Nyhavn 14-16

 

Billeder følger senest i september 2025


Opført: 1773-1775

Matrikelnummer: 278, Øster Kvarter

Fredet: 1918 / 1924

Arkitekt: ukendt / Nils Fagerholt


Beskrivelse

Nyhavn 14-16 blev opført i 1770erne og består af to forhuse samt et pakhus i gården:

 

 

Nr.14 blev i årene 1773-1775 opført med kælder og fire etager for styrmand og øltapper Christian Wendelboe. Pladen mellem beletagen og porten forklarer at huset omtales som Den Sorte Ravn. Restauranten af samme navn har til huse i nr.16. Huset blev fredet i 1918.

 

 

Nr.16 blev opført i 1770erne med kælder og tre etager og sandsynligvis for grosserer Andreas Bodenhoff. Huset blev fredet i 1924.

 

 

De vinkelformede pakhuse i gården er for venstre dels vedkommende opført 1773-1775 for omtalte Christian Wendelboe og for højre dels vedkommende opført i 1770erne i to etager og i 1816 forhøjet til de nuværende tre. Pakhusene er afbildet på s.280 i bogen Københavnerbindingsværk. Der er ikke undersøgt yderligere oplysninger om pakhuse (pr. 31.januar 2023).

 

Nyhavn 14-16 blev i 1977 præmieret af Københavns Kommune for sin i 1976 flotte restaurering og ombygning, der blev ledet af arkitekten Nils Fagerholt (1933-2019).

 

 

Beboere

Fra 1842 til 1845 boede officeren J. C. M. Trepka (1809-1850) i nr.14. Trepka faldt i Treårskrigen under slaget ved Isted.

 

Kunstmaleren Carl Locher (1851-1915) boede på 1.sal i nr.16 fra 1.november 1902 til 1.maj 1903.

 

 

 

 

 

       Carl Locher

 

Et udvalg af Carl Lochers værker vises herunder:

Carl Locher (1851-1915)

Fiskere ved Kandestederne

1872 – privateje – public domain

 

Carl Locher (1851-1915)

Fregatten Jylland ved Madeiras kyst

1877 – privateje – public domain

 

Carl Locher

Vinterdag, Hornbæk

1901 – privateje – public domain

 

Flere af skagensmalerne har portrætteret Carl Locher som nedenstående eksempler også viser:

Michael Ancher (1849-1927)

Carl Locher med sin hund Tiger

1909 – Skagens Museum – public domain

 

P. S. Krøyer (1851-1909)

Carl Locher

1885 – Skagens Museum – public domain

 

 

Virksomheder                    

Bemærk bomærket med den sorte ravn, der var skilt for øltapper Christian Wendelboes virksomhed. Han boede her fra 1773.

Billedtekst : Tavlen med Den Sorte Ravn.

Restauranten Den Sorte Ravn har ligget her siden 1970erne.

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Arkitektur 1977 (nr.2). Arkitektens Forlag. 1977.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den præmierede by. Hans Helge Madsen og Otto Käszner. Arkitektens Forlag. 2003 (s.262).

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.156).

Huse og mennesker. Strejftog i det gamle København. Georg Nygaard. Foreningen Fremtiden. 1941 (hæfte II).

Københavnerbindingsværk. Kjeld Kayser. Nationalmuseets Købstadsundersøgelser. 1985 (s.280).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Nyhavn 1673-1998. Allan Mylius Thomsen. Copenhagen This Week. 1998.

Nyhavn gennem 300 år. Red. Sverkel Biering. Forlaget Børge Binderup. 1972.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – find ejendommens matrikelhistorie (søg under kvarter og matrikelnummer)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk