Opført: mellem 1730 og 1736
Matrikelnummer: 134, Købmager Kvarter
Fredet: 1979
Arkitekt: ukendt
Beskrivelse
Mellem 1730 og 1736 opførtes forhuset for murersvend Niels Hansen Juul. Huset blev i 1763 forhøjet med en etage og derved fik huset så sin nuværende form med kælder samt fire etager. Ved samme lejlighed blev fagantallet ændret fra fem til fire.
Nok en ombygning fandt sted i 1888, hvor bl.a. kælderen sænkedes og de to midterste vinduer ændredes til det nuværende store vinduesfag. Endvidere etableredes en dør til venstre hvorved kælderadgangen forsvandt fra gaden.
Foto fra august 2007
Foto fra august 2007
Kælder- og stueetagerne med slyngplanter giver ejendommen et friskt pust
Foto fra august 2007
Foto fra august 2007
Om sidehuset foreligger endnu ingen oplysninger (pr. 31.januar 2023).
Om baghuset foreligger endnu ingen oplysninger (pr. 31.januar 2023).
En ejerliste fra ejendommens tidligste år og frem til 1968 kan ses i bogen Et københavnsk bybillede, hvor også en detaljeret bygningshistorie er at finde. På s.61-64 berettes om fund af keramik og glas fra 1760-ca.1800, heriblandt vinglas, snapseglas og en sutteflaske!
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Et københavnsk bybillede. Red. Jørgen Hegner Christensen m.fl. Delta Forlag A/S. 1983 (s.61-64).
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.144).
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk