Peder Skrams Gård
Opført: 1879
Matrikelnummer: 417, Øster Kvarter
Fredet: nej
Arkitekt: murermester Weber
Beskrivelse
Ejendommen Heibergsgade 10-12 / Peder Skrams Gade 1 / Herluf Trolles Gade 2 blev opført i 1879 af en murermester Weber. Huset fordeler sig med kælder samt fem etager og hele matriklen drives som andelsboligforeningen Peder Skrams Gård. Gennemgående for ejendommens kælder- og stueetage samt førstesalen er, at de er kvaderfuget.
En kort beskrivelse begynder fra Herluf Trolles Gades 10 fag brede facade, hvoraf de to midterfag er i fremspring gennem første, anden og tredje sal. Derefter følger den kun tre fag smalle facade mod Heibergsgade, hvis fag ligeledes er i fremspring fra første til tredje sal. Et skråt hjørnefag forener facaden mod Peder Skrams Gade, der er bygget over ni fag.
Ejendommen set fra Heibergsgade
Foto fra august 2009
Den korte facade til Heibergsgade
Foto fra august 2009
Facaden mod Peder Skrams Gade
Foto fra august 2009
Tre fag vender mod Heibergsgade – bemærk at kvaderfugningen går op til og med første sal
Foto fra august 2009
Ejendommens facade mod Herluf Trolles Gade og Heibergsgade
Foto fra august 2009
Facaden til Herluf Trolles Gade med de fremspringende midterfag fra første til tredje sal
Foto fra august 2009
Indgangspartiet til Herluf Trolles Gade 2
Foto fra august 2009
Beboere
Den kongelige skuespiller Peter Jerndorff (1842-1926) boede omkring 1881 på adressen Peder Skrams Gade 1, 3.sal. Fra sin debut på Det Kongelige Teater i 1871 og frem til sin død spillede han vidt forskellige roller og optrådte desuden i både vaudeviller og operaer. Han var fætter til kunstmaleren August Jerndorff (1846-1906), der portrætterede ham og hans kone i 1890 (se nedenfor).
Peter Jerndorff
August Jerndorff (1846-1906)
Peter Jerndorff og hans kone Amalie ved klaveret
1890 – public domain
Virksomheder
Skibsfarvevirksomheden J.C. Hempel har tidligere haft til huse her på adressen, hvilket fremgår af påskriften over førstesalen.
Foto fra august 2009
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk