Opført: 1733 / 1893
Matrikelnummer: 47, Frimands Kvarter
Fredet: nej
Arkitekt: ukendt
Beskrivelse
Matriklens to ejendomme er særskilt beskrevet nedenfor:
Købmagergade 45 der er bygget over ni fag fordeler sig på en høj stueetage, første sal (beletagen) samt anden sal. Øverst skal bemærkes de fem kviste, der nærmest som klodser er sat ned i facaden.
Kvistetagen er bemærkelsesværdig med sine mellem kvistene, koblede facadeelementer
Foto fra oktober 2007
Foto fra oktober 2007
Skindergade 3 fordeler sig på kælder samt fire etager og blev opført 1893 for grosserer J. G. Rohde.
Skindergade 3
Foto fra oktober 2007
Skindergade 3
Foto fra oktober 2007
Beboere
Fra 1816 til 1820 boede zoologen Morten Brünnich Thrane (1737-1827) her i nr.45.
M. B. Thrane
Politikeren og juristen C. C. Hall (1812-1888) boede her omkring 1845.
Han var bødkersøn og blev i 1829 student fra Borgerdydsskolen, og blot fire år senere var han cand.jur. fra universitetet. Fra 1834 til 1837 foretog han en studierejse, der gik over Tyskland, Frankrig og Italien. Efter hjemkomsten blev han auditør i hæren og avancerede så hurtigt, at han allerede i 1851 blev konstitueret som generalauditør og samme år blev titulær professor.
I 1848 indtrådte han som kongevalgt medlem af Stænderforsamlingerne, siden som medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling og fra 1849 til 1881 var han medlem af Folketinget. I samtlige 16 valg for denne periode, valgtes den veltalende og overbevisende Hall med stort flertal; i de første mange år som nationalliberal, men i sine sidste år som højremand. Han var konseilspræsident i perioden 1857-1859 og igen fra 1860 til 1863.
Hall huskes som en politiker med store lederevner og som en dygtig forhandler, men tiden var ikke gunstig for ham for trods hans forsøg på, at undgå et opgør med Preussen om Slesvig, lod han sig imidlertid presse af folkestemningen til, at skille Slesvig og Holsten med Novemberforfatningen fra 1863. Problemet var at denne forfatning indeholdt bestemmelser om, at Slesvig skulle indlemmes i Danmark, og netop derfor være en rød klud i hovedet på det tyske forbund.
Alle disse forhold førte til krigen 1864, som jo bekendt faldt ud til tyskernes fordel og betød, at Sønderjylland var tabt. Først ved Versailles-traktatens bestemmelse fra 1919 om en folkeafstemning i området, blev landsdelen i 1920 igen en del af Danmark.
Fra 1853 til 1859 var C. C. Hall landets kultusminister og igen fra 1870 til 1874, hvor han bl.a. gennemførte loven om opførelsen af et nyt kongeligt teater. I 1877 kom han for Rigsretten da man mente, at han uden Rigsdagens samtykke havde bevilget 450.000 kr. ekstra til opførelsen af teatret. Hall blev dog frifundet, men var en færdig mand i dansk politik og forlod Folketinget sygdomsramt i 1881.
Det var C. C. Hall, der sagde de bevingede ord Kommer tid, kommer råd.
I sin erindringsbog Minder fra mine forældres hus omtaler Arthur Abrahams (1836-1905) flere af sin samtids kendte personer og nævner også C. C. Hall og giver ham følgende karakteristik:
“Om Hall er det jo noksom bekjendt, at han var en meget behagelig og elskværdig Selskabsmand. Han var en statelig Personlighed og havde et smukt Organ, uagtet han havde den Vane mellem Ordene at udstøde en lille bilyd gjennem Næsen”.
C. C. Hall
J. V. Gertner (1818-1871)
C. C. Hall
1864 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg – public domain
Filosoffen Hans Brøchner (1820-1875) boede her fra 1842 til 1846.
Han stod egentlig til at skulle blive teolog, men blev nægtet eksamen da han betvivlede teologiens videnskabelige karakter og ytrede kristendommen som mytisk. Han kastede sig derfor over studier i semitisk filologi og tog så en magisterkonferens i 1845.
Samme år forsvarede han afhandlingen Om det jødiske folks tilstand i den persiske periode, hvilket gav ham doktorgraden. På grund af universitetets modvilje til at ansætte ham som underviser (Det Gamle Testamente), begav Brøchner sig ud på en studierejse til bl.a. Italien og Grækenland.
Fra 1849 begyndte han privat at forelæse i græsk filosofi og supplerede sine indtægter med stipendier samt timer på Borgerdydsskolen i Klareboderne 3. Hans monografi fra 1856 om filosoffen Spinoza kvalificerede ham i 1857 til en stilling, som docent ved universitetet, der i 1860 fulgtes op af et ekstraordinært professorat og endelig et egentligt professorat i 1870.
Hans Brøchner udgav flere religiøse og filosofiske bøger som bl.a. Problemet Om Tro Og Viden (1868) og Philosophiens Historie i Grundrids (1873-1874). Brøchners navn knyttes af eftertiden for hans arbejder om forholdet mellem religion og videnskab. Trods sit udtalte fritænkeri dyrkede han venskab med Søren Kierkegaard (1813-1855), hvad der selvsagt også gør ham interessant.
Hans Brøchner
Virksomheder
Cafeteatret havde fra 1972 til 2014 til huse i Skindergade 3. Det sidste halve år blev den drevet under navnet Sort/Hvid, men en brand i november 2014 ejendommen medførte, at man valgte at flytte cafeen og teatret til Staldgade på Vesterbro.
Foto fra oktober 2007
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Minder fra mine forældres hus. Arthur Abrahams. Det Schubotheske Forlag. 1894 (om C. C. Hall, s.90-91).
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk