Opført: 1832
Matrikelnummer: 64a, Sankt Annæ Vester Kvarter
Fredet: 1932
Arkitekt: ukendt
Beskrivelse
For- og sidehuset blev i 1832 opført for sukkerraffinadeur C. Hedemann:
Forhuset er med kælder samt fire etager og er bygget over syv fag.
Foto fra august 2007
Foto fra august 2007
Foto fra august 2007
Foto fra august 2007
Sidehuset er med kælder samt fire etager og er bygget over 12 fag. Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om sidehuset (pr.19.januar 2023).
Beboere
C. A. Bluhme (1794-1866), der senere skulle blive landets konseilspræsident (statsminister), havde her sin bolig fra 1846 til 1849.
Han fik i juli 1864 regeringsansvaret efter den nationalliberale D. G. Monrad (1811-1887). Danmarks skæbne var beseglet med nederlaget i 1864 til Preussen og Østrig og Bluhme kunne ikke gøre meget andet end på Danmarks vegne, at slutte fred i Wien den 30.oktober 1864. Denne fred resulterede i Danmarks afståelse af hertugdømmerne og en accept af grænsen ved Kongeåen.
Kommandørsønnen Bluhme blev cand.jur. i 1816 og via forskellige embedsmandsstillinger landet over, tiltrådte han i 1843 en ledende stilling i centraladministrationen. Skønt uden forudgående politisk aktivitet var hans indstilling klart konservativ, hvor han ved en lejlighed med bevingede ord slog fast, at den europæiske nødvendighed betød monarkiet skulle omfatte både kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg.
I 1848 udnævntes Bluhme til handelsminister i Martsministeriet og senere på året valgtes han til Den Grundlovgivende Rigsforsamling*. Året efter blev han kabinetssekretær for Frederik VII (1808-1863) og i 1851 udnævntes han til udenrigsminister, hvor han som helstatsmand spillede en væsentlig rolle i og med han også var en dygtig forhandler; således var det også Bluhmes fortjeneste, at Danmark bevarede sin neutralitet under Krim-krigen 1853-1856.
I to perioder var Bluhme direktør for Øresunds Toldkammer og stod som sådan i 1856, som dansk forhandlingsleder i den internationale konference om ophævelse af Øresundstolden. For denne indsats dekoreredes han med Elefantordenen. Efter krigen i 1864 blev han konseilspræsident** og påbegyndte da arbejdet med en ny forfatning. Men da også personlige følelser i forbindelse med tabet af sønnen Charles ved Dannevirke i krigen 1864 samt hustruens død i begyndelsen af 1865, blev disse sammenholdt med større politiske vanskeligheder årsagen til, at Bluhme trådte tilbage i november 1865.
* Den Grundlovgivende Rigsforsamling var en politisk forsamling, der i 1848-1849 udarbejdede Danmarks første grundlov.
** konseilspræsident – benævnelsen for regeringslederen i Danmark fra 1866 til 1918 og siden da benævnt som statsminister.
C. A. Bluhme
I årene 1858-1861 boede politikeren og nationaløkonomen C. N. David (1793-1874) her i ejendommen.
I 1830 blev han professor i statsøkonomi og 1834 stiftede han ugebladet Fædrelandet, som til at begynde med blot var et oplysende organ, men snart tillige et politisk blad tilskyndet af den voksende liberale bølge. Da David imidlertid lod trykke stærke politiske artikler foranledigede dette sagsanlæg og tiltale. David blev frifundet i 1835, men året efter afskedigedes han som professor.
Ikke desto mindre førte denne sag det med sig, at Frederik VI (1768-1839) nu ville indføre fuldstændig censur, men omtrent 500 af byens førende borgere sendte bønskrifter til kongen, og et af disse blev besvaret med ordene “thi ingen uden Vi aleene kan være i stand til at bedømme, hvad der er Folkets sande Gavn og Bedste“. En formulering der i eftertiden er blevet stående som “Vi alene vide“; en understregning af Frederik VI´s opfattelse af, hvorledes landet skulle styres.
C. N. David var nu ikke helt ude i kulden, idet han i de følgende årtier fik poster som medlem af Nationalbankens direktion, overinspektør ved fængselsvæsenet o.m.a. Fra 1854 til 1873 bestred han stillingen som chef for Statistisk Bureau (nu Danmarks Statistik). Politisk blev han med tiden konservativ og var medlem af Folketinget 1849-1852 og senere Landstinget i årene 1866-1870.
C. N. David
Som det fremgår af vejviserne boede Contreadmiral Edouard Suenson (1805-1887) her fra 1868 til 1880.
Suenson blev kadet som 12-årig i 1817 og sekondløjtnant i 1823, hvorefter han i 1826 gik i fransk tjeneste og deltog i flere søslag. I 1831 vendte han hjem og blev udnævnt til premierløjtnant, hvorefter der fulgte forskellige opgaver, både som chef og næstkommanderende.
Efter Treårskrigen blev han 1851 med rang af kaptajn chef for Søkadetakademiet, hvor han huskedes som en streng, men også pædagogisk chef. Med rang af orlogskaptajn udnævntes den alvorsfulde Suenson i 1864 til chef for Nordsøeskadren, der bestod af en fregat og to korvetter. Denne eskadre havde til opgave at opbringe fjendtlige handelsskibe samt at forhindre den østrigske flåde, at nå de danske farvande.
Tæt ved Helgoland den 9.maj 1864 lå Suensons eskadre over for en jævnbyrdig østrigsk-preussisk flåde og en 2½ time lang kamp begyndte. Fjenden fik tilføjet store skader og måtte nu trække sig mod neutralt farvand. Suenson blev hyldet ved hjemkomsten til København, men drog snart af sted igen for at tilslutte sig Østersøeskadren, der dog ikke opnåede succes mod den overlegne østrigsk-preussiske flåde.
Den indesluttede Suenson afgik i 1880 med rang af kontreadmiral.
Edouard Suenson
Christian Mølsted (1862-1930)
Ombord på fregatten Niels Juel under slaget ved Helgoland 9. maj 1864
1897-1898 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Til højre på broen står Edouard Suenson med en kikkert
Kunstmaleren Otto Bache (1839-1927) havde fra 1873 til 1882 og igen i årene 1887-1888 sin adresse og atelier i bygningen bag forhuset.
Allerede som 10-årig blev han – med Vilhelm Marstrand som lærer – optaget som elev på Kunstakademiet. Otto Bache vandt akademiets sølvmedaljer i 1856 og 1857 og med påskønnelse fra mange sider blev han gennem årene karakteriseret, som en af de mest fremragende dyremalere i tiden.
For et rejsestipendium tog han i 1866 til Paris og i 1867 videre til Firenze, Rom, Napoli og Pompeji, hvorfra han vendte hjem i foråret 1868.
Han udviklede hurtigt et bredere repertoire og blev da en af landets betydeligste kolorister. Blandt Bachs kendteste malerier er ”Et kobbel heste uden for en kro” (1878), ”De sammensvorne rider bort fra Finderup lade efter mordet på Erik Klipping”(1882) samt ”Christian den 4.´s kroningstog” (1887).
Otto Bache
Herunder ses et udvalg af Otto Baches værker:
Otto Bache (1839-1927)
De sammensvorne rider fra Finderup efter mordet på Erik Klipping 1286
1882 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Otto Bache (1839-1927)
Et kobbel heste uden for en kro
1878 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Otto Bache (1839-1927)
Christian IV´s kroningstog 1596
1887 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Otto Bache (1839-1927)
Soldaternes hjemkomst til København, 1849
1894 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Otto Bache (1839-1927)
Frederik 8. på Amalienborgs balkon (Brockdorffs Palæ)
1911 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Otto Bache (1839-1927)
Køerne drives ud af stalden – Morgen sent i oktober
1885 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
I sidehuset boede kunstmaleren Edvard Weie (1879-1943) i årene 1929-1930.
Edvard Weie
Et udvalg af Edvard Weies værker præsenteres herunder:
Edvard Weie (1879-1943)
Selvportræt
1905 – public domain
Edvard Weie (1879-1943)
Skovallé, efterår
1930erne – public domain
Edvard Weie (1879-1943)
Stående kvindelig model
1923 – public domain
Edvard Weie (1879-1943)
Vej gennem skov
1932 – Statens Musum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Edvard Weie (1879-1943)
Udsigt over Wilders Plads, Christianshavn
1906 – public domain
Edvard Weie (1879-1943)
Blå stue med en siddende figur
1907 – public domain
Forfatteren, tekstforfatteren og manuskriptforfatteren Kjeld Abell (1901-1961) boede her i omkring 1952.
Kjeld Abell
Atelier
Mens kunstmaleren Otto Bache (1839-1927) i perioden 1880-1886 i Store Kongensgade 93 havde han her sit atelier på 1.sal.
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.215).
Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk