Opført: 1795-1796
Matrikelnummer: 44, Snarens Kvarter
Fredet: 1945
Arkitekt: ukendt
Beskrivelse
Dette seks fag brede hus blev for maleren Andreas Petersen bygget i årene 1795-1796. Oprindelig havde huset tre etager, men ved en ombygning i 1831 fik det sin nuværende fjerde etage.
Foto fra august 2007
Foto fra august 2007
Foto fra august 2007
Foto fra august 2007
Beboere
Den retslærde Christian Paulsen (1798-1854) boede her kun i 1824, hvor han flyttede til Sankt Peders Stræde 29.
Christian Paulsen
Fra 1827 til 1829 boede den teologiske forfatter og præst A. G. Rudelbach (1792-1862) her i Rådhusstræde 5.
Han blev teolog i 1820 og allerede dr. phil i 1822 på en afhandling om græsk og kristen etik.
En studierejse i 1823-1824 til bl.a. Tyskland og Frankrig styrkede hans kundskab til kristendommens forskellige retninger, der hjemme igen førte til en uforsonlig og polemisk kamp for sit ortodokse lutherske syn mod bl.a. rationalismen gjorde, at man udelukkede ham bl.a. på Københavns Universitet. Et samarbejde med bl.a. Grundtvig og J. C. Lindberg (1797-1857) førte til udgivelsen af tidsskriftet Theologisk Manedsskrift. Rudelbach søgte herefter til Tyskland, hvor han virkede som præst og forfatter fra 1829 til 1845.
Tilbage i Danmark var han ikke glemt for sin stridbare stil og stik mod hans ønsker om ansættelse som biskop eller universitetslærer, måtte han tage til takke med enkelte forelæsninger på universitetet i 1847-1848. Først med en præstestilling i Slagelse, hvor han virkede fra 1848 og frem til sin død lykkedes det Rudelbach, at få et embede.
A. G. Rudelbach
C. A. Jensen (1792-1870)
Teologen Andreas Gottlob Rudelbach
1858 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Skuespilleren Carl Winsløw (1796-1834) boede her i 1830.
Han var handelsuddannet og derefter kontoransat, men 18 år gammel blev han optaget på elevskolen, der lå i Hofteatret på Christiansborg. Han blev langt fra modnet til scenen, der kun gav ham små roller og trods kongelig ansættelse som skuespiller fik han stadig de mindre roller.
Men da Jonas Collin (1776-1861) – H. C. Andersens velgører – blev medlem af Det Kongelige Teaters direktion, lysnede udsigterne sig for Winsløw og fik et studieophold i Berlin, hvor han mødte skuespilleren Ludvig Devrient (1784-1832), der inspirerede og motiverede Winsløw til de afgørende egenskaber, der kræves for at stå på en scene.
Winsløws udvikling til karakterskuespiller sås i hans evne til, at vise alsidighed og give sine roller en psykologisk profil. Det var også hans trang og evne til at sminke og farvelægge sig til rollerne, der efterhånden blev almindeligt blandt kollegerne.
Med tiden fik han større roller i eksempelvis vaudevillen Aprilsnarrene (af Johan Ludvig Heiberg) og lystspillet Østergade og Vestergade (af Thomas Overskou), men hans helt store præstation var som den samvittighedsløse og grumme Ludvig XI i den historiske tragedie af samme navn (af Casimir Delavigne), hvor publikum efter tæppefald var som “Gennemisnet og fuld af Rædsel over det Billede, Winsløw havde malet af den frygtelige Konge, kunde ingen rejse sig eller tænke paa at gaa; da med ét, som om en elektrisk Gnist havde antændt de lamslaaede Livsaander, udbrød et tusindstemmigt Bifaldsraab” ifølge den senere officer og kommandør Alexander Wilde (1815-1896), der overværede premieren 15.maj 1834.
Carl Winsløw døde i oktober 1834 af kræft i halsen.
Carl Winsløw
H. C. Andersens tidligere lærer i både Slagelse og Helsingør – Simon Meisling (1787-1856) – boede her 1840.
Han er bedst kendt som H. C. Andersens strenge lærer, både i Slagelse Latinskole og Helsingør Latinskole. H. C. Andersen (1805-1875) flyttede til Slagelse i 1825 og flyttede ind hos Meisling, der dér var rektor og som i de følgende år lod sin elev forstå, at denne både var dum og i det hele taget ikke ville blive til noget.
Meisling fik i 1826 rektoratet for Helsingør Latinskole, hvortil Andersen fulgte med som både elev og logerende. Først mange år efter tilgav Andersen sin gamle lærer Meisling al den spot og ydmygelse, som han i ungdommen havde været udsat for.
Som oversætter har Meisling i mindre grad bemærket sig, da han bl.a. oversatte Shakespeares Døden i Venedig samt en lang række oldtidsdigte.
Simon Meisling
Forfatteren og præsten J.C. Hostrup (1818-1892) – der var ophavsmanden til skuespillet Genboerne – havde her sin bolig i 1845.
Han fik i 1843 sin teologieksamen, hvorefter han blev huslærer i Kokkedal og senere præst i både Silkeborg og Hillerød. Den lille elskværdige Hostrup var også en værdsat foredragsholder, men som komediedigter har Hostrup sat sig varige spor, bl.a. med eventyrkomedien En spurv i tranedans (1846) og det sommerlige lystspil Et Eventyr paa Fodreisen (1848).
Dog er det med komedien Genboerne, at Hostrups navn er udødeliggjort. Det er historien om modsætninger og forsoninger mellem borgerskab og studenter, der første gang blev opført 1844 i Hofteatret og senere samme år i Det Kongelige Teater, dog i en renset skikkelse.
J. C. Hostrup
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.188).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk