindelser og var et såkaldt Droske-Takst-Ur.
Christian Sørensen
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.78).
Københavnerbindingsværk. Kjeld Kayser. Nationalmuseets Købstadsundersøgelser. 1985 (s.215).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk