Opført: 1796-1797
Matrikelnummer: 61, Snarens Kvarter
Fredet: 1964
Arkitekt: Lauritz Thrane
Beskrivelse
Kompagnistræde 2 er en af mange ejendomme som blev opført af murermesteren og arkitekten Lauritz Thrane (1757-1809). Det blev i årene 1796-1797 opført med kælder og tre etager. 10 fag vender mod Naboløs, herefter et smigfag samt fire fag vendt mod Kompagnistræde.
Kompagnistræde 2 fremstår med en flot, gulpudset facade
Foto fra august 2007
Husets facade til Kompagnistræde
Foto fra august 2007
Det hyggelige indgangsparti fra Kompagnistræde
Foto fra august 2007
Facaden til Naboløs
Foto fra august 2007
I gården skulle stadig findes et kun 2 kvm. lille udhus fra 1797, men der foreligger for øjeblikket ingen billeder af dette (pr. 30.januar 2023).
Beboere
Som ung cand.theol. boede digteren Christian Winther (1796-1876) her i årene 1833-1835.
Winther blev cand.theol. i 1824 og ernærede sig som huslærer, men det blev som den alsidige vers- og prosafortæller, at han kom til at slå sine folder. Drevet af både følelser og skiftende stemninger skrev Winther om kærligheden til kvinden og skønheden i den sjællandske natur.
Han debuterede med Digte i 1828, der var en samling af romancer og lyriske digte. Senere fulgte børnedigtene Flugten til Amerika, Dansen i Skoven samt digt-samlingen Til Een fra 1843, der var hans egen kærlighedshistorie.
Christian Winther toppede med hovedværket – versfortællingen Hjortens Flugt (1855) – som er en hyldest til naturen og den trofaste kærlighed, der regnes for værende det sidste hovedværk i dansk romantik. I en karakteristik af skuespillerinden Julie Sødring (1823-1894) blev han beskrevet som “…altid udsøgt elegant i sin påklædning som i sit væsen“. Det må siges at være meget betegnende for en mand, der sin tid til trods med politisk røre, sociale brydninger, ydre modgang og indre sorger, aldrig skrev om andet end kærligheden og naturen.
Den i samtiden beundrede Winther forlod med sin familie Danmark i 1875 og bosatte sig i Paris, hvor han døde året efter. Christian Winther var halvbror til digterfilosoffen Poul Martin Møller (1794-1838).
Christian Winther
Arkitekten Niels Rosenkjær (1886-1928) ses i Politiets Registerblade som boende her i årene 1910-1912.
Virksomheder
Nytårshilsen fra skræddermester Gottfred Swensson
Postkort afsendt i 1913
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.100).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk