Billeder følger senest i september 2025
Opført: ca.1630 / 1748
Matrikelnummer: 46, Christianshavns Kvarter
Fredet: 1918
Arkitekt: ukendt / H. Christiansen & Jens Ladegaard
Beskrivelse
Strandgade 24 består af forhus, side-, tvær- og baghuse:
Forhuset er fra ca.1630 og blev opført med kælder samt to etager for greve Jens Sparre. Ved direktør Franz Fæddersens overtagelse af ejendommen i 1748 blev huset forhøjet med en etage samt forsynet med den halvrunde fronton. Kælder og stueetagen er kvaderpudset og huset er bygget over syv fag. Det skal bemærkes at nr.22 og 24 hørte sammen, men blev i 1743 selvstændige ejendomme. Dengang var begge huse med kælder samt to etager og hver på seks fag.
Billedtekst: Relieffet i frontonen forestiller handel (Merkur) og søfart (Neptun), der formentlig blev udført af billedhuggeren Johan Christoph Petzold.
Det var også Fæddersen der fik opført både sidehuset og tværhuset:
Sidehuset i gården er med kælder samt tre etager og er sammenbygget med forhuset. Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om side- og tværhuset (pr. 31.januar 2023).
Baghuset er sammenhængende med sidehuset og står opført i tre etager. Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om baghuset (pr. 31.januar 2023).
Arkitekterne H. Christiansen (????) og Jens Ladegaard (f.1946) forestod i årene 1988-1989 restaurering og ombygning af denne smukke Strandgade-ejendom i samarbejde med den daværende ejer, Christian Wittenkamp. Dette arbejde blev i 1990 præmieret af Københavns Kommune.
Beboere
Kunstmaleren Vilhelm Arnesen (1865-1948) boede på 1.sal i perioden 1941 til 1948.
Vilhelm Arnesen
Vilhelm Arnesen (1865-1948)
Havnen med Børsen og Christiansborg
1921 – public domain
Vilhelm Arnesen (1865-1948)
Ankomst til havnen
1884 – privateje – public domain
Vilhelm Arnesen (1865-1948)
Den gamle Havn ved Knippelsbro. Set fra Niels Juelsgade
1903 – public domain
Vilhelm Arnesen (1865-1948)
Indsejlingen til Nyhavn
1913 – public domain
Vilhelm Arnesen (1865-1948)
Parti fra Københavns Havn ved indsejlingen til Nyhavn
1934 – public domain
Virksomheder
Her nåede at være bageri i godt 170 år, der begyndte med bagermester Kassows overtagelse af ejendommen i 1819.
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Den præmierede by. Hans Helge Madsen og Otto Käszner. Arkitektens Forlag. 2003 (s.282).
Historiske huse på Christianshavn. Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring. 1993 (s.212-214).
Købmand, sømand og supercargo – guide til den florissante handels København. Kåre Lauring. 1998 (s.46-47).
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk