Opført: 1729-1731
Matrikelnummer: 2, Rosenborg Kvarter
Fredet: 1945
Arkitekt: Ole Larsen & Gabriel Sørensen / Charles Abrahams
Beskrivelse
For rådmand Jens Lassens enke opførtes i årene 1729-1731 både for- og sidehuset samt baghuset. Bag opførelsen stod murermester Ole Larsen og tømrermester Gabriel Sørensen:
Forhuset står som oprindelig med kælder og tre etager. Det er bygget over otte fag, hvoraf to er dobbelte.
Ejendommen blev i 1882 ombygget af arkitekt Charles Abrahams (1838-1893),
hvorfra bl.a. stukfacaden stammer
Foto fra oktober 2006
Facaden til Købmagergade
Foto fra juli 2006
Foto fra oktober 2006
Sidehuset er ligeledes med kælder og tre etager og har hele 21 fag vendt mod Trinitatis Kirkeplads samt 20 fag til gården.
Sidehuset med sine 21 fag
Foto fra oktober 2007
Sidehuset set fra gården
Foto fra oktober 2007
Det kun tre fag brede baghus var oprindelig på to etager, men fik sin tredje etage før 1785. Huset har tydeligvis været benyttet som pakhus, hvad den bevarede udligger også vidner om.
Foto fra oktober 2007
Beboere
Ifølge vejviserne havde Professor Medicinæ, Christian Friis Rottbøll (1727-1797) her sin bolig fra 1770 til 1775.
Han var læge og botaniker og anlagde den berømte botaniske have bag Charlottenborg. I 1752 blev han cand.theol. og læste derefter medicin. Efter sin doktordisputats i 1755 tiltrådte han en lægestilling ved den nyoprettede inokulationsanstalt* for koppevaccination, der førte til afhandlingen Forsøg til en ny Grundlære om Koppernes Indpodning. Rottbøll opholdt sig et års tid i Sverige for at studere botanik og kort efter indledte han en fire år lang studierejse til Holland og Frankrig.
Hjemvendt fra udlandet overtog han universitetets forelæsninger i henholdsvis anatomi og botanik og et egentligt professorat tiltrådte han fremme i 1773. Med ansvaret for universitetets botaniske have overtog han i 1770 tillige den nyanlagte have ved Amalienborg, som han i 1778 forenede til Botanisk Have, der blev placeret bag Charlottenborg.
Christian Friis Rottbøll var bror til biskoppen over Viborg Stift, Christen Michael Rottbøll (1729-1780), der i årene 1766-1770 var sognepræst ved Trinitatis Kirke i Købmagergade.
* inokulationsanstalt var et sted, hvor man efter en engelsk opdagelse indpodede kokoppebakterier på raske, der derved fik en beskyttelse mod de både smitsomme og dræbende kopper.
C. F. Rottbøll
Den senere biskop, teologiprofessor N. E. Balle (1744-1816), havde i 1773 sin adresse her i huset.
Efter sin teologiske embedseksamen var han 1766-1770 på flere rejser i Tyskland, hvorefter han blev sognepræst i 1771, men allerede året efter udnævnt til professor ved Københavns Universitet. 1774 blev skelsættende idet Balle blev dr.theol. og stoppede som professor, for i stedet at blive hofprædikant. Han blev biskop i 1783 efter sin svigerfar, Ludvig Harboe (1709-1783), der havde virket som sådan siden 1757.
N. E. Balles navn knytter sig særligt til den i 1791 udgivne Lærebog i den evangelisk-christelige Religion, der mere folkeligt kaldtes Balles Lærebog, som i årtier dannede grundlaget for præsternes kirkelige undervisning. Anledningen til bogen var tidens antikirkelige tendenser, men et yderligere modtræk var hans fra 1793 succesfulde bibellæsninger, der hver søndag afholdtes i Vajsenhuset og siden i Garnisonskirken. Balles succes afspejlede sig yderligere i udgivelsen af disse bibellæsninger, hvortil der omtrent var 30.000 abonnenter. I 1800 udnævntes han til Christian Bastholms efterfølger som kongelig konfessionarius*.
Målet med at forbedre skoleundervisningen optog ham meget og han sad i den store skolekommission fra 1789 til 1814, der sidstnævnte år førte til Skoleloven af 1814, som bl.a. betød undervisningspligt, der siden har været gældende. Tynget af både huslige som økonomiske sorger tog han sin afsked i 1808, men fortsatte dog som kongelig konfessionarius til sin død.
I sine sidste år boede han hos datteren og svigersønnen, Elise Dorothea Balle (1775-1853) og H. G. Olsen (1760-1829).
*kongelig konfessionarius er titlen for en kongefamilies særlige præst
N. E. Balle
Juristen og senere hovedophavsmand til landboreformerne Christian Colbjørnsen (1749-1814) var kun for året 1774 blandt beboerne her i nr.52.
I 1786 blev han sekretær i Den Store Landbokommission. Han var stærkt påvirket af oplysningstidens ideer om menneskets ret til frihed og mente, at dette kunne opnås inden for enevældens rammer.
I kommissionen lagde han en betydelig indsats i arbejdet for bondefrigørelsen, hvor hans andel af reformerne bl.a. omfattede loven om fæstevæsenets ordning. Som stor modstander af adel og privilegier forsvarede Colbjørnsen landboreformerne over for godsejerne, ligesom han også havde del i loven om stavnsbåndets ophævelse i 1788.
Chr. Colbjørnsen
Fra 1774 til 1776 var den retslærde professor, Edvard Colbjørnsen (1744-1802), bosiddende her i huset.
Edvard Colbjørnsen
Filosofiprofessoren Børge Riisbrigh (1731-1809) boede her i 1782.
Teolog blev han i 1753 og med sin studie-rejse i årene 1762-1765, der gik til universiteter i både Tyskland og Frankrig, studerede han både filosofi samt sprog som bl.a. græsk og arabisk. Hjemme i København disputerede Riisbrigh i 1765 for sin magistergrad og fulgte op med filosofiske forelæsninger, han forinden sin studierejse havde holdt over flere år.
I 1767 udnævntes han til ekstraordinær professor i logik og metafysik og først i 1773 blev han ordinær professor. Han nød anerkendelse for sine klare og grundige forelæsninger, som han med stor tilslutning 1790erne bl.a. holdt over Kant, men en tiltagende døvhed tvang Børge Riisbrigh i 1803 til at tage sin afsked.
Børge Riisbrigh
Søofficeren Olfert Fischer (1747-1829) havde her sin bolig fra 1777 til 1782.
Hans navn knytter sig til Slaget på Reden den 2.april 1801, hvor han ledede det københavnske søforsvar. Fra sin ansættelse som kadet i marinen fra 1753, udmærkede Olfert Fischer sig ved fremragende sømandsskab, hvad der formodentlig førte til, at han i sommeren 1799 blev chef for linjeskibet Oldenborg, der skulle beskytte handelen i de østasiatiske farvande. Skibet løb imidlertid ind i en orkanagtig storm ved den sydafrikanske kyst og Fischer tog den kloge beslutning at landsætte sin besætning, samtidig med at fem engelske skibe gik ned med mand og mus.
Kort efter hjemkomsten i 1801 udnævntes han til chef for søforsvaret af København og kun få måneder efter kom han i aktion idet England – anført af lord Nelson og Hyde Parker – angreb København fra søsiden den 2.april 1801. Olfert Fischer havde kommandoen over samtlige 14 danske blokskibe, som han ledede fra flagskibet Dannebrog, der lå midt i forsvarslinjen. Skibet blev ramt og brød i brand, men trods Fischer var blevet såret i hovedet, fortsatte han ledelsen af forsvaret fra batteriet Trekroner, hvor mandskabet primært bestod af håndværkere, arbejdere og fiskere, som var hvervet umiddelbart før det seks timer lange slag, der endte med dansk overgivelse.
Under Københavns bombardement i 1807 havde Olfert Fischer ingen kommando, men var indtil 1813 chef for Trekroners batteri. En korvet der bærer hans navn har som et dansk bidrag bl.a. været benyttet under Golfkrigen.
Olfert Fischer
Virksomheder
Mindetavlen på facaden til kirkepladsen fortæller, at Studenterforeningen her havde sine første lokaler.
Foto fra oktober 2006
Annonce fra Illustreret Tidende nr.7, 14.november 1886
Annonce fra Illustreret Tidende nr.11, 12.december 1886
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.122).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk