Caroline Amalies Asyl
Opført: 1866
Matrikelnummer: 515, Sankt Annæ Vester Kvarter
Fredet: nej
Arkitekt: Henrik Steffens Sibbern
Beskrivelse
Arkitekten Henrik Steffens Sibbern (1826-1901) opførte i 1866 ejendommen Caroline Amalies Asyl med kælder og to etager.
Hovedindgangen til Rigensgade; Suensonsgade løber til venstre
Foto fra april 2010
Foto fra april 2010
Foto fra april 2010
Foto fra april 2010
Foto fra april 2010
Bygningen set fra Suensonsgade
Foto fra april 2010
Gavlen mod Suensonsgade
Foto fra april 2010
Virksomheder
Caroline Amalies Asyl blev stiftet i 1829 og har navn efter den daværende kronprinsesse, der var gift med kronprins Christian Frederik (kronet som Christian VIII i 1839). Asyl var tidligere benævnelsen for en vuggestue/børnehave og som sådan rykkede institutionen ind her i 1866. Her ligger den stadig, men er nu underlagt Københavns Kommune og virker i dag som fritidshjem.
Eventyrdigteren H. C. Andersen (1805-1870) var gæst her på asylet i 1871, hvor han efterfølgende beretter (i et brev til fru Scavenius på Basnæs):
“For en halv Snees Dage siden blev jeg indbudt til Enkedronningens Asyl ; Børnene der havde skillinget sammen til at faae sig, i Kultegning, et stort Portræt af H.C. Andersen, de have tidligere selv anskaffet sig lignende af Ingemann og Øhlenschlæger. Jeg blev modtaget med Hurraraab og en lille Sang, hele Asylet bestaaer af Pigebørn, Alle vilde de række mig Haanden da jeg gik, ja en lille Een vilde slet ikke slippe den igjen. Pastor Rørdam sagde nogle venlige Ord til mig og jeg læste et Par Eventyr for Børnene. Hendes Majestæt Enkedronningen vilde have beæret Festen med sin Nærværelse, men blev ved Forkjølelse forhindret derfra“.
Øverst over hovedindgangen ses Caroline Amalies monogram
Foto fra april 2010
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Danske arkitekturstrømninger 1850-1950. Knud Millech og Kay Fisker. Udgivet af Østifternes Kreditforening. 1951.
København før og nu – og aldrig. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 8).
Ny-København – byvandringer. Anker. Nyboder Boghandel. 1984.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk