Kronprinsessegade 8

 

Kronprinsessegade 8 - lille - tv                    Kronprinsessegade 8 - lille - th


Opført: 1803-1804

Matrikelnummer: 386, Sankt Annæ Vester Kvarter

Fredet: 1945

Arkitekt: Johan Martin Quist


Beskrivelse

Denne ejendom er en trio af forhus, sidehus og baghus, der for Jeremias Henriques og Jacob Henriques blev opført i årene 1803-1804 af murermesteren J. M. Quist (1755-1818):

 

 

Forhuset er bygget over seks fag og har kælder samt fire etager.

 

Kronprinsessegade 8 - 1

En såkaldt “løbende hund” er dekoreret mellem første og anden sal

Foto fra juli 2013

 

Kronprinsessegade 8 - 2

Tagets fire kviste kan ses fra gaden

Foto fra juli 2013

 

Kronprinsessegade 8 - 3

Foto fra juli 2013

 

Kronprinsessegade 8 - 4

Foto fra juli 2013

 

Kronprinsessegade 8 - 5

Foto fra juli 2013

 

Kronprinsessegade 8 - 6

Foto fra juli 2013

 

 

Sidehuset er bygget over seks fag og har kælder samt fire etager. Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om sidehuset (pr.19.januar 2023).

 

Baghuset er bygget over seks fag og har kælder samt fire etager. Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om sidehuset (pr.19.januar 2023).

 

 

Beboere

Komponisten og organisten C. E. F. Weyse (1774-1842) boede her 1815-1825.

Denne efter sigende madglade komponist var i 1820erne og 1830erne dansk musiklivs ledende skikkelse. Ikke mindst som komponist til B. S. Ingemanns salmer og sange som bl.a. I Østen stiger solen op og Julen har bragt velsignet bud, men også med Den signede dag som salmedigteren Grundtvig skrev tekst til, står Weyse som en af 1800-tallets store danske komponister. Weyse var også en kær gæst i flere hjem, bl.a. hos ægteparret Frederikke og Constantin Brun i Dronningens Tværgade 2.

Han blev i 1805 organist ved Frue Kirke og virkede som sådan til sin død i 1842.

Det var også her at den dengang 14-årige H. C. Andersen (1805-1875) troppede op i september 1819, for at hente sin første portion af de penge, som Weyse aftenen forinden havde indsamlet i det selskab, der var forsamlet hos syngemester Giuseppe Siboni. Andersen var nemlig uanmeldt dukket op hos Siboni i Vingårdsstræde 5 (nedrevet) i håbet om, at denne ville optage ham på Det Kongelige Teaters syngeskole.

Resultatet blev at Andersen hver måned kunne hente 10 rigsdaler her hos Weyse og han hos Siboni ville kunne få sin daglige kost samt sangundervisning. Et krav var desforuden at den unge Andersen skulle desuden finde sig en tyskunderviser. Valget faldt på Jens Worm Bruun, der var lærer ved den jødiske drengeskole i Farvergade.

     C. E. F. Weyse

 

I 1821 ses den senere politiker C. A. Bluhme (1794-1866) i vejviseren her som Auditør ved andet jydske Infanteri Regiment.

Kort tid efter sin indflytning her i nr.8 overtog han i juli 1864 regeringsansvaret efter den nationalliberale D. G. Monrad (1811-1887). Danmarks skæbne var beseglet med nederlaget i 1864 til Preussen og Østrig, og Bluhme kunne ikke gøre meget andet, end på Danmarks vegne at slutte fred i Wien den 30.oktober 1864. Denne fred resulterede i Danmarks afståelse af hertugdømmerne og acceptere grænsen ved Kongeåen.

Kommandørsønnen Bluhme blev cand.jur. i 1816 og via forskellige embedsmandsstillinger landet over, tiltrådte han i 1843 en ledende stilling i centraladministrationen. Skønt uden forudgående politisk aktivitet var hans indstilling klart konservativ, hvor han ved en lejlighed med bevingede ord slog fast, at den europæiske nødvendighed betød, at monarkiet skulle omfatte både kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg. I 1848 udnævntes han til handelsminister i Martsministeriet og senere på året valgtes han til Den Grundlovgivende Rigsforsamling*.

Året efter blev han kabinetssekretær for Frederik VII (1808-1863) og i 1851 udnævntes han til udenrigsminister, hvor han som helstatsmand spillede en væsentlig rolle, i og med han også var en dygtig forhandler. Således var det også Bluhmes fortjeneste, at Danmark bevarede sin neutralitet under Krim-krigen 1853-1856.

I to perioder var han direktør for Øresunds Toldkammer og stod som sådan i 1856 som dansk forhandlingsleder i den internationale konference om ophævelse af Øresundstolden. For denne indsats dekoreredes han med Elefantordenen. Efter krigen i 1864 blev han konseilspræsident** og påbegyndte da arbejdet med en ny forfatning. Men da også personlige følelser i forbindelse med tabet af sønnen Charles ved Dannevirke i krigen 1864 samt hustruens død i begyndelsen af 1865 blev disse sammenholdt med større politiske vanskeligheder årsagen til, at Bluhme trådte tilbage i november 1865.  

* Den Grundlovgivende Rigsforsamling var en politisk forsamling, der i 1848-1849 udarbejdede Danmarks første grundlov.

** konseilspræsident – benævnelsen for regeringslederen i Danmark fra 1866 til 1918 og siden da benævnt som statsminister.

Bluhme, C. A.

     C. A. Bluhme

 

Frederik Bülow (1791-1858) havde her sin bolig i årene 1821-1822, hvor han i vejviserne ses som Lieutenant.

Som 14-årig indledte han sin militære karriere i Rendsborg, deltog i kampene under Københavns belejring i 1807 og avancerede hen ad årene og blev oberst i 1847. Året efter i begyndelsen af Treårskrigen (1848-1851) ledede han en brigade under kampene i Sønderjylland ved Bov, Slesvig, Nybøl og Dybbøl. Som nyudnævnt overgeneral planlagde og ledede den gigtplagede Bülow det succesrige udfald ved Fredericia den 6.juli 1849. Han fik herefter tilnavnet Helten fra Fredericia.

På grund af sygdom gik han af samme år, men vendte tilbage i 1852 som kommanderende general i Slesvig og senere København. Den populære og livsglade Frederik Bülow døde i 1858 i sit hjem i Sundeved (Sønderjylland).

 

Klareboderne 16 - 7 - postkort med Frederik Bülow ved Fredericia 1849

Frederik Bülow ved Fredericia 1849.

Ældre postkort udgivet af A. Jacobsen

 

 

Zoologen H. N. Krøyer (1799-1870) optrådte første gang i vejviserne som cand. phil, som beboer her på adressen i årene 1832-1833.

Hans forskning om fisk og fiskeriet kulminerede med hovedværket Danmarks Fiske, der i perioden 1838-1853 udkom som et 2.500 sider stort trebindsværk. Det var den første samlede kritiske fremstilling af danske dyr og resultatet af et årelangt feltstudium langs danske kyster.

Han fik titel professor fra 1853 og dr.phil. samt inspektør ved det zoologiske museum i Krystalgade.

H. E. Krøyer var onkel til skagensmaleren P. S. Krøyer (1851-1909) og blev dennes adoptivfar.

Krøyer, H. N.

      H. N. Krøyer

 

Jost van Dockum (1753-1834) endte sin karriere som viceadmiral og havde her sit livs sidste adresse i 1834.

Dockum, Jost van

     Jost van Dockum

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

H. C. Andersen og København. Georg Nygaard. Foreningen Fremtiden. 1938.

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 111).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk