Navigatørernes Hus
Opført: 1874
Matrikelnummer: 345, Øster Kvarter
Fredet: nej
Arkitekt: tømrermester Olsen
Beskrivelse
Opført i 1874 ligger for enden af Havnegade denne til Nyhavn markante femetagers hjørneejendom. Hjørne er måske så meget sagt, da den nærmere runder (!), men er i hvert tilfælde set fra vandet originalt tænkt i forhold til fremtoningen. Ejendommen har 11 fag til Nyhavn, et rundt hjørne på tre fag samt syv fag til Havnegade. Arkitekten var en tømrermester Olsen.
En plantegning over ejendommen samt den øvrige del af karreen Nyhavn 38-44 / Holbergsgade 26-30 / Herluf Trolles Gade 19-25 / Havnegade 51-55 er at finde i bogen Danske arkitekturstrømninger 1850-1950, s.177.
Hjørneejendommen er fra 1874
Foto fra april 2010
Foto fra april 2010
Kig op på den sjove kuppel, der er udformet som en dykkerklokke
Foto fra april 2010
Facaden til Havnegade
Foto fra april 2010
Indgangspartiet til nr.55
Foto fra april 2010
Havnegade-facaden set i retning mod Nyhavn
Foto fra april 2010
Facaden til Nyhavn
Foto fra april 2010
Tre af disse figurer ses i stueetagen til begge gader
Foto fra april 2010
Nyhavn-facaden set i retning mod Havnegade
Foto fra april 2010
En plantegning over ejendommen og den øvrige del af karreen Nyhavn 38-44 / Holbergsgade 26-30 / Herluf Trolles Gade 19-25 / Havnegade 51-55 er at finde i bogen Danske arkitekturstrømninger 1850-1950.
Beboere
Forfatteren og litteraturkritikeren Georg Brandes (1842-1927) indledte i 1871 sin danske berømmelse med en forelæsningsrække på universitetet. I disse forelæsninger angreb han dansk litteratur for at være 50 år bagud og krævede samtidigt individets fulde ret til selvudfoldelse både som tænkende og handlende menneske.
I forelæsningsrækken – som hed Hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur påviste han, at man i flere andre lande forlængst havde forladt gamle, romantiske idealer og anbefalede herefter en realistisk beskrivelse af verden og dermed en tilnærmelse til naturen og virkeligheden. Alt dette indebar således et opgør med både kirken, kristendommen, ægteskabet, hjemmet m.v.
Skønt det var stærke sager i datidens København fik Brandes snart mange tilhængere og påvirkede således bl.a. forfatterne J.P. Jacobsen (1847-1885) og Holger Drachmann (1846-1908). At hans tanker selvsagt også gav ham mange modstandere gav sig udslag i 1872, da han ansøgte universitetet om Carsten Hauchs æstetikprofessorat. Man var dog ikke interesseret i denne ungdomsoprører, der i 1864 blev magister i æstetik og dr.phil i 1870 og således godt kendte universitetsmiljøet. Snart påbegyndte han sine biografiske fremstillinger af bl.a. Holberg, Kierkegaard, Goethe og Shakespeare.
Fra 1877 til 1883 opholdt han sig i Berlin og endelig i 1902 lykkedes det at blive professor ved universitetet – vel at mærke uden forelæsningspligt. Gennem årene skrev den højt begavede Brandes i diverse tidsskrifter – især i dagbladet Politiken – som delvist ejedes af lillebroderen Edvard Brandes (1847-1931). Georg Brandes opnåede også europæisk berømmelse, bl.a. ved sin deltagelse i debatten om Dreyfus-affæren.
Georg Brandes Plads – der ligger i krydset Øster Voldgade/Sølvgade – har naturligvis navn efter ham.
Vejviserne for København i årgangene 1892-1904 viser Brandes boende i både Havnegade 55 og Nyhavn 44, men det veksler lidt i årgangene; begge adresser viser ham boende på 1.sal, men der er stadig kun tale om en og samme lejlighed!
Georg Brandes
Nedenfor præsenteres værker med Georg Brandes:
P. S. Krøyer
Portræt af Georg Brandes forelæsninger
1901 – public domain
P. S. Krøyer
Portræt af kritikeren og forfatteren Georg Brandes
1900 – Hirschsprungske Samling – public domain
Harald Slott-Møller
Georg Brandes forelæser på Københavns Universitet 1889
1889-1890 – Det Kongelige Bibliotek – public domain
Denne bronzebuste står til venstre ved indgangen til Kongens Have
ved krydset Øster Voldgade/ Sølvgade.
Den blev afsløret på hans fødselsdag den 4.februar 1993.
Busten blev oprindeligt modelleret af den tyske billedhugger Max Klinger (1857-1920).
Fra 1905 til 1907 boede forfatteren Henri Nathansen (1868-1944) her på ejendommens 3.sal. I dansk teaterhistorie er han blevet udødeliggjort med skuespillet Indenfor murene (1912), der skildrer en jødisk piges kamp for, at blive gift med en kristen mand. Herved får man et kig ind i det jødiske liv, der viser afstanden til det omkringliggende samfunds normer og stykket ender dog med, at de to unge får hinanden.
Han var cand.jur. fra 1892 og blev dommerfuldmægtig og virkede som overretssagfører fra 1897 til 1902, hvor han så gik forfattervejen.
Henri Nathansen
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Danske arkitekturstrømninger 1850-1950. Knud Millech og Kay Fisker. Udgivet af Østifternes Kreditforening. 1951 (s.177).
Nyhavn 1673-1998. Allan Mylius Thomsen. Copenhagen This Week. 1998.
Vejvisere for København (årgangene 1892-1900).
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk