Holmens Kanal 3-5 / Kongens Nytorv 9 / Tordenskjoldsgade 8-10

Det Kongelige Teater       

 

Holmens Kanal 3-5 - Kongens Nytorv 9 - Tordenskjoldsgade 8-10 - lille - tv                    Holmens Kanal 3-5 - Kongens Nytorv 9 - Tordenskjoldsgade 8-10 - lille - th


Opført: 1872-1874 / 1983-1985

Matrikelnummer: 267, Øster Kvarter

Fredet: 1985

Arkitekt: Vilhelm Dahlerup & Ove Petersen / Svend Kirk Axelsson, Erik Sørensen og Knud Holscher


Beskrivelse

Her på grunden – hvor kanonstøberiet Gjethuset* tidligere lå – opførtes Det Kongelige Teaters bygning i nyrenæssance i årene 1872-1874. Det afløste Eigtveds gamle teaterbygning fra 1748, der stod ved siden af ved Holmens Kanal og efterhånden var blevet utidssvarende.

Det blev arkitekterne Vilhelm Dahlerup (1836-1907) og Ove Petersen (1830-1892) der fik til opgave, at skabe en ny bygning til nationalteatret, der indtil 2005 virkede som scenehus for både skuespil, opera og ballet. Kun skuespillet er nu tilbage efter Operaen på Holmen stod opført i 2005 og yderligere er blevet slanket, da Skuespilhuset ved Kvæsthusbroen stod fuldført og indviet den 16.februar 2008.

* Gjethus kommer af det tyske ord giesen (d.v.s. et støberi).

 

Holmens Kanal 3-5 - Kongens Nytorv 9 - Tordenskjoldsgade 8-10 - 1

Facaden er beklædt med sandsten

Foto fra maj 2008

 

Holmens Kanal 3-5 - Kongens Nytorv 9 - Tordenskjoldsgade 8-10 - 2

På taget ses en sfinks – fabeldyret med de (næsten) uløselige gåder;

bemærk den har kvindehoved og barm, men krop som en løve og vinger som en fugl.

Foto fra maj 2008

 

Holmens Kanal 3-5 - Kongens Nytorv 9 - Tordenskjoldsgade 8-10 - 3

Statuer af Ludvig Holberg og Adam Oehlenschläger flankerer teatrets indgangsparti fra Kongens Nytorv

Foto fra maj 2008

 

Holmens Kanal 3-5 - Kongens Nytorv 9 - Tordenskjoldsgade 8-10 - 4

Statuen af Ludvig Holberg (1684-1754)

Foto fra 2008

 

Holmens Kanal 3-5 - Kongens Nytorv 9 - Tordenskjoldsgade 8-10 - 5

Statuen af Adam Oehlenschläger (1779-1850)

Foto fra 2008

 

 

Tilbygningerne bag hovedbygningen har facader til både Holmens Kanal og Tordenskjoldsgade og blev opført 1983-1985 af arkitekterne Svend Kirk Axelsson (f.1937), Erik Sørensen (f.1942) og Knud Holscher (f.1930). Disse udvidelser er flot tilpasset de bestående bygninger, som det også fremgår af billederne.

Ved indgangen til Tordenskjoldsgade 8 ses det erotisk udtrykte bronzerelief, der blev udført af Svend Wiig Hansen (1922-1997).

 

Paul Fischer (1860-1934)

Mellemakt i Det Kongelige Theater under en Festforestilling

1888 – privateje – public domain

 

Paul Fischer (1860-1934)

Efter forestillingen på Det kgl. Teater

Maleri fra 1909 – privateje – public domain

 

Paul Fischer (1860-1934)

Kongens Nytorv set mod Det kgl. Teater

Maleri fra 1911 – privateje – public domain

Det Kongelige Teater ses her til højre for Charlottenborg og Harsdorffs Hus;

den unge dame med kurven er Paul Fischers kone Musse, der optræder på flere af hans værker

 

 

Virksomheder                    

I anledning af festforestillingen i forbindelse med den nuværende teaterbygnings indvielse den 15.oktober 1874, var bl.a. H.C. Andersen (1805-1875) en af de prominente gæster.

Kun skuespillet er nu tilbage efter Operaen på Holmen stod opført i 2005, men er også blevet slanket, da det nye skuespilhus ved Kvæsthusbroen stod fuldført og indviet 16.februar 2008.

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Danske arkitekturstrømninger 1850-1950. Knud Millech og Kay Fisker. Udgivet af Østifternes Kreditforening. 1951.

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s. 159-160).

København før og nu – og aldrig. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 2).

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Det Kongelige Teater

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk