Opført: omkring 1700
Matrikelnummer: 6, Sankt Annæ Øster Kvarter
Fredet: 1932
Arkitekt: ukendt / Knud Lund-Sørensen & Morten le Klint
Beskrivelse
Nyhavn 11 består af et forhus fra ca.1700 samt et trappehus fra 1875:
Forhuset er fra omkring 1700 og blev bygget i to etager over fem fag. I 1835-1836 tilføjedes to etager for urtekræmmer Harboe og faginddelingen ændredes fra seks til fem fag.
Foto fra marts 2010
Foto fra marts 2010
Foto fra august 2006
Figuren over porten bærer på en sukkerform og sukkertop.
Den stammer fra tiden hvor Römers Sukkerraffinaderi her havde til huse
Foto fra marts 2010
Foto fra marts 2010
Trappehuset er fra 1875.
Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af dette (pr. 31.januar 2023).
Gårdrummet blev anlagt i 1963 af landskabsarkitekterne Knud Lund-Sørensen (f.1930) og Morten Le Klint (1918-1978).
Beboere
Skuespilleren C. N. Rosenkilde (1786-1861) flyttede hertil i efteråret 1842 og boede her frem til1849.
Tilskyndet af prins Christian (VIII) og fra den sikre tilværelse som kantor ved domkirken samt stillingen som overlærer ved fattigskolerne i Århus, drog Christen Rosenkilde i 1815 med familie mod København for at prøve lykken som skuespiller på Det Kongelige Teater.
Den 19.marts 1816 fik han sin debut i syngestykket De tre galninger. Med sin tenorstemme var Rosenkilde som skabt til syngespil, men det er som Holberg-skuespiller og i det hele taget som komiker, at hans navn huskes. Som få evnede Rosenkilde improvisationen og hans roller skabtes med en sådan lune, at han i sin tid blev enormt populær.
Han udviklede også sine roller og anvendte sjældent en egentlig maskering eller ændrede sin stemme, hvorved han på scenen således var Rosenkilde men alligevel så indlevet i sine roller, at han gav publikum den stærkeste illusion. Godt to måneder før sin død i 1861 optrådte han for sidste gang som Sivert Posekigger i Holbergs Den politiske kandestøber.
Den violinspillende Rosenkilde virkede også på andre områder og gjorde sig gældende som redaktør og udgiver af ugeblade, oversætter af skuespil samt som forfatter til komedier og fortællinger. Han var en samlende personlighed, og blandt hans gæster sås kunstnere og litterater som Frederik Høedt, Michael Wiehe, Kristian Mantzius, Anton Melbye, Christian Winther og Emil Aarestrup.
Rosenkilde var ligeledes en god bekendt af Søren Kierkegaard, og de sås ofte sammen gå rundt i Københavns gader. Det har helt sikkert været et ømt syn, med den høje og kraftigt byggede Rosenkilde og ved siden af den lille, spinkle filosofiske forfatter, hvis til tider alt for korte benklæder, var morsom genstand for mange københavnere. Ak, når man ikke er æstetiker!! Kierkegaards værker var (og er !) svær læsning, hvad Rosenkildes dom over bøgerne også vidner om: “Det Affekterte Asen ! Kan han da ikke udtrykke sig naturligt. Jeg kan min Sæl ikke forstaa et Muk af hvad han skriver“.
Christen Rosenkilde var far til skuespillerinden Julie Sødring (1823-1894).
C. N. Rosenkilde
Julie Sødring (f. Rosenkilde; 1823-1894), datter af ovennævnte C. N. Rosenkilde, var blandt 1800-tallets kendte skuespillerinder og fik i 1843 sin debut i stykket Den sorte domino på Det Kongelige Teater og blev fire år efter kongeligt ansat.
Julie Sødrings kunstneriske område var primært fremstillingen af ældre kvinder og hendes detaljerede spil fik ofte betydning for helheden, der med hendes sans for komikken kunne spille selv små Holberg-roller med stor succes. På grund af sygdom tog hun allerede sin afsked med Det Kongelige Teater i 1875; året efter indvielsen af teatrets nuværende bygning.
Hun blev gift med cand.polyt. og senere mineralvands-fabrikant Christopher Sødring (1822-1881) i 1849, hvorefter de overtog lejligheden og faderen C. N. Rosenkilde flyttede så til Ny Kongensgade.
Hendes erindringer – der efter hendes død blev udgivet af den yngste søn M. F. Sødring (1858-1932) – er en guldgrube af ofte citerede, morsomme og kulturhistorisk interessante oplysninger om 1800-tallets teaterverden samt de mennesker, der var omkring den. Ægteparret Sødring boede her fra 1848 til 1852.
Julie Sødring
Den lille figur over porten, der bærer sukkertopformene og sukkertoppen i sine hænder stammer fra Römers Sukkerraffinaderi. Raffinaderiet oprettedes i 1754 af den velhavende Ludvig Ferdinand Römer, der efter jobbet som guvernør på Guineakysten fik privilegium til at drive virksomheden, som han drev her i ejendommen. I sit 19-årige ægteskab med Anna Cathrine Widderkamp fik de sammen 14 børn.
Den kongelige skuespiller Poul Reumert (1883-1968) boede her på 2.sal fra 1913 til 1918. Han var i øvrigt ikke ukendt med Nyhavn, for han voksede op i Nyhavn 63.
Poul Reumert
Postkort nr.1281 udgivet af Alex.Vincents – afsendt i 1906
Virksomheder
Fra 1908 til 2006 havde lampefirmaet Louis Poulsen sit hovedkontor her i nr.11. De rykkede herfra til Gammel Strand 28. Læs mere om firmaets historie på deres hjemmeside
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.155).
Huse og mennesker. Strejftog i det gamle København. Georg Nygaard. Foreningen Fremtiden. 1941 (hæfte II).
Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Nyhavn 1673-1998. Allan Mylius Thomsen. Copenhagen This Week. 1998.
Nyhavn gennem 300 år. Red. Sverkel Biering. Forlaget Børge Binderup. 1972.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk