Opført: 1796-1797
Matrikelnummer: 51, Strand Kvarter
Fredet: 1945
Arkitekt: ukendt
Beskrivelse
Denne flotte hjørnebygning blev i årene 1796-1797 opført for forlæggeren og bogtrykkeren Joh. Fr. Schultz. Til Læderstræde er der imponerende 20 fag, herefter fulgt af et skråt hjørnefag samt ni fag til Højbro Plads. Ejendommen står med kælder og tre etager, men karnappen på hjørnet er i fire etager.
Siden opførelsen har huset været underlagt ombygninger, men den sidste var i 1993, da hele ejendommen blev indrettet til kontorer for Miljøministeriet. Arbejdet blev forestået af Niels Brøns (1949-1999) og arbejdet blev i 1994 præmieret af Københavns Kommune. Ejendommen ejes af Kjøbenhavns Ejendomskapital A/S.
Hjørneejendommen med Højbro Plads (t.v.) og Læderstræde (t.h.)
Foto fra marts 2008
Facaden har ni fag mod Højbro Plads
Foto fra marts 2008
Karnappen med spiret er fra ca.1900
Foto fra marts 2008
Læderstræde i set i retning mod Kompagnistræde
Foto fra marts 2008
….. og her set fra Læderstræde i retning mod Højbro Plads
Foto fra marts 2008
De nederste etager af facaden til Læderstræde set i retning mod Højbro Plads
Foto fra marts 2008
Paul Fischer
Højbro Plads i maj 1921
public domain
I baggrunden hjørneejendommen som den tog sig ud i begyndelsen af 1920erne
Beboere
Politikeren T. Algreen Ussing (1797-1872) havde her sin bopæl i perioden 1828 -1831 og igen fra 1847 til sin død.
I perioden 1823-1831 var han ansat i Danske Kancelli – afbrudt af en udlandsrejse 1831-1832 – og arbejdede sammensteds til 1837, hvor han udnævntes til landsoverretsassessor. Fra 1840 var han professor ved Københavns Universitet og fra 1848 virkede han som generalprokurør frem til sin død. Gennem hele sin juridiske karriere leverede han et omfattende og til tider polemisk forfatterskab.
Algreen-Ussings politiske karriere begyndte som medlem af Stænderforsamlingen i Roskilde og talte for, at offentligheden skule have den stærkest mulige indsigt i statsadministrationen. Tillige med en reform af det københavnske fattigvæsen og en åbenmundet kamp mod trykkefrihedens indskrænkelse fremstod han som liberal, der dog senere gik i retning af konservatisme.
Han sad i Den Grundlovgivende Rigsforsamling men var blandt de 10 medlemmer som ikke stemte for grundloven, da han bl.a. gik ind for en klassedeling af vælgerne og ikke den vedtagne lige og almindelige valgret til Folketinget. I årene 1864-1866 sad Algreen-Ussing dog som medlem af Landstinget.
Sit mærkbare præg satte han på samfundsudviklingen bl.a. som formand for flere kommissioner om bl.a. et sundhedspoliti, flådens fraflytning af Gammelholms og dets fremtidige benyttelse, en værnepligtslov og en kommission for en omordning af Københavns Brandvæsen.
Algreen-Ussing var medlem af Borgerrepræsentationen fra 1840 til 1844, hvor han blev borgmester fra 1844 til 1846 og igen som borgerrepræsentant fra 1846 og frem til 1869.
T. Algreen-Ussing
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den præmierede by. Hans Helge Madsen og Otto Käszner. Arkitektens Forlag. 2003 (s. 292).
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 137).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk