Opført: 1803-1804
Matrikelnummer: 385, Sankt Annæ Vester Kvarter
Fredet: 1945
Arkitekt: Johan Martin Quist
Beskrivelse
Denne ejendom består af forhus, sidehus og tværhus der i 1803-1804 blev opført af murermester J. M. Quist (1755-1818):
Forhuset var oprindelig med kælder og tre etager, men blev i 1906 suppleret med en fjerde etage.
Forhuset blev i 1906 tilbygget med en fjerde etage
Foto fra juli 2013
Foto fra juli 2013
Portalen med indgangen til gårdene der rummer både sidehus og tværhus
Foto fra august 2007
Foto fra juli 2013
Sidehuset fordeler sig på kælder og tre etager. Om sidehuset foreligger der for øjelikket hverken billeder eller yderligere oplysninger (pr. 30.januar 2023).
Tværhuset fordeler sig på kælder og tre etager.Om tværhuset foreligger der for øjelikket hverken billeder eller yderligere oplysninger (pr. 30.januar 2023).
Beboere
C. Olufsen (1764-1827), der på dette tidspunkt var Professor og Lærer i Agerdyrkningen (jævnfør vejviserne), boede her i årene 1811-1812.
Han var egentlig uddannet jurist, men efter en tre år lang udlandsrejse i bl.a. England, blev han for Det Classenske Fideikommis ansat først på Næsgaard på Falster og kort efter i København, hvor han fra 1807 kun underviste gennem forelæsninger.
Rejsen gav ham en ballast i samfundsøkonomi og et omfattende økonomisk-videnskabeligt forfatterskab indenfor land-, have- og skovbrug, statsøkonomi samt historie gav Olufsen stor anerkendelse. I 1815 blev hans akademiske karriere kronet med et professorat i statsøkonomi. Dog er det oftest at hans navn knyttes som forfatteren til Gulddåsen, som han anonymt skrev og udgav i 1793.
C. Olufsen
I årene 1840-1841 var Kronprinsessegade 6 bolig for H. N. Clausen (1793-1877), der i disse års vejvisere er betitlet som Dr.theol. og phil., Professor i Theologien ved Universitetet.
Både som studerende og teolog tog han studieophold i Berlin, Rom samt Paris og blev i 1822 professor i teologi. Hans første værk Katolicismen og protestantismen, kirkeforfatning, lære og ritus (1825) fremkaldte Grundtvigs Kirkens genmæle, som affødte en injuriesag med Clausen som vinder og hvor Grundtvig blev idømt en livsvarig censur, der dog blev ophævet i midten af 1830erne. Som en konsekvens heraf udtrykte Clausen livet igennem en stærk mistillid til grundtvigianismen.
Ikke mindst for sin teologiske skarpsindighed samt sin noble personlighed, blev han med tiden en betydningsfuld og populær person. Clausen havde i 1835 forfattet den protestadresse til Frederik VI (1768-1839), som blev besvaret med ordene ”Vi Aleene Vide”. Han blev tiltrukket af politik og fik sæde i Stænderforsamlingerne, siden i Den Grundlovgivende Rigsforsamling, Folketinget og Landstinget samt som minister i Novemberministeriet, hvor han sad 1848-1851.
Især for sin positive holdning til liberalismen og særligt i nationale spørgsmål, blev han gennem 1830erne og 1840erne regnet blandt dansk liberalismes ledende personligheder.
Herfra flyttede han i 1841 til universitetets professorbolig på adressen Nørregade 10.
H. N. Clausen
Fra 1946 og frem til sin død boede professor, lægen Knud Faber (1862-1956) i stueetagen.
Knud Faber
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.111).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk