Billeder følger senest i september 2025
Opført: 1856
Matrikelnummer: 580, Christianshavns Kvarter
Fredet: 1945
Arkitekt: ???? / Dissing + Weitling
Beskrivelse
Matriklens bygninger ses alle beskrevet herunder:
Nr.9 til Overgaden Neden Vandet var oprindelig opført i 1856 som maskinhal for B&W, men blev i 1990 ombygget af arkitektfirmaet Dissing + Weitling til et moderne kontorhus for investeringskoncernen Carnegie.
Nr.9c til Overgaden Neden Vandet er fra 1700-tallet og oprindelig opført som to huse. I 1862-1863 blev husene imidlertid ombygget til et hus og blev i 1944 sikret ved en fredning.
Wildersgade 10a stod opført i 1925.
Wildersgade 10b stod opført i 1957.
Beboere
Den senere krigsminister, officeren Christian Carl Lundbye (1812-1873), boede på adressen Overgaden Neden Vandet 9 fra 1846 til 1849. Han var krigsminister i den første del af krigen 1864.
Han var bror til landskabsmaleren J. Th. Lundbye (1818-1848).
C. C. Lundbye
Juristen og digteren Frederik Paludan-Müller (1809-1876) havde sin bolig nr.9c i perioden 1847 til 1851.
Som digter debuterede han med versromanen Danserinden i 1833 og fik året efter udgivet Amor og Psyke.
Hovedværket er imidlertid versromanen Adam Homo, som han skrev i tre dele over seks år; anden og tredje del udkom i 1848. Den handler om præstesønnen Adam, som man følger fra fødsel til død. I menneskelig skrøbelighed og spillet mellem drøm og virkelighed, må han til sidst betale prisen for sin både naive og omtumlede tilværelse.
F. Paludan-Müller
Den nationalliberale politiker Hother Hage (1816-1873) havde her adresse for året 1857.
Hother Hage
Værftsdirektøren C. C. Burmeister (1821-1898) var medstifter af Burmeister & Wain og boede i Overgaden Neden Vandet 9 fra 1847 til 1870.
I 1836 begyndte Carl Burmeister (som mekanikerlærling på værkstederne på Polyteknisk Læreanstalt i Studiestræde og hvor han jævnligt fulgte H. C. Ørsteds forelæsninger.
Netop hjemvendt fra en fire år lang studierejse, hvor han arbejdede på anerkendte mekaniske værksteder i Tyskland, Østrig, Schweiz og Frankrig, vendte Burmeister hjem til Danmark i 1846 og grundlagde samme år maskinværkstedet Baumgarten & Burmeister sammen med Hans Heinrich Baumgarten (1806-1875).
Virksomheden suppleredes allerede året efter med et støberi og senere begyndte fremstillingen af bl.a. dampmaskiner. Igen udvidedes virksomheden og denne gang med et skibsværft, hvis første skib blev søsat i 1854. I 1862 trak Baumgarten sig tilbage fra virksomheden – der da havde ca.450 ansatte – men blot tre år efter optog Burmeister englænderen William Wain (1819-1882) som kompagnon og det blev begyndelsen til det verdensberømte skibsbyggeri.
I 1872 omdannedes virksomheden til aktieselskabet B&W A/S, hvis første bestyrelsesformand blev finansmanden C. F. Tietgen (1829-1901).
Carl Burmeister trak sig i 1890 fra ledelsen af B&W, der på det tidspunkt beskæftigede omtrent 1.800 mennesker. Som arbejdsgiver var han medvirkende til oprettelse af sygekasser, alderdomskasser og begravelseskasser for virksomhedens medarbejdere, ligesom han i 1865 var involveret i stiftelsen af Arbejdernes Byggeforening, som opførte arbejderboliger i København, hvor kartoffelrækkerne er den mest kendte.
B&W Skibsværft A/S gik konkurs i 1986 efter flere års vanskeligheder. Om værftets historie er der skrevet flere bøger, hvoraf flere er listet nedenfor.
C. C. Burmeister
P. S. Krøyer (1851-1909)
Fra Burmeister og Wains jernstøberi
1885 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Arkitektur DK 1993 (nr.1). Arkitektens Forlag. 1993.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Historiske huse på Christianshavn. Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring. 1993 (s.112-113).
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Om B&W og tilknyttede personer
B&W – værftet der ikke måtte overleve. Niels Bjørn Hansen. Forlaget Sohn. 2008.
Dømt. Jan Bonde Nielsen. Forlaget Forum. 1980.
Frikendt. Jan Bonde Nielsen. Forlaget Engel og Eneqvist. 1986.
Juvelen der blev til skrot: kampen om B&W 1945-1996. Ole Lange. Gyldendal. 2001.
Virksomhed og arbejderliv: bånd, brudflader og bevidsthed på B&W 1850-1920. N. J. Nielsen. Museum Tusculanum. 2002.
Værftet bag de 1000 skibe: Burmeister & Wain Skibsværft. Erik Eriksen. Fr. G. Knudtzons Bogtrykkeri. 1993.
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk