Opført: 1732 / 1768
Matrikelnummer: 4, Snarens Kvarter
Fredet: 1945
Arkitekt: ukendt
Beskrivelse
Adressen består af indtil flere huse og er hver især beskrevet nedenfor:
Både for- og sidehuset til Nybrogade blev for slagter Isaac Jonas Gabriel opført i 1768:
Forhuset blev opført med kælder samt tre etager og fik i 1843 forhøjet med en etage mod gaden og en mansardetage mod gården. Arkitekten Elna Møller (1913-1994) forestod en restaurering af Nybrogade 8 i et ikke nærmere specificeret år.
Nybrogade 8
Foto fra november 2008
Indgangspartiet
Foto fra november 2008
En gammel tavle er muret ind i facaden over stueetagen
Foto fra november 2008
Nybrogade 8
Foto fra november 2008
Det fire fag brede sidehus står i tre etager og blev opført 1768. Fabriksetagen blev etableret i forbindelse med ombygning i 1843.
Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om sidehuset (pr. 31.januar 2023).
Snaregade 5 består af forhus samt to sidehuse:
Forhuset mod Snaregade er fra 1732 og blev for rebslager Jørgen Povelsen opført i bindingsværk med to etager. I 1768 forhøjedes huset til de nuværende tre etager.
Forhuset i Snaregade;
ganske få huse indenfor voldene har buede vinduer
Foto fra august 2007
Døren til Snaregade 5
Foto fra august 2007
Forhuset i Snaregade set i retning mod Gammel Strand
Foto fra august 2007
Det sammenbyggede sidehus blev bygget mellem 1732 og 1764.
Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af sidehuset (pr. 31.januar 2023).
Det andet sidehus blev opført i tidsperioden 1768-1784.
Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af dette sidehus (pr. 31.januar 2023).
Beboere
I perioden 1770-1773 havde justitsråd Christian Martfelt (1728-1790) sin bopæl på adressen Nybrogade 8. Han var for sin tid en kendt nationaløkonomisk forfatter og desuden medstifter af Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab.
Forfatteren til heltedramaet Niels Ebbesen, Christian Levin Sander (1756-1819), der var Professor i Pædagogik og Methodik, var i årene 1809-1810 at tælle blandt ejendommens beboere i Nybrogade 8.
Han var født i Holsten og uden en regelmæssig skolegang modtog han først egentlig og gratis undervisning som 14-årig, der foregik hos borgmesteren i Itzehoe. Efter flere års ophold i Altona og Kiel blev han 1779 lærer i byen Dessau, hvor både et anstrengende arbejde og konflikter påvirkede hans svagelige helbred. I 1783 tog han sin afsked fra skolen og drog til København, hvor han året efter ansattes som huslærer hos Christen Ditlev Reventlow (1748-1827).
Sander havde udgivet både digteriske og pædagogiske værker og i København begyndte han sine tyske oversættelser af danske digtere, som blandt andre Johannes Ewald, P. A. Heiberg og Knud Lyhne Rahbek, men alle udgivelserne var uden nævneværdig succes bortset fra nogle digte, der oversattes fra dansk til tysk og engelsk. Først med heltedramaet og tragedien Niels Ebbesen fra 1796 slog Sander sit navn fast i dansk litteratur og det opførtes januar 1797 på Det Kongelige Teater.
Efter at have opgivet sin stilling som huslærer blev han i 1789 ansat, som fuldmægtig i en kreditkasse og fra 1791 ansat som sekretær i General-Vejkommissionen. Sander udnævntes i 1800 til titulær professor i forbindelse med sin ansættelse, som lærer ved et nyoprettet pædagogikseminarium.
Gennem årene udgav han flere pædagogiske bøger suppleret med artikler i forskellige tidsskrifter, der fra 1811 førte ham til universitetet, hvor han forelæste om pædagogik og tysk.
C. L. Sander
I årene 1854-1855 boede politikeren Balthazar Christensen (1802-1882) i Nybrogade 8.
I 1829 blev han jurist og var de følgende år ansat under koloniforvaltningen på Guinea-kysten og 1839 nedsatte han sig som advokat, men da også den politiske interesse var vakt, valgtes han 1840-1843 som medlem af Borgerrepræsentationen og tillige fra 1841 som medlem af Stænderforsamlingen (se ordforklaring ovenfor) i Roskilde.
Han var medstifter af næstformand for Bondevennernes Selskab i 1846, bl.a. sammen med A. F. Tscherning (1795-1874) og var dets formand fra 1848 til 1858. Sin store advokatvirksomhed måtte han opgive i 1848, da det politiske arbejde efterhånden krævede meget af hans tid.
Han blev samme år medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling (se ordforklaring ovenfor) og medlem af Folketinget fra 1849 til 1853. Balthazar Christensen skiftede herefter til Landstinget, hvor han sad til 1866 og igen i Folketinget fra 1866 til 1873 samt fra 1875 og til sin død i 1882.
Balthazar Christensen
Årene 1868-1869 var Nybrogade 8 hjemsted for balletmesteren August Bournonville (1805-1879), hvorefter han flyttede til Nyhavn 63.
Blot otte år gammel optrådte han 1813 for første gang i balletten Lagertha, som en af Regnar Lodbrogs sønner og han blev senere den store fornyer af dansk ballet, hvor han som koreograf skabte over 50 balletter og her nævnes Sylfiden (1836), Napoli (1842), Et Folkesagn (1854), Fjernt fra Danmark(1860) og Valkyrien (1861). Efter i 1820 at have modtaget et stipendium til en studierejse til Paris flyttede han derned i 1824 og fik sig en alsidig balletuddannelse, som i 1826 kulminerede med udnævnelsen til solodanser ved Pariseroperaen.
I 1829 udnævntes han til solodanser og balletmester ved Det Kongelige Teater og godt 20 år efter sluttede dansekarrieren i 1848 med rollen som Valdemar i balletten af samme navn. Men som balletmester fortsatte Bournonville til 1877, hvor han bl.a. i 1870 opførte Lohengrin (den første Wagner-opera i Danmark), hvis sceniske indstudering var underlagt ham. Sideløbende med sin karriere skrev Bournonville sin selvbiografi Mit Theaterliv, som udkom i tre dele over en periode på 30 år.
I sin erindringsbog Minder fra mine forældres hus omtaler Arthur Abrahams (1836-1905) flere af sin samtids kendte personer og nævner også August Bournonville, der kom i hans barndomshjem i Bredgade 38. Om Bournonville havde Abrahams´far en gang udtalt:
“Bournonville hører til de Mennesker, til hvem man kan sige Alt uden at sætte ham i Forlegenhed; jeg er ganske vis paa, at naar En sagde til Bournonville: >>Napoleon var ganske vist en genial Mand, men De er dog langt genialiere<<, saa vilde Bournonville i fuldt Alvor tage det for gode Varer, bukke og kun forbindtligt sige >>Aa!<<. Han vilde hverken rødme over Komplimenten eller tro, at man gjorde Nar af ham”.
August Bournonville
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Haandleksikon I-III. Red. Svend Dahl og P. Engelstoft. Gyldendalske Boghandel. 1920-1926.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Dansk Biografisk Lexikon tillige omfattende Norge for Tidsrummet 1537-1814. C. F. Bricka. 1887-1905 Se webudgaven her
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.151).
Københavnerbindingsværk. Kjeld Kayser. Nationalmuseets Købstadsundersøgelser. 1985 (s.32 og 34).
Minder fra mine forældres hus. Arthur Abrahams. Det Schubotheske Forlag. 1894 (om August Bournonville, s. 28-31).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk