Boels Gård
Opført: ca.1780
Matrikelnummer: 280, Øster Kvarter
Fredet: 1918
Arkitekt: Samuel Blichfeldt
Beskrivelse
Det tilskrives at være murermester Samuel Blichfeldt (1749-1787), der omkring 1780 opførte Nyhavn 20 som et dobbelt gavlkvisthus med kælder og tre etager for grosserer Andreas Bodenhoff (1723-1794). Grossereren boede selv fra ca.1774 i Nyhavn 31 og frem til sin død i 1794.
Over båndet mellem stueetagen og førstesalen ses pladen der fortæller, at eventyrdigteren H. C. Andersen (1805-1875) boede her da hans første eventyrhæfte udkom i 1835.
Foto fra februar 2008
Foto fra februar 2008
Foto fra februar 2008
Mindetavlen over porten til nr.18
Foto fra februar 2008
Foto fra februar 2008
Beboere
Efter grosserer Andreas Bodenhoffs død i 1794 overtog hans søn den blomstrende tømmervirksomhed samt efter broderen Rasmus Bodenhoffs død i 1795 tillige skibsværftet på Christianshavn. Enken efter Andreas Bodenhoff (1763-1796), Giertrud Bodenhoff (1779-1798; f. Rosted), boede her og døde blot 19 år gammel.
Den efterfølgende historie skulle senere blive et af dansk histories mest bemærkelsesværdige kriminalsager, idet hun efter sin begravelse på Assistens Kirkegård tilsyneladende var vågnet af sin skindød, da to ligrøvere forsøgte at plyndre graven. De skulle så have slået hende ihjel, hvad en af ligrøverne mange år senere bekendte på sit dødsleje.
Giertrud Bodenhoff
H. C. Andersen (1805-1875) boede her fra 1.september 1834 til 1.september 1838 hos skipperenken Karen Sophie Larsen (f. Kjøller; ca.1797-1862) efter, at have boet i tre uger hos familien Wulff i Bredgade 183 (nu nr.76).
Her i nr.20 havde han på anden sal to værelser, henholdsvis til gaden og Botanisk Have (anlagt 1778 og flyttet 1871) og den månedlige husleje var otte rigsdaler. Andersen skrev her sine første eventyr, som i maj 1835 udkom i et lille hæfte med Fyrtøjet, Lille Claus og store Claus, Prinsessen på ærten og Den lille Idas blomster.
I alt udkom seks hæfter Eventyr fortalt for børn med 19 eventyr i perioden 1835-1842, fulgt af Nye Eventyr i tidsrummet 1843-1848. Desuden blev romanen Improvisatoren færdiggjort her i Nyhavn 20, mens romanerne O.T. og Kun en Spillemand (1837) decideret blev skrevet her. Andersen stod på god fod med skipperenken og skrev bl.a. hendes mands dødsannonce, der blev trykt i både Adresseavisen, Aarhus Stiftstidende og i Berlingske Tidende.
Eventyrdigteren beretter om en dag, hvor han skrev på Improvisatoren, at der pludselig var både kulde og træk og da han åbnede døren til værelset ved siden af, så han skipperenken og tjenestepigen sidde med overtøj på. Årsagen var at de havde hældt vand på gulvet således, at når det frøs kunne hendes fire børn lave glidebaner!
Til sidst blev Andersen dog så utilfreds med forholdene, at han 1.december 1838 flyttede til Hotel du Nord, hvor nu stormagasinet Magasin du Nord ligger.
Nyhavn beskrev han i romanen Kun en spillemand fra 1837.
H. C. Andersen
Israel Berendt Melchior (1827-1893)
H. C. Andersen
foto fra juli 1867 – public domain
C. A. Jensen (1792-1870)
Eventyrdigteren H. C. Andersen
1826 – Odense Bys Museer – public domain
Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881)
H.C. Andersen læser historien om Engelen
1862 – H. C. Andersens Hus, Odens Bys Museer – public domain
Carl Bloch (1834-1890)
Portræt af H. C. Andersen
1869 – privateje – public domain
Blandt 1800-tallets største danske malere var Wilhelm Marstrand (1810-1873) der boede her i årene 1843-1844.
I 1826 begyndte han som elev af C.W. Eckersberg (1783-1853) og tre år senere optoges han på Kunstakademiets modelskole. Han vakte tidlig opmærksomhed på grund af sit usædvanlige talent og i 1836 drog han på sit første udlandsophold, som endte i Rom, hvor han mødte billedhuggeren Berthel Thorvaldsen (1770-1844).
Senere opholdt han sig i München og derfra vendte han hjem i 1841. Frem til det næste udlandsophold i 1845 portrætterede han bl.a. Tivolis stifter Georg Carstensen (1812-1857).
Netop hjemvendt fra studieophold i Italien blev han i november 1848 udnævnt til professor ved Kunstakademiet. Flere kendte mennesker blev efterhånden portrætteret af Marstrand og her kan eksempelvis nævnes fysikeren H. C. Ørsted (1777-1851), arkitekten Gottlieb Bindesbøll (1800-1856) og kunsthistorikeren L. N. Høyen (1798-1870).
I årene 1864-1866 malede han til Roskilde Domkirke det berømte Christian den 4. på Trefoldigheden (ca.1863) og i festsalen på Københavns Universitet kan ses det store maleri Universitetets stiftelse, som han kun nåede at male skitserne til; maleriet blev senere færdiggjort af Carl Bloch (1834-1890). Som følge af en lungebetændelse døde Marstrand i 1873.
Her fra Nyhavn flyttede han til Frederiksholms Kanal 12.
Wilhelm Marstrand
Herunder ses et lille udvalg af Marstrands værker:
Wilhelm Marstrand (1810-1873)
Familien Waagepetersen
1836 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Wilhelm Marstrand (1810-1873)
Christian IV på Trefoldigheden
Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Wilhelm Marstrand (1810-1873)
En gadescene i hundedagene
1832 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Wilhelm Marstrand (1810-1873)
Maleren Constantin Hansen
1862 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Wilhelm Marstrand (1810-1873)
Kunsthistorikeren, professor N. L. Høyen
1868 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Wilhelm Marstrand (1810-1873)
Maleren Christen Købke
1839 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Wilhelm Marstrand (1810-1873)
Arkitekten Gottlieb Bindesbøll
1834 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Wilhelm Marstrand (1810-1873)
Kunstnerens hustru og børn i atelieret på Charlottenborg
1861-1862 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Wilhelm Marstrand (1810-1873)
C.W. Eckersberg på Charlottenborgs trappegang
tegning fra ca.1830 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Wilhelm Marstrand (1810-1873)
Krinolinens besværligheder
tegning uden datering – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Kunstnerkollegaen Christen Købke (1810-1848) malede i 1836 nedenstående portræt af Wilhelm Marstrand
Christen Købke (1810-1848)
Maleren Vilhelm Marstrand
1836 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Som nybagt professor i klinisk medicin ved Københavns Universitet boede lægen C. E. Fenger (1814-1884) her i nr.20 fra 1845 til 1846.
På universitetet bidrog han til udbredelsen og anvendelsen af stetoskopet, ligesom Fenger tillige indførte den medicinske statistik. Fra 1851 til 1859 var han overlæge ved Frederiks Hospital i Bredgade, og blandt andet med kollegaen Emil Hornemann (1810-1890) fremførtes de berettigede beskyldninger mod myndighederne for de mange både elendige boligmæssige og hygiejniske forhold i København, der med rette kunne føre til bl.a. kolera.
Den kom som bekendt i 1853 og Fenger stod blandt initiativtagerne til etableringen af Lægeforeningens Boliger (Brumleby), som blev et symbol på hygiejniske boligforhold. I perioderne 1858-1860 og igen 1862-1884 var den vidtspændende Fenger direktør for Landbohøjskolen.
På det politiske plan var den nærmest nationalliberale Fenger en driftig person – med særlig kyndighed på det finansielle område – for som medlem af Folketinget i tilsammen 18 år, finansminister i næsten 6 år, medlem af Borgerrepræsentationen i 16 år og finans- og hospitalsborgmester i otte år, gjorde C. E. Fenger sig gældende som den både sparsommelige og principfaste, men altid kyndige politiker.
Fra 1859 var han så stærkt involveret i politik, at han aldrig senere vendte tilbage til lægegerningen, men som politiker udøvede han en stor indsats for bl.a. indførelsen af de særlige københavnske folketællinger samt for opførelserne af Øresundshospitalet og Blegdamshospitalet.
C. E. Fenger
I perioden 1842-1852 boede dekorations-, glas- og portrætmaleren Carl Løffler (1810-1853) her i ejendommen, der på hans tid havde gadenummeret 280-281. Dette blev i 1859 ændret til det nuværende nr.20.
Som dekorationsmaler udførte udsmykkede han bl.a. flere velhavende hjem i København, men mere tilgængelige eksempler på Løfflers kunst ses i Thorvaldsens Museum, hvor han udsmykkede stueetagens og førstesalens lofter i korridorerne samt enkelte af museets værelser. Nedenfor ses hans portræt af skuespillerinden Anna Nielsen (1803-1856).
Herfra flyttede han til Nybrogade 22.
Det er endnu ikke lykkedes, at finde et billede af Løffler
Carl Løffler (1810-1853)
Portræt af skuespillerinden Anna Nielsen
ca.1835 – Teatermuseet i Hofteatret på Christiansborg – public domain
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
H. C. Andersens København – en eventyrvandring. Bente Kjølbye. Høst & Søns Forlag. 1992.
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.157).
Huse og mennesker. Strejftog i det gamle København. Georg Nygaard. Foreningen Fremtiden. 1941 (hæfte II).
Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.
Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s.208).
Købmand, sømand og supercargo – guide til den florissante handels København. Kåre Lauring. 1998 (s.20-21).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Nyhavn 1673-1998. Allan Mylius Thomsen. Copenhagen This Week. 1998.
Nyhavn gennem 300 år. Red. Sverkel Biering. Forlaget Børge Binderup. 1972.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk