Opført: 1796-1797
Matrikelnummer: 45, Snarens Kvarter
Fredet: 1939
Arkitekt: ukendt
Beskrivelse
Rådhusstræde 3-3a-b består af fire forskellige ejendomme, der alle i årene 1796-1797 blev opført for brygger Carl Adolph Frost:
Forhuset er med kælder samt tre etager og er bygget over syv fag.
Foto fra august 2007
Foto fra august 2007
Foto fra august 2007
Porten til Rådhusstræde 3
Foto fra august 2007
Slutstenen over porten med det matrikelnummer, som huset havde til slutningen af 1700-tallet
Foto fra august 2007
Foto fra august 2007
Om sidehuset foreligger endnu ingen oplysninger (pr. 31.januar 2024).
Om mellembygningen foreligger endnu ingen oplysninger (pr. 31.januar 2024).
Om baghuset foreligger endnu ingen oplysninger (pr. 31.januar 2024).
Beboere
Fra 1804 til 1821 boede teologen og filologen Børge Riisbrigh Thorlacius (1775-1829) her i nr.3.
Efter i 1800 at være vendt hjem efter en tre år lang udlandsrejse, blev han i 1801 lektor ved universitetet og allerede 1802 ekstraordinær professor i græsk og latinsk filologi, der i 1803 fulgtes af et egentligt professorat i latinske sprog.
Fra 1809 var Thorlacius medlem af direktionen i Det Kongelige Bibliotek, i 1810 medlem af De Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og han var tillige i 1814 medstifter af Det Danske Bibelselskab, der stadig har eneret på udgivelse af bibler i Danmark.
I 1815 forsvarede han sin teologiske doktorgrad, samme år som han indtrådte i den kommission, som skulle udarbejde en ny oversættelse af det nye testamente, som Thorlacius også havde haft del i ved udgivelsen i 1819. Som klassisk-filologisk professor skrev han en del afhandlinger om forskellige emner i både den græske og romerske filologi og arkæologi; desforuden skrev Thorlacius om den islandske filologi.
Herfra flyttede han til Nørregade 6.
Børge Thorlacius
Statistikeren, skribenten og historikeren Frederik Thaarup (1766-1845) var her boende i årene 1831-1832.
Efter sin juridiske eksamen var Thaarup ansat i Rentekammeret 1787-1793. Undervejs havde han arbejdet med statistisk videnskab, der i 1790 mundede ud i Kort Veiledning til det Danske Monarchies Statstik og i 1791-1794 med Materialier til det danske Monarchies Statistik.
For og med dette banebrydende arbejde udnævntes Thaarup i 1793 som professor i statistik, hvor han pålagdes at eksaminere i faget ved juridiske eksamener, ligesom han holdt forelæsninger om sin videnskab. Som følge af en strid med professorkollegaen J. F. W. Schlegel (1765-1836) rejste Thaarup til Norge, hvor han bestred et job som foged til 1804 og sammensteds styrkede udviklingen af både skole- og fattigvæsen. I Norge blev han gift i 1798 med nordmanden Christine Cold Rynning (1776-1806), der imidlertid døde på Bornholm, hvor Thaarup var øens amtmand.
I 1810 vendte han tilbage til København til stillingen som kommitteret ved Generaltoldkammeret, som han bestred indtil personalereduktionen i 1816. Derefter gik turen til en stilling som toldkassererstilling i Helsingør, der dog afsluttedes i 1819. Thaarup vendte igen tilbage til København, hvor han til sin død levede som skribent, forfatter. Desuden virkede han som redaktør af tidsskrifterne Pernia fra 1813 til 1821 og Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn fra 1825 til 1831.
At han aldrig slap sine statistiske studier ses også på redaktionen af Dagen, som han forestod fra 1822 til 1835, hvor han også beskæftigede sig med indlandsstof samt Sverige og Norge. Alt i alt levede Frederik Thaarup en omflakkende tilværelse og faldt aldrig til ro i en stilling, men hans statistiske og administrative evner kunne ingen antaste, hvad også titlen som etatsråd i 1812 vidner om.
Frederik Thaarup
I vejviseren 1859 ses forfatteren og redaktøren M. A. Goldschmidt (1819-1887) med adresse her i huset.
Han grundlagde i 1840 det populære blad Corsaren, som han ofte redigerede med en skarp pen. Dette satiriske blad var lavet efter udenlandsk mønster og holdt i en tone der herhjemme var uhørt, men bladets succes var de ofte vittige og bidende angreb på både myndigheder og offentlige personer.
Til eksempel kom filosoffen Søren Kierkegaard (1813-1855) for skade at sige, at han endnu ikke var blevet udsat for Corsarens luner, hvilket bladet hurtigt rådede bod på og naturligvis fortrød Kierkegaard bittert sin udtalelse.
Af Corsarens 315 numre blev de 43 beslaglagt og bladet var involveret i hele 29 retssager. Goldschmidt solgte bladet i 1846, men var han tvivlsom for sin journalistiske virksomhed, var han til gengæld en stor romanforfatter.
Hans romaner og memoirer blev skrevet med både humor og dybdegående psykologi og altid med sin fine fortællekunst, som f.eks. hans roman Ravnen (1867), der anses for værende en af 1860ernes betydeligste; også romanerne En Jøde (1845), Hjemløs (1853-57) og Arvingen (1865) regnes for de bedre ligesom Livs Erindringer og Resultater (1877) er læseværdig memoirelæsning.
Meir Goldschmidt
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.188).
Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk