Købmagergade 36 / Kronprinsensgade 1

 

Kronprinsensgade 1 - Købmagergade 36 - lille - tv                    Kronprinsensgade 1 - Købmagergade 36 - lille - th


Opført: 1795

Matrikelnummer: 28, Købmager Kvarter

Fredet: nej

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Hjørnehuset blev opført 1795 med kælder og tre etager for justitsråd Hartvig Marcus Frisch. Huset har fem fag til Kronprinsensgade, et skråt hjørnefag og tre fag til Købmagergade. Frisch fik også opført naboejendommen Kronprinsensgade 3.

 

Kronprinsensgade 1 - Købmagergade 36 - 1

Foto fra august 2007

 

Kronprinsensgade 1 - Købmagergade 36 - 2

Facaden til Købmagergade

Foto fra august 2007

 

Kronprinsensgade 1 - Købmagergade 36 - 3

Facaden til Kronprinsensgade

Foto fra august 2007

 

 

Beboere

Bygherren til både Kronprinsensgade 1 og 3 – justitsråd Hartvig M. Frisch (1754-1816) – var en driftig mand og bl.a. var direktør for Den Grønlandske Handel og drev  tillige Ørholm Le- og Skæreknivefabrik.

 Hartvig Marcus Frisch

 

Allerede i 1799 solgte Frisch nr. 1 til enken, justitsrådinde Margrethe Rosted (f.Birch; 1771-1824), der ejede huset til sin død i 1824.

  Margrethe Rosted

 

Ernst Meyer (1797-1861)

Justitsrådinde Margrethe Rosted

1819 – public domain

 

Vajsenhusets apoteker Jens Peter Groth (1787-1832) købte herefter huset den 31.maj 1824 og flyttede ind og indrettede tillige her sit apotek, der åbnede i 1826.

  Jens Peter Groth

 

 

Virksomheder                    

Her lå fra 1826 Vajsenhus Apotek, der i juni 2003 flyttede til Landemærket. Omtalte J. P. Groth drev apoteket frem til sin død i 1832, hvorefter det først overdroges sønnen Johan Daniel Herholdt Groth (1815-1881) i 1840. Talrige apotekere har siden drevet forretningen.

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.108-109).

Så gik 200 år – en beretning om Kronprinsensgade. Steffen Linvald. Udgivet af ejere og beboere. 1985.

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – find ejendommens matrikelhistorie (søg under kvarter og matrikelnummer)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

Vajsenhus Apotek – klik Om Apoteket og derefter Historie

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk