Ny Kongensgade 2-4 / Frederiksholms Kanal 20

Opført: før 1750 / 1848

Matrikelnummer: 243a, Vester Kvarter

Fredet: 1959

Arkitekt: ukendt

Beskrivelse

Hjørnebygningen til begge gader samt forhuset til Ny Kongensgade udgør matriklens huse:

Den imponerende hjørnebygning Frederiksholms Kanal 20 / Ny Kongensgade 2 blev før 1750 opført med kælder samt to etager. Den blev ombygget samt tilføjet yderligere to etager i 1848. Huset har hele 10 fag til Frederiksholms Kanal samt seks fag til Nybrogade. Arkitekten er ukendt.

Frederiksholms Kanal 20 / Ny Kongensgade 2 blev fredet i 1959

Foto fra august 2006

Foto fra oktober 2007

Porten til Frederiksholms Kanal 20

Foto fra en august formiddag i 2006

Forhuset til Ny Kongensgade 4 blev opført i 1848 for en grosserer Harboe med kælder og fem etager. Arkitekten er ukendt.

Ny Kongensgade 4

Foto fra august 2006

Her ses begge af matriklens forhuse:

Ny Kongensgade 4 (t.v.) samt Ny Kongensgade 2/Frederiksholms Kanal 20 (t.h.)

Foto fra oktober 2007

I gården ses et treetagers pakhus fra 1848, der ligeledes opførtes for ovennævnte grosserer Harboe. Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om pakhuset (pr. 31.januar 2023).

På grunden lå tidligere en bolig for direktøren for Børnehuset, Johan Jürgen, der ved Sophie Amalienborgs brand i 1689 mistede to døtre, hvilket historien herom står skrevet på mindetavlen i porten til nr.20.

Beboere

Omkring 1827 boede kritikeren, forfatteren og teaterdirektøren Johan Ludvig Heiberg (1791-1860) i Frederiksholms Kanal 20.

Foruden sit ægteskab med skuespillerinden Johanne Luise Heiberg (f.Pättges; 1812-1890) er der i hvert fald to ting han huskes for: han skrev børnesangen Højt på en gren en krage og det nationalromantiske skuespil Elverhøj.

Som teaterdigter- og kritiker satte han om nogen anden dagsordenen for en stor del af tidens kultur. Det måtte Öehlenschläger blandt andet sande da Heiberg i midten af 1820erne fældede hårde domme over Guldhornene. Især med vaudevillerne Aprilsnarene (1826) og Et eventyr i Rosenborg Have (1827) der med kvik og formfuldendt iscenesættelse blev store succeser, blev han dog snart et stort navn.

Vaudevillerne oplevede han på sit 3 år lange ophold i Paris (1819-1822), hvor han levede med sin landsforviste far P. A. Heiberg (1758-1841), der godt 25 år tidligere havde antastet kongen og borgerskabet i forskellige skrifter; han skrev bl.a. …ordener hænger man på idioter.

Sideløbende med vaudevillerne grundlagde Heiberg også bladet Kjøbenhavns Flyvende Post (1827-1830), hvori han indtog en kritisk stilling til ny litteratur og var streng i sine krav om, at værker var i overensstemmelse med digtartens tilhørsforhold.

Fra 1849 til 1856 var han direktør for Det Kongelige Teater, men uden succes da han praktiserede den enevældige ledelsesstil, som flere af tidens store skuespillere ikke bifaldte. Konsekvensen blev at flere skuespillere i stedet søgte til Hofteatret på Christiansborg og først vendte tilbage da Heiberg ikke længere var chef for nationalscenen.

J. L. Heiberg

Omkring 1845 boede kunstmaleren, tegneren og litografen Edvard Lehmann (1815-1892) i Frederiksholms Kanal 20, der dengang havde husnummer 243.

Edvard Lehmann

Et udvalg af Edvard Lehmanns værker præsenteres herunder:

Edvard Lehmann (1815-1892)

Amagerkone i Magstræde

1834 – public domain

Edvard Lehmann (1815-1892)

Et postbud afleverer et brev til en dame ved et kældervindue mens hunden kigger på

1854 – public domain

Edvard Lehmann (1815-1892)

Musikalsk aftenselskab

1854 – public domain

Edvard Lehmann (1815-1892)

Portræt af kgl. solodanserinde Augusta Nielsen

ca.1844 – privateje – public domain

Orla Lehmann (1810-1870) boede på adressen Frederiksholms Kanal 20 i årene 1845-1846 og var da politisk aktiv foruden sit arbejde som højesteretsadvokat.

Han blev cand.jur. i 1833 og var i 1839 medstifter af det liberale blad Fædrelandet. Lehmann stod tidligt som den toneangivende figur for den liberalisme, som kom i kølvandet på julirevolutionen 1830 i Frankrig. Så meget at den ildfulde og virkelystne Lehmann i 1842 fik tre måneders fængsel for udtalelsen “…at enevælden ikke havde været til afgørende nytte for bondestanden“.

Op gennem 1840erne spillede han en central rolle i det politiske liv, både som medlem af Stænderforsamlingen i Roskilde og af Københavns Borgerrepræsentation. I 1848 udnævntes Lehmann til amtmand i Vejle og var samme år med i forberedelsen af en fri forfatning, hvor han skabte ordene folketing, finanslov og forretningsorden.

I kampen for en fri forfatning i de turbulente martsdage i 1848 forfattede han adressen til Frederik den VII (1808-1863), hvor han skrev de ofte citerede ord: “Vi Anraaber Deres Majestæt om ikke at drive Nationen til Fortvivlelsens selvhjælp“. Kongen var i forvejen blev godt rådet af sin far Christian VIII (1786-1848) og forstod situationens alvor, der betød at Martsministeriet blev dannet med bl.a. Lehmann som minister.

Han var en stor agitator for Ejderpolitikken, men det tog hårdt på ham i 1864, da nederlaget til Preussen var en realitet. Hans bevingede ord fra 1842 om Danmark til Ejderen lød nu temmelig hult, men Orla Lehmann vil altid blive husket som en af Danmarks helt store politikere og hans efterslægt har også sat dybe spor, idet et barnebarn var den radikale minister Ove Rode (1867-1933) og et oldebarn, skuespilleren Ebbe Rode (1910-1998).

Orla Lehmann

Assistent ved Krigsministeriet U. P. Overbye (1819-1879) boede her 1863-1865 og kendes af eftertiden for den socialistiske sang Snart dages det, brødre fra 1872.