Opført: 1791-1793
Matrikelnummer: 213, Vester Kvarter
Fredet: nej
Arkitekt: ukendt
Beskrivelse
Denne matrikel består af hjørnehus (til Ny Vestergade og Vester Voldgade) og forhus (til Ny Vestergade), der begge blev opført for traktøren C. C. Bording:
Forhuset står med kælder og tre etager og sammenbygget med hjørnehuset (beskrevet længere nede). Det er bygget over syv fag og er fra 1792-1793.
Forhuset med hjørnebygningens facade til højre
Foto fra juli 2017
Forhuset
Foto fra juli 2017
Forhusets nederste etager
Foto fra juli 2017
Foto fra juli 2017
Hjørnebygningen er med kælder tre etager og har ni fag til Vester Voldgade, et skråt fag samt 10 fag til Ny Vestergade. Bygningen blev opført i årene 1791-1792.
Hjørnehusets facade til Ny Vestergade
Foto fra juli 2017
Set fra Vester Voldgade med forhuset yderst til venstre
Foto fra juli 2017
De yderste fag i Ny Vestergade
Foto fra juli 2017
Her ses både hjørnehuset og forhuset
Foto fra juli 2017
Foto fra juli 2017
Facaden til Vester Voldgade
Foto fra juli 2017
Foto fra juli 2017
Foto fra juli 2017
Foto fra juli 2017
Foto fra juli 2017
Beboere
Lægen, forfatteren og oversætteren, Johan Christian Schønheider (1744-1831), beboede nr.15 i den 22 år lange periode fra 1809 og til sin død 1831.
J. C. Schønheider
Den magtfulde embedsmand J. S. Møsting (1759-1843) boede her i 1812, mens han ifølge vejviseren residerede som Præsident i det Danske og Schleswig Holsteenske Cancellie.
Han blev jurist i 1786 og blev året efter ansat i Rentekammeret, hvorfra han i 1789 blev sendt til Sønderjylland som amtmand over Haderslev amt. I 1804 vendte han tilbage til København for, at bestride posten som præsident for Tyske Kancelli.
I 1813 blev han finansminister og chef for Rentekammeret; stillinger han beholdt indtil 1831 hvor han fik til opgave, at genrejse pengevæsenet efter statsbankerotten i 1813. Møsting adskilte bl.a. Rigsbanken fra statskassen, der var et nødvendigt skridt for at sikre økonomisk stabilitet og banken hed derefter Nationalbanken fra 1818.
Den initiativrige Møsting blev i 1814 medlem af det nyoprettede gehejmestatsråd og blev ridder af Elefanten i 1815 og havde da en betydelig magt i lyset af, at han også havde Frederik den 6.´s tillid. Danmark var særligt ramt af landbrugskrisen efter Napoleonskrigene og Møsting måtte da skride ind med skattenedsættelser, skattebetaling i form af korn, besparelser og hjemtagelse af statslån.
Under den politiske uro i 1830 – som følge af Julirevolutionen i Paris – blev Frederik den 6. tilrådet af Møsting til, at der ikke alene i det danskdominerede Holsten skulle være en stænderforsamling. Det blev faktisk tilfældet ved en kongelig anordning 1834, hvorefter stænderforsamlinger blev fordelt på byerne Itzehoe i Holsten, Slesvig, Viborg og Roskilde. De første møder blev afholdt i 1835 og de sidste fandt sted ved demokratiets indførelse i 1848.
Gennem årene bestred Møsting mange af samfundets øverste poster, f.eks. var han chef for Det Kongelige Bibliotek og Den Kongelige Kobberstiksamling.
J. S. Møsting
Den senere konseilspræsident (statsminister), advokaten C. E. Rotwitt (1812-1860) havde her sin adresse i årene 1846-1856.
Det er som politiker han vil blive husket, idet han var konseilspræsident (statsminister) for Grevindens særlige ministerium, som politiske modstandere sarkastisk valgte at kalde Rotwitts regering. Dette tilnavn skyldtes Bondevennernes nære forbindelser til Grevinde Danner (f. Rasmussen – 1815-1874), for de var stort de eneste, som accepterede ægteskabet mellem grevinden og Frederik VII.
Rotwitt var regeringsleder fra 2.december 1859 til 8.februar 1860 og således kun regeringsleder i 68 dage. Han havde været på Christiansborg og skulle over til sin lejlighed på den anden side af kanalen i Ved Stranden 18, hvor han på vej op ad trappen faldt om af en hjerneblødning og døde blot 47 år gammel.
Ingen varige spor havde sat sig for hverken Rotwitt eller regeringen som helhed, men som formand for Folketinget i perioden 1853-1859 blev han husket for sin behændige mødeledelse.
C. E. Rotwitt
På førstesalen i Ny Vestergade 17 boede politikeren C. C. Alberti (1814-1890), hvor han residerede fra 1889 og frem til sin død. Han var fra stiftelsen i 1856 og i en lang årrække formand for Den Sjællandske Bondestands Sparekasse, som nedennævnte søn – justitsminister P. A. Alberti (1851-1932) – i 1900-tallets første årti benyttede i sine omfattende bedragerier.
C. C. Alberti var desuden far til kvindesagsforkæmperen Sophie Alberti (1846-1947), der er beskrevet længere nede på siden.
C. C. Alberti
Politikeren og advokaten P. A. Alberti (1851-1932) boede på andensalen i Ny Vestergade 17 fra 1890 til 1906. Han var søn af ovennævnte C. C. Alberti (1814-1890) og bror til nedennævnte Sophie Alberti (1846-1947).
P. A. Alberti
Fra 18?? boede kvindesagsforkæmperen Sophie Alberti (1846-1947). Hun var søster til ovennævnte P. A. Alberti (1851-1932) og datter af ligeledes ovennævnte C. C. Alberti (1814-1890).
Sophie Alberti
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.167).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk