Cafe Victor
Opført: 1875
Matrikelnummer: 362, Købmager Kvarter
Fredet: nej
Arkitekt: Ludvig Fenger
Beskrivelse
Legendariske Café Victor ligger i denne store, hvidpudsede hjørneejendom fra 1875 med Ludvig Fenger (1833-1905) som arkitekt. Der er kælder samt fem etager og fem fag vender mod Ny Østergade og 10 mod Hovedvagtsgade, samt det mellem gaderne forbundne hjørnefag.
Bemærk der skiftevis er halvbuede og trekantede frontoner over anden sals (beletagens) vinduer. Ejendommen ejes af Dansk Ejendomskapital A/S.
Fra 1875 stammer denne “parisiske” hjørneejendom
Foto fra august 2007
Det skorter bestemt ikke på udsmykninger; her ses et lille udpluk øverst på hjørnefaget
Foto fra august 2007
Både nye og gamle gadeskilte ses på ejendommen
Foto fra august 2007
Legendariske “Cafe Victor” har facade mod begge gader
Foto fra august 2007
Både halvbuede og trekantede frontoner er udstyret over anden sals vinduer
Foto fra august 2007
Beboere
Nielsine Nielsen (1850-1916) var Danmarks første kvindelige læge og i vejviseren ses hun i 1888 blandt beboerne.
Hun indgav 1874 en ansøgning til kirke- og undervisningsministeriet om, at måtte indstille sig til studentereksamen. Dette blev bevilliget året efter og i 1877 blev hun Danmarks første kvindelige student. Påvirket af Georg Brandes´ ”Hovedstrømninger” sprang hun ud som kvindesagsforkæmper, men passede samtidig sit medicinstudium.
Nielsine Nielsen blev cand.med. den 23.januar 1885 og dermed både Danmarks første kvindelige læge og akademiker. I 1888-1889 uddannede hun sig til gynækolog i Schweiz og vendte derefter hjem og nedsatte sig som praktiserende læge.
Nielsine Nielsen
Virksomheder
Café Victor har ligget her siden 1981 og er selvsagt en institution i det københavnske kulturliv. Se mere på www.cafevictor.dk
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk