Opført: 1796 / 1885
Matrikelnummer: 174, Nørre Kvarter
Fredet: 1964
Arkitekt: ukendt
Beskrivelse
Ejendommen består af et hjørnehus og et forhus:
Hjørnehuset med adressen Studiestræde 25a / Larsbjørnsstræde 15 blev i 1796 opført med kælder og tre etager for brændevinsbrænder Andersen Sødring. I 1851 tilføjedes den fjerde etage. Otte fag er vendt mod Studiestræde, herefter et skråt hjørnefag og endelig otte fag til Larsbjørnsstræde. Fredet i 1964.
Foto fra juli 2007
Facaden til Larsbjørnsstræde
Foto fra juli 2007
Facaderne til Studiestræde; hjørnehusets otte fag til venstre og forhusets tre fag til højre
Foto fra juli 2007
Det tre fag brede forhus (Studiestræde 25b) blev i 1885 opført for en bagermester Heick og som dengang står det med kælder samt fire etager. Heick boede her ikke selv og solgte senere huset.
Studiestræde 25b
Foto fra juli 2007
Beboere
Dekorationsmaleren Georg Hilker (1807-1875) har boet i Studiestræde 25.
Georg Hilker
Filologen og litteraten Israel Levin (1810-1883) boede her 1850-1851. Han virkede i en periode som en slags sekretær for filosoffen og teologen Søren Kierkegaard (1813-1855), hvor Levin bl.a. skulle afskrive manuskripter for Kierkegaard.
Indtil 1859 hed denne adresse Larsbjørnsstræde 174.
Israel Levin
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.224).
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Pisserenden (om Nørre Kvarter)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk