Stanleys Gård
Opført: 1755-1758
Matrikelnummer: 483, Christianshavns Kvarter
Fredet: 1918
Arkitekt: ukendt
Beskrivelse
Det karakterfulde og statelige rokokohus blev opført 1755-1756 for billedhuggeren, professor Simon Carl Stanley (1703-1761). Her er kælder og to etager samt en mansardetage. Sidefløjene blev forhøjet i 1783.
Billederne af Stanleys Gård tager udgangspunkt i facaden til Overgaden Oven Vandet
Foto fra juli 2015
Foto fra juli 2015
Nogle af vinduerne er indrammet af ørelisener;
bemærk også de tredelte palladianske vinduer, der er sjældent sete her i landet
Foto fra juli 2015
Foto fra juli 2015
Hjørnet til Lille Søndervoldstræde
Foto fra juli 2015
Facaderne til Overgaden Oven Vandet (t.v.) og Lille Søndervoldstræde (t.h.)
Foto fra juli 2015
Foto fra juli 2015
Foto fra juli 2015
Døren til Lille Søndervoldstræde 1; døren til nr. 3 ligger på husets bagside inde i gården
Foto fra juli 2015
Her facaden til Lille Søndervoldstræde set mod kanalen
Foto fra juli 2015
Foto fra juli 2015
Her er vi igen tilbage til kanalsiden med Store Søndervoldstræde (t.h.)
Foto fra juli 2015
Foto fra juli 2015
Foto fra juli 2015
Gavlfacaden til Store Søndervoldstræde
Foto fra juli 2015
Foto fra juli 2015
Indgangen til Store Søndervoldstræde 2 samt porten (t.v.) til gården
Foto fra juli 2015
Her er gavlfacaden set mod kanalen
Foto fra juli 2015
Foto fra juli 2015
Beboere
Billedhugger og professor Simon Carl Stanley (1703-1761) boede her i en lang årrække.
Simon Carl Stanley
Carl Frederik Stanley (1738-1813) var søn af ovennævnte og ligeledes selv billedhugger samt professor ved Kunstakademiet fra 1778 til 1810.
Han repræsenterede nyklassicismen i udførelsen af sarkofager og portrætbuster. Af gravmæler kan nævnes hovedværket Dronning Louises sarkofag i Roskilde Domkirke, der blev færdiggjort i 1789 men først opstillet i 1828 samt Otto Thott og hans kone Charlotte Kruses sarkofager, der blev fuldført i 1789 i Sorø Kirke. Af portrætbuster kan nævnes digteren Johannes Ewald fra 1784.
Han boede ad to omgange i Overgaden Oven Vandet 6; henholdsvis 1770-1772 og 1779-1782.
C. F. Stanley
I perioden 1847-1856 var guldaldermaleren Constantin Hansen (1804-1880) blandt beboerne i Overgaden Oven Vandet 6, hvor han havde lejlighed på 3.sal.
Han blev født i Rom i 1804 og døbt i 1805 i Wien, hvor Constanze Mozart (1762-1842) – enken efter den verdensberømte komponist – var hans gudmoder. Constantin Hansen er kendt som kunstneren bag maleriet Den Grundlovgivende Rigsforsamling (udført 1860-1864) på Frederiksborg Slot samt udsmykningen af Universitetets forhal på Frue Plads med motiver fra den græske mytologi, som han udførte i samarbejde med kollegaen Georg Hilker (1807-1875).
Allerede i 1817 kom han som elev til Kunstakademiet for, at uddanne sig til arkitekt på bygningsskolen, men efterhånden overtog maleriet hans interesse og han blev i 1825 optaget på modelskolen som elev af C.W. Eckersberg (1783-1853).
På sin studierejse til Italien 1835-1843 påvirkedes Constantin Hansen af antikken og fra sit ophold i Rom malede han i 1837 det kendte Danske kunstnere i Rom. Desuden portrætterede han mange af sin samtids personligheder samt folkelivsbilleder. Fra 1855 og til sin død var han professor ved Kunstakademiet.
Constantin Hansen
Et udvalg af Constantin Hansens værker ses herunder:
Under deres ophold i Rom portrætterede Constantin Hansen(1804-1880) og Albert Küchler (1883-1886) hinanden i 1837;
maleriet t.v. forestiller Constantin Hansen og t.h. Albert Küchler
T.v. Albert Küchler, Maleren Constantin Hansen, 1837, Statens Museum for Kunst, www.smk.dk, public domain
T.h. Constantin Hansen, Maleren Albert Küchler, 1837, Statens Museum for Kunst, www.smk.dk, public domain
Constantin Hansen (1804-1880)
Den Grundlovgivende Rigsforsamling
1860-1864 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Det mest kendte af hans værker er monumentalmaleriet med Den Grundlovgivende Rigsforsamling,
som står i den gamle højesteretssal på det andet Christiansborg, der brændte i 1884
Constantin Hansen (1804-1880)
Et selskab af danske kunstnere i Rom
1837 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
T. v. Constantin Hansen, Portræt af Gottlieb Bindesbøll, 1849, Thorvaldsens Museum, public domain
T. h. Constantin Hansen, Kunstnerens søster Alvilde, 1825, Statens Museum for Kunst, www.smk.dk, public domain
Maleriet herunder viser Constantin Hansen der i 1862 blev portrætteret af kunstnerkollegaen Wilhelm Marstrand:
Wilhelm Marstrand (1810-1873)
Maleren Constantin Hansen
1862 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Til Overgaden Oven Vandet 6 boede kunstmaleren P. C. Skovgaard (1817-1875) i årene 1851-1854.
Med sine stemningsfulde landskabsmalerier – især med emner fra den sjællandske natur – anses han for værende en af Danmarks største malere. Foruden sit medfødte anlæg for tegning var det under moderens påvirkning og vejledning, at han kom til København i 1831 for at gå i lære hos kunstmaleren, professor J.L. Lund (1777-1867). Her indledtes venskabet med den jævnaldrende J. Th. Lundbye (1818-1848).
Skovgaards force var portrætmaleriet, men han valgte tidligt de friluftsprægede motiver af danske skove (især bøgeskoven) og altid i den af kunsthistorikeren L.N. Høyens udprægede ønske om nationalromantisk stil. Af hovedværkerne kan nævnes Landevejen ved herregården Vognserup fra 1847 samt Bøgeskov i maj fra 1857. I 1855 flyttede Skovgaard til en senere nedrevet ejendom på adressen Overgaden Oven Vandet 2.
P. C. Skovgaard
Et udvalg af P. C. Skovgaards værker ses herunder:
P. C. Skovgaard (1817-1875)
Landevejen ved herregården Vognserup
1849 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Det er vennen, kunstmaleren J. Th. Lundbye (1818-1848), der tegner og samtaler med børnene.
P. C. Skovgaard (1817-1875)
I udkanten af landsbyen Vejby. Lundbye sidder ved vejkanten og tegner
1843 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Det er vennen, kunstmaleren J. Th. Lundbye (1818-1848), der tegner og samtaler med børnene.
P. C. Skovgaard (1817-1875)
Bøgeskov i maj. Motiv fra Iselingen
1857 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
P. C. Skovgaard (1817-1875)
Frederiksborg Slot
1841 -Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg – public domain
P. C. Skovgaard (1817-1875)
Nysø på en klar efterårsdag
1853 – Thorvaldsens Museum – public domain
P. C. Skovgaard (1817-1875)
Parti fra Møns Klint
1852 – Fuglsang Kunstmuseum – public domain
P. C. Skovgaard (1817-1875)
Udsigt fra kunstnerens bolig i Løweners ejendom på Christianshavn. Vinterdag med sne
1854 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
P. C. Skovgaard (1817-1875)
Maleren J. Th. Lundbye
1841 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
P. C. Skovgaard (1817-1875)
Lorenz Frölich
Tegning fra 1845 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
P. C. Skovgaard (1817-1875)
Svend Grundtvig
Tegning fra 1848 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Kunstmaleren og professoren Frederik Vermehren (1823-1910) omkring 1852 i Overgaden Oven Vandet 6, der dengang havde husnummeret 199.
Frederik Vermehren
Udvalgte værker af Vermehren ses herunder:
Frederik Vermehren (1823-1910)
En jysk fårehyrde på heden
1855 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Frederik Vermehren (1823-1910)
En gyde i en landsby
1849 – Aros, Aarhus Kunstmuseum – public domain
Frederik Vermehren (1823-1910)
En sædemand
1859 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Frederik Vermehren (1823-1910)
Gården i Thotts Palais på Kongens Nytorv
1845 – Hirschsprungske Samling – public domain
Gårdens baghuse blev nedrevet sammen med flere af områdets øvrige ejendomme og derved skabtes Palægade i 1870erne.
Gaden forbinder Store Kongensgade med Bredgade.
Frederik Vermehren (1823-1910)
Ditlev Lauritzen
1908 – public domain
Skibsrederen Ditlev Lauritzen (1859-1935) grundlagte rederiet J. Lauritzen i 1914
Frederik Vermehren (1823-1910)
En sovende bondekone
1851-1852 – Aros, Aarhus Kunstmuseum – public domain
Frederik Vermehren (1823-1910)
I kunstnerens atelier
1892 – public domain
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
233 danske borgerhuse. Allan Tønnesen. Gyldendal. 1979 (s. 62-63).
Danmarks arkitektur – byens huse – byens plan. Sys Hartmann og Villads Villadsen. Gyldendal. 1985.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Gamle københavnske huse. Vilhelm Lorenzen. H. Hagerups Forlag. 1927.
Historiske huse på Christianshavn. Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring. 1993 (s.129-130).
Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s. 223).
Købmand, sømand og supercargo – guide til den florissante handels København. Kåre Lauring. 1998 (s.74-75).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk