Den Waagepetersenske Gård
Billeder følger senest i september 2025
Opført: 1792-1793
Matrikelnummer: 79, Sankt Annæ Øster Kvarter
Fredet: 1918
Arkitekt: Johan Martin Quist / Ib Rasmussen & Jørgen Rasmussen
Beskrivelse
Forhuset er fra årene 1792-1793 og opført under ledelse af arkitekten og murermesteren J. M. Quist (1755-1818). Huset er bygget over syv fag og fordeler sig på kælder samt tre etager.
Billedtekst: Fire pilastre forbinder kælderetagen med anden sal.
Staten lod i årene 1984-1986 arkitektbrødrene Ib Rasmussen (f.1931) og Jørgen Rasmussen (f.1931) forestå restaureringen og ombygningen af denne historiske ejendom til brug for Nordisk Ministerråd. Københavns Kommune præmierede arbejdet i 1988.
Beboere
Den socialøkonomiske forfatter og digter Christen Pram (1756-1821) boede her omkring 1796.
Christen Pram
I perioden 1798 til 1801 havde greven Cai Friedrich Reventlow (1753-1834) sin bopæl her i nr.18.
Cai Reventlow
Lægen, professoren og forfatteren Frederik Ludvig Bang (1747-1820) boede her fra 1812 til 1814. Bang var far til nedennævnte læge og professor Oluf Lundt Bang (1788-1877) samt onkel til både præsten og salmedigteren N. F. S. Grundtvig (1783-1872) og naturfilosoffen Henrik Steffens (1773-1845).
Frederik Ludvig Bang
Lægen og senere professor Oluf Lundt Bang (1788-1877) boede her hos sine forældre fra 1812 til 1814. Han var søn af ovennævnte læge og forfatter Frederik Ludvig Bang (1747-1820).
Oluf Lundt Bang
Violinisten, komponisten og dirigenten Claus Schall (1757-1835) havde fra 1822 til 1824 sin bolig her i den Waagepetersenske Gård.
En stærk teaterlyst drev ham 1772 til Det Kongelige Teaters balletskole, hvor han først var figurant og senere dansede små partier. Fra barnsben spillede han violin og tilfældet ville, at Vincenzo Galeotti (1733-1816) opdagede Schalls musikalske talent, der så 1779 endte med en udnævnelse til Hofviolon*.
Som komponist udviklede han sig stærkt og ikke mindst efter et studieophold i 1789 hvor han med sin bror, cellisten Peder Schall (1762-1820), opholdt sig i både Paris, Dresden og Berlin. Da en af husets tidligere beboere, ovennævnte J. E. Hartmann i 1792 tog sin afsked som koncertmester i Det Kongelige Kapel, var det Claus Schall som blev hans efterfølger. Frem til 1818 bestred han stillingen som koncertmester, der afløstes af avancementet til stillingen musikdirecteur (kapelmester).
Efter uoverensstemmelser med syngemesteren (operachefen) Giuseppe Siboni (1780-1839) om dennes suveræne ledelse af sangerne, måtte dette naturligvis kollidere med Schalls ligeledes fuldkomne myndighed over musikerne. Siboni stod dog stærkest og Schall fik i 1834 bevilliget sin afsked.
Det er især indenfor balletmusikken at han slog sit navn fast og af mange kompositioner nævnes her Amor og Psyche (1784), Lagertha (1801), Rolf Blåskæg (1808) og Macbeth (1816). Til rækken af syngespil fremhæves her Kinafarerne (1792), hvis tekst var af den senere landsforviste P. A. Heiberg(1758-1841), men også indenfor kammermusikken gjorde han sig gældende, hvor han i kvartetter sad som violinisten til både Haydns og Mozarts værker.
Af andre musikalske discipliner som Schall berørte, må tillige kantaterne** huskes idet han også involverede sig i byens musikliv herunder i Kongens Klub, hvis koncertmester han var i en årrække.
*hofviolon var fra 1655 titlen på kongens musikere, d.v.s. forløberen for titlen kongelig kapelmusicus, som nu om dage er betegnelsen for medlemmerne af Det Kongelige Kapel.
**kantate er en vokalkomposition der akkompagneres af instrumenter. Kantater fremføres bl.a. af kor og orkester i forbindelse med gudstjenester i større kirker.
Claus Schall
I den lange periode fra 1811 til og frem til sin død boede vinhandleren (fra 1827 hofvinhandler) Christian Waage-Petersen (1787-1840) her i gården.
Han var uddannet indenfor vinhandelen og etablerede forretning i 1808 og trods statsbankerotten i 1813 formåede han alligevel, at skabe en stadig fremgang. Hans hjem var et samlingssted for mange af tidens kunstnere (bl.a. Eckersberg og Marstrand) og musikere (Weyse, Kuhlau og Hartmann). Den musikalske interesse blev afspejlet i børnenes mellemnavne; henholdsvis Haydn, Mozart og Beethoven.
Waagepetersen
Wilhelm Marstrand
Det Waagepetersenske Familiebillede
1836 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Wilhelm Marstrand (1810-1873) malede i 1836 det roste Det Waagepetersenske Familiebillede, der i 1998 var tæt på at blive solgt til udlandet, men billedet hænger i dag på Statens Museum for Kunst.
Kunstmaleren Vilhelm Bendz (1804-1832) malede familien Waagepetersen i 1830.
Vilhelm Bendz
Familien Waage-Petersen
1830 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Lægen Oluf Lundt Bang (1788-1877) boede på 1.sal fra 1858 til 1869. Han var søn af ovennævnte læge og forfatter Frederik Ludvig Bang (1747-1820).
Oluf Lundt Bang
Virksomheder
Det da nystiftede De Forende Papirfabrikker A/S købte huset i 1889 og residerede her til 1984.
Nordisk Ministerråd blev grundlagt i 1971 som samarbejdsorgan for de nordiske lande og havde her til huse fra 1985 til 2010 (Staten købte huset af De Forende Papirfabrikker A/S i 1984). I 1996 flyttede også Nordisk Råd ind, mens de begge nu residerer i Ved Stranden 20. Læs mere på hjemmeside på www.norden.org
Annonce fra Illustreret Tidende nr.731, 28.september
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
233 danske borgerhuse. Allan Tønnesen. Gyldendal. 1979 (s.72-73).
Danmarks arkitektur – byens huse – byens plan. Sys Hartmann og Villads Villadsen. Gyldendal. 1985.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Dansk Biografisk Lexikon tillige omfattende Norge for Tidsrummet 1537-1814. C. F. Bricka. 1887-1905 Se webudgaven her
Den præmierede by. Hans Helge Madsen og Otto Käszner. Arkitektens Forlag. 2003 (s.279).
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.220).
Hvem byggede hvad. Bind 1. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (s.277).
Illustreret Musiklexikon. Udg. af Hortense Panum og William Behrend m. fl. Udg. H. Aschehoug & Co.1924.
Københavns farver. Bente Lange. Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag, 2.udgave. 2004.
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk