Billeder følger senest i september 2025
Opført: 1797-1799 / 1802 / 1828
Matrikelnummer: 25, Frimands Kvarter
Fredet: nej
Arkitekt: Johan Christoffer Wahl
Beskrivelse
Matriklen 25, Frimands Kvarter består af fire ejendomme fra slutningen af 1700-tallet og først i 1800-tallet:
Skoubogade 4 står som oprindelig med kælder samt tre etager og blev i årene 1797-1798 opført for bedemanden Heinrich Bloch. Huset er bygget over fem fag.
Det fire fag brede Skindergade 37 opførtes af tømrermester Johan Christoffer Wahl (1759-1838) i årene 1798-1799 og står som dengang med kælder samt fire etager.
I 1802 opførtes Skindergade 39 for skrædderen Peter Friderich Bøhling. Det er bygget over fem fag og fordeler sig på kælder samt tre etager.
Vimmelskaftet 46 er fra 1828.
Beboere
For en tid omkring 1860 boede her den livet igennem omflakkende og søgende forfatter H. V. Kaalund (1818-1885).
Han bestred så forskellige hverv som huslærer, teglværksbestyrer, digter, telegrafist og overlærer ved det i 1859 nyoprettede Vridsløselille fængsel; ikke noget at sige til, at han til tider var stærkt nervesvækket!
Kaalund debuterede i 1840 med digtet “Kong Halfdan den Stærke“, men hans popularitet blev først vundet med den nu klassiske børnebog “Fabler for Børn” (1845). Det blev en højt elsket vers- og billedbog med illustrationer af vennen, maleren J. Th. Lundbye (1818-1848). I 1858 udgav han digtsamlingen “Et Foraar “, der gav ham fuld anerkendelse som digter. I 1875 skrev han dramaet “Fulvia“, der i 1881 opførtes på Det Kongelige Teater; i øvrigt samme år som han blev afskediget som lærer ved Vridsløselille fængsel.
Ved sin død havde H. V. Kaalund bopæl på Frederiksberg.
H. V. Kaalund
Vimmelskaftet 46
Musikpædagogen, organisten og komponisten J. C. Gebauer (1808-1884) boede på 3.sal fra 1874 til 1880.
Dette musikalske talent som blev uddannet af kapaciteter som både Frederik Kuhlau (1786-1832) og C. E. F. Weyse (1774-1842), begyndte selv at undervise ved Musikkonservatoriet fra dets oprettelse i 1866. Der var han ansat til 1883, hvor han sideløbende virkede som organist ved Helligåndskirken; fra 1846 til 1859 var Gebauer organist ved Sankt Petri Kirke.
Desuden udgav han også forskellige lærebøger, der højnede dansk musiklitteratur. Han hører ikke til de mest kendte danskere, men af hans børnesange kender de fleste En lille nisse rejste og Hist hvor vejen slår en bugt – begge med tekst af Julius Gerson (1811-1894) – samt Ride, ride ranke med tekst af eventyrforfatteren H. C. Andersen (1805-1875). Endelig var han tillige ophavsmanden bag sangen I alle de riger og lande.
Herfra flyttede Gebauer til Badstuestræde 7.
J. C. Gebauer
Vimmelskaftet 48
Laurids Engelstoft (1774-1851) ses kun i 1814 med en adresse på Vimmelskaftet 48.
Han var teologisk kandidat fra 1796, men det blev historien som skulle blive hans virke. I perioden 1797-1800 foretog han med vennen, filologen Børge Thorlacius (1775-1829) en rejse gennem Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig, hvor de i Paris alene boede i 1½ år, hvor især Engelstoft kraftigt påvirkedes af både livet og ånden i denne storby.
I 1802 udnævntes han til adjunkt i historie og geografi ved Københavns Universitet, fra 1803 ekstraordinær professor og endelig 1817 professor i historie sammensteds. Opdragelse gennem uddannelse lå ham meget på sinde og betød bl.a. udgivelsen af bogen med den herlige titel Tanker om Nationalopdragelsen, betragtet som det virksomste Middel til at fremme Almeenånd og Fædrelandskjærlighed.
Af værker findes der ikke alverden fra Engelstofts hånd, idet de mange administrative stillinger han besad, bl.a. universitetets direktion og ved genoprettelsen af Sorø Akademi lagde meget beslag på hans evner, men her nævnes Noget om Forsvar-Anstalterne i Sielland under Calmar-Krigen og Wiens Beleiring af Tyrkerne 1683.
Fra Vimmelskaftet flyttede han til Klareboderne 3.
Laurids Engelstoft
Virksomheder
I hjørneejendommen lå alle københavnske børns drømme: Thorngreens Legetøjsbutik! I modsætning til nutidens trang til detailkæder, var denne sin eneste afdeling! Carl Clemmensen skrev i sin bog Mit København fra 1939: “….det er Thorngreens evige Legetøjsbutik ovre ved Siden af Jorcks Passage. Foran dette dejlige Vindue stod vi som Børn og ønskede alt det Legetøj, det bugnede af . . . alle de farverige Tinsoldater, de skinnende Messingtrompeter og Trommerne, Dukkestuerne og Jernbanetogene. Og foran dette samme Vindue staar endnu i Dag en trofast Skare af Børn med blanke Øjne og stirrer fortabt paa al Herligheden. Her mødte jeg en Dag afdøde Apoteker Kongsted, som paa det Tidspunkt havde tjent en Millionformue paa “Løven” . . . den store Mand stod saa underligt stille og betragtede Legetøjet, mens han filosoferede over, at han kunde huske, at han som Dreng havde staaet her engang og saa inderligt ønsket sig en Gyngehest, som han ikke kunde faa. Nu, da han var i Stand til at købe sig Alverdens Gyngeheste, havde det ingen Interesse mere“. Thorngreen lukkede omkring 1980.
Vil du vide mere:
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972.
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Mit København. Carl Clemmensen. H. Hirschsprungs Forlag. 1939.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk