Nørregade 45

 

Nørregade 45 - lille - tv                    Nørregade 45 - lille - th


Opført: 1855-1856

Matrikelnummer: 48a, Nørre Kvarter

Fredet: nej

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Bryggeren L. Esbensen Hansen fik 1855-1856 opført Nørregade 45 med kælder og fire etager. Huset er bygget over otte fag, og facaden er malet og hvidpudset. Facadeudsmykningen består i øvrigt af søheste, delfiner samt to dansende børn.

 

Nørregade 45 - 1

Foto fra august 2007

 

Nørregade 45 - 2

Foto fra august 2007

 

Nørregade 45 - 3

Frisen over stueetagen er rigt dekoreret

Foto fra august 2012

 

Nørregade 45 - 4

Udsnit af frisen over stueetagen

Foto fra august 2012

 

Nørregade 45 - 5

Foto fra august 2007

 

 

Beboere

Sammen med vennen og kollegaen Peter Nansen (1861-1918) flyttede Herman Bang (1857-1912) hertil i 1883.

Lejligheden de boede i lå på første sal og blev indrettet i tidens klunkestil. Her holdtes salon for litteraturens, kunstens og skuespillets verden, men for Bang blev det blev en tid med nederlag, hvor både hans tid som skuespiller og oplæser blev fiaskoer. I midten af 1884 måtte han flytte og for en kort tid boede han i et par værelser i Studiestræde.

Som ung var han meget opsat på, at blive skuespiller og dette ønske blev i 1884 opfyldt i stykket En Forlovelse på Folketeatret. Dog blev det ikke denne side af Bangs talent som skulle give ham succes, men derimod hans romaner. Opsigt vakte det da romanen Håbløse Slægter (1880) blev betragtet som usædelig og først blev frigivet fire år senere i en forkortet udgave. Nævnes skal også Stille Eksistenser (1886), Stuk (1887), Tine (1889) og Ludvigsbakke (1896) som han skrev med udgangspunkt i sit ophold på psykiatrisk afdeling på Kommunehospitalet og hører til de bedste i hans forfatterskab.

Som oplæser af egne værker med den obligatoriske flaske vin og palmen ved siden af, opnåede Herman Bang for fulde huse et stort folkeligt gennembrud, men i vurderingen af ham indgik altid den for datiden så excentriske levemåde. I 1912 døde han i et tog i USA på vej til Californien for, at læse op i de dansk-amerikanske foreninger.

Bang, Herman

     Herman Bang

 

Den senere direktør for Gyldendal – Peter Nansen (1861-1918) – boede her 1883-1884 med ovennævnte Herman Bang. Lejligheden de boede i lå på første sal og blev indrettet i tidens klunkestil.

Nansen, Peter

     Peter Nansen

 

 

Nørregade 45 - 6 - annonce fra Illustreret Tidende

Annonce fra Illustreret Tidende nr.680, 6.oktober 1872

   


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.172).

Latinerkvarteret. Peter Linde. Erik Myrdahls Bogtrykkeri. 1949 (s.110).

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – find ejendommens matrikelhistorie (søg under kvarter og matrikelnummer)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk